Annonce
Østjylland

Nyt økosamfund er klar til at rykke ind i lukket fabrik

Steen Møller er idémanden bag den økologiske landsby Grobund, der så småt er klar til at slå sig ned på færgehavnen i Ebeltoft. Han var også en af pionererne bag Friland, da det startede. Foto: Axel Schütt

Ved færgehavnen i Ebeltoft står foreningen Grobund parat til at give et anderledes bud på, hvordan vi kan organisere fremtiden. Formålet er at skabe et bæredygtigt, gældfrit og affaldsfrit samfund.

EBELTOFT: I Danmark bruger vi ressourcer, der svarer til 3,5 jordkloder, hvis alle mennesker på jorden gjorde det samme. Med et nyt økosamfund i Ebeltoft vil foreningen Grobund forsøge at grundlægge en anden livsstil, hvor ressourceforbruget minimeres, og hvor man vil stræbe efter at leve bæredygtigt, gældfrit og affaldsfrit.

Grobund adskiller sig fra øvrige økosamfund, blandt andet fordi projektet er bygget op omkring en 10.000 kvadratmeter stor fabriksbygning, der ligger ved færgehavnen i Ebeltoft.

Via en fond har Grobund netop købt fabrikken, der tidligere husede stålproducenten Tata Steel, for 7,6 millioner kroner. Størstedelen af beløbet kommer fra de godt 110 medlemmer, der har indskudt 50.000 kroner i projektet. Til gengæld får de brugsret til fabrikken og ret til at købe en byggegrund.

I fabrikken kan medlemmerne leje sig ind til fordelagtige priser. I produktionshallen kan de leje en kvadratmeter for 10 kroner om måneden, mens én kvadratmeter kontorplads vil koste 25 kroner om måneden.

- Det skal være muligt at starte en virksomhed uden at drukne i omkostninger, mener Steen Møller, der er initiativtager til Grobund.

Annonce
Sådan ser tegningen af off-grid huset ud. Huset er bygget under en klimaskærm, så man har et uopvarmet indgangsparti, der fungerer på samme måde som et drivhus.

Hus uden tilslutning

Næste skridt på vejen bliver at sikre jord til bolig-lodder. Syddjurs Kommune ejer de 28 hektar jord, der omgiver fabrikken, og som i kommuneplanen er udlagt som erhvervsområde.

Syddjurs Kommune har ansøgt Erhvervs- og Vækstministeriet om lov til at kategorisere området ved Ebeltoft Færgehavn som udviklingsområde, som det blev muligt efter en ændring i planloven. Desuden søger kommunen om lov til at trække strandbeskyttelseslinjen tilbage fra havnearealerne.

Lykkes det, kan kommunen tage fat på en ny lokalplanlægning af området.

Folkene bag Grobund håber på, at byggeriet af boliger kan gå i gang inden for et til to år. Når det sker, bliver det ikke et almindeligt parcelhuskvarter, der dukker op.

Ideen med Grobund er, at husene skal bygges bæredygtigt og med så lave omkostninger som muligt. Det er tanken, at boligerne skal bygges off-grid, det vil sige uden tilslutning til el, vand, varme og strøm.

Den første prototype på et off-grid halmhus har Steen Møller for nylig opført sammen med et hold højskoleelever, mens han har undervist i bæredygtigt byggeri på Brenderup Højskole på Fyn.

Huset er opført under en klimaskærm, der fungerer som et drivhus. På ydersiden opsamles regnvand, som renses og forsyner huset med både bade- og drikkevand. Alt spildevand opsamles og genbruges som vand og gødning til planter.

En solfanger genererer varmt vand, mens solceller forsyner huset med strøm. Begge dele går dog i stå hen over vinteren. Fra oktober er det en ovn i huset, der varmer både vand og luft op, samtidig med at en termoelektrisk generator laver strøm. Det kræver et stærkt reduceret forbrug, fordi anordningen blot kan levere ca. en kilowatt-time i døgnet. Derfor har man blandt andet monteret køleskabet i ydervæggen, så det kan slukkes i de kolde måneder.

Til gengæld er man med et off-grid hus godt hjulpet på vej mod målet om ikke at stifte gæld.

- Det kan bygges for mindre, end det koster at blive sluttet på vand, strøm og kloak. Huset på højskolen byggede vi for 450.000 kroner. Vi kan se, at det næste kan laves for omkring 300.000 kroner, og vi kan komme længere ned, fortæller Steen Møller.

Han regner med, at de årlige driftsudgifter på huset kan holdes omkring 6000 kroner.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Velforberedte indbrudstyve: Tog strømmen, brugte medbragt stige og klippede dyre lamper ned

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce