Annonce
Østjylland

Nyt økosamfund er klar til at rykke ind i lukket fabrik

Steen Møller er idémanden bag den økologiske landsby Grobund, der så småt er klar til at slå sig ned på færgehavnen i Ebeltoft. Han var også en af pionererne bag Friland, da det startede. Foto: Axel Schütt

Ved færgehavnen i Ebeltoft står foreningen Grobund parat til at give et anderledes bud på, hvordan vi kan organisere fremtiden. Formålet er at skabe et bæredygtigt, gældfrit og affaldsfrit samfund.

EBELTOFT: I Danmark bruger vi ressourcer, der svarer til 3,5 jordkloder, hvis alle mennesker på jorden gjorde det samme. Med et nyt økosamfund i Ebeltoft vil foreningen Grobund forsøge at grundlægge en anden livsstil, hvor ressourceforbruget minimeres, og hvor man vil stræbe efter at leve bæredygtigt, gældfrit og affaldsfrit.

Grobund adskiller sig fra øvrige økosamfund, blandt andet fordi projektet er bygget op omkring en 10.000 kvadratmeter stor fabriksbygning, der ligger ved færgehavnen i Ebeltoft.

Via en fond har Grobund netop købt fabrikken, der tidligere husede stålproducenten Tata Steel, for 7,6 millioner kroner. Størstedelen af beløbet kommer fra de godt 110 medlemmer, der har indskudt 50.000 kroner i projektet. Til gengæld får de brugsret til fabrikken og ret til at købe en byggegrund.

I fabrikken kan medlemmerne leje sig ind til fordelagtige priser. I produktionshallen kan de leje en kvadratmeter for 10 kroner om måneden, mens én kvadratmeter kontorplads vil koste 25 kroner om måneden.

- Det skal være muligt at starte en virksomhed uden at drukne i omkostninger, mener Steen Møller, der er initiativtager til Grobund.

Annonce
Sådan ser tegningen af off-grid huset ud. Huset er bygget under en klimaskærm, så man har et uopvarmet indgangsparti, der fungerer på samme måde som et drivhus.

Hus uden tilslutning

Næste skridt på vejen bliver at sikre jord til bolig-lodder. Syddjurs Kommune ejer de 28 hektar jord, der omgiver fabrikken, og som i kommuneplanen er udlagt som erhvervsområde.

Syddjurs Kommune har ansøgt Erhvervs- og Vækstministeriet om lov til at kategorisere området ved Ebeltoft Færgehavn som udviklingsområde, som det blev muligt efter en ændring i planloven. Desuden søger kommunen om lov til at trække strandbeskyttelseslinjen tilbage fra havnearealerne.

Lykkes det, kan kommunen tage fat på en ny lokalplanlægning af området.

Folkene bag Grobund håber på, at byggeriet af boliger kan gå i gang inden for et til to år. Når det sker, bliver det ikke et almindeligt parcelhuskvarter, der dukker op.

Ideen med Grobund er, at husene skal bygges bæredygtigt og med så lave omkostninger som muligt. Det er tanken, at boligerne skal bygges off-grid, det vil sige uden tilslutning til el, vand, varme og strøm.

Den første prototype på et off-grid halmhus har Steen Møller for nylig opført sammen med et hold højskoleelever, mens han har undervist i bæredygtigt byggeri på Brenderup Højskole på Fyn.

Huset er opført under en klimaskærm, der fungerer som et drivhus. På ydersiden opsamles regnvand, som renses og forsyner huset med både bade- og drikkevand. Alt spildevand opsamles og genbruges som vand og gødning til planter.

En solfanger genererer varmt vand, mens solceller forsyner huset med strøm. Begge dele går dog i stå hen over vinteren. Fra oktober er det en ovn i huset, der varmer både vand og luft op, samtidig med at en termoelektrisk generator laver strøm. Det kræver et stærkt reduceret forbrug, fordi anordningen blot kan levere ca. en kilowatt-time i døgnet. Derfor har man blandt andet monteret køleskabet i ydervæggen, så det kan slukkes i de kolde måneder.

Til gengæld er man med et off-grid hus godt hjulpet på vej mod målet om ikke at stifte gæld.

- Det kan bygges for mindre, end det koster at blive sluttet på vand, strøm og kloak. Huset på højskolen byggede vi for 450.000 kroner. Vi kan se, at det næste kan laves for omkring 300.000 kroner, og vi kan komme længere ned, fortæller Steen Møller.

Han regner med, at de årlige driftsudgifter på huset kan holdes omkring 6000 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Østjyderne taber på regeringens manglende ambitioner for infrastrukturen

Trængselsproblemerne på det østjyske vejnet er til at tage og føle på. For østjyderne betyder det, at køkørsel dagligt frarøver dem tid, som kunne have brugt meget bedre med familien eller på arbejdet. For de østjyske virksomheder skader trængselsproblemerne mulighederne for at skabe vækst – tid er, som bekendt, penge. Det er med andre ord en fuldstændig uholdbar situation. Både for østjyderne og de østjyske virksomheder, men også for samfundet i sin helhed, fordi vi går glip af vækst og arbejdspladser. Køkørslen koster nemlig et samfundsøkonomisk tab på over 20 milliarder kroner om året. Penge, der kunne have været brugt til vores fælles velfærd og på en fortsat ambitiøs grøn omstilling. Der er behov for en ambitiøs infrastrukturplan, som kan sætte ind, der hvor trængselsproblemerne er størst. Et behov, som altid har haft høj prioritet i Venstre. Sidste år var vi med til at lande en ambitiøs infrastrukturaftale, og i Østjylland bragte aftalen gode nyheder. For med planen skulle E45 udvides både på strækningen mellem Aarhus S og Aarhus N med anlægsstart allerede i 2021 og på strækningen mellem Vejle og Skanderborg S med anlægsstart i 2023. Dertil kom kapacitetsforbedringer på rute 26 og udbygning af rute 15 og en enighed blandt aftaleparterne om at prioritere en fortsat udbygning af E45 fra Aarhus og op mod Randers i en kommende flerårig plan. Samlet set et løft af infrastrukturen i Østjylland på 6,3 milliarder kroner. Ja, faktisk kunne vi næsten ikke få armene ned. Men lykken var kortvarig. Under valgkampen måtte man forstå på Socialdemokratiet, at også de havde store ambitioner om at investere i infrastrukturen. Der var nærmest ingen grænser for, hvor mange vejprojekter, som skulle igangsættes, og det kunne kun gå for langsomt. Derfor må det også undre de østjyske vælgere, at regeringen - med transportminister Benny Engelbrecht i spidsen - i sommer besluttede at skrotte den infrastrukturaftale, som den tidligere regering forhandlede på plads. Man fandt fra regeringens side, at der var behov for at starte helt forfra med et såkaldt blankt kanvas. Og blankt er det til stadighed. Nu er der gået et halvt år, og der er endnu ikke indkaldt til forhandlinger. Transportministeren vil end ikke sætte noget konkret tidsperspektiv for, hvornår forhandlinger skal gå i gang. I værste fald skal vi helt frem i 2022. Det er dybt problematisk, at regeringen hænger i bremsen. Der er store infrastrukturelle udfordringer nu og her, og der er behov for investeringer nu. Vi kan ikke vente til 2021, 2022 eller senere. Så kære regering, lad os nu komme i gang med forhandlingerne, så vi kan få de nødvendige investeringer på plads.

Aarhus

Ransagning af bil førte politiet til skunklaboratorium: 100 ulovlige planter beslaglagt

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Aarhus

Elever på nedskæringstruet gymnasium strejker: Vi håber, at de kan se, at det er forkert

Annonce