Annonce
Østjylland

Nyt forslag vil fjerne frivillige: Idrætsklubbernes kiosker skal bortforpagtes

Et forslag fra regeringen kan betyde farvel til frivillige, slik og sodavand i idrætshallerne. Arkivfoto: Morten Pape

Forslag fra regeringen vil fjerne de frivillige, der driver idrætsklubbernes kiosker og cafeterier, som i stedet skal bortforpagtes. Det kan få negative konsekvenser for livet i de horsensianske klubber, mener forkvinde. Formanden for Kulturudvalget i Horsens er også imod.

Horsens: De horsensianske frivillige i de sports- og idrætsklubber, der modtager offentlig støtte, kan blive ramt af nyt forslag fra regeringen. Forslaget lægger op til, at det ikke længere skal være muligt for offentligt støttede foreninger, herunder idrætsklubber, at have en kiosk eller et cafeteria drevet af frivillige kræfter. I stedet skal de bortforpagtes.

Det kan betyde, at de frivillige, der i dag driver klubbernes kiosker og cafeterier, må ud, og er der ingen, der kan tage over, er det et farvel til salg af sodavand, øl og snacks i klubhusene.

Regeringen er gået sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre i en forligskreds, hvor de er blevet enige om at arbejde på at sikre fair og lige konkurrence mellem offentlige og private aktører. Derfor har regeringen nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag, som forligskredsen senere kan tage stilling til. Herefter kan det komme til behandling i Folketinget.

Det skriver mediet NB-Økonomi, der gennem en aktindsigt har fået adgang til forslaget.

Annonce

Hvis det her forslag bliver fremlagt og gennemført, så kan jeg på ingen måde bakke op om det.

Jakob Bille (LA), formand Kultur- og Civilsamfundsudvalget i Horsens
Frivillige kræfter i idrætshallernes kiosker og cafeterier kan være fortid med et forslag fra regeringen. Billede fra Smidstruphallen, Fredericia. Arkivfoto: Michael Svenningsen.

Trist for foreningslivet

Bestyrelsesforkvinde i Sport Horsens, Line Læsøe, tror, at forslaget udelukkende vil skabe problemer for idrætsklubberne i Horsens.

- Meget af foreningslivet vil dø. De steder, hvor der er kiosker i dag, mødes man måske lige efter træningen til en øl eller en sodavand, siger Line Læsøe.

Sport Horsens er en sammenslutning af sports- og idrætsklubber i Horsens Kommune. Foreningen repræsenterer omtrent 90 af de omkring 130 registrerede idrætsforeninger i Horsens, der er finansieret af tilskud.

Størstedelen af de 90 foreninger er offentligt støttede, siger Line Læsøe, og vil derfor kunne blive ramt af forslaget, hvis det bliver til virkelighed. Dog har langt fra alle foreninger i Sport Horsens egen kiosk eller cafeteria, men i de foreninger, hvor frivillige kræfter langer sodavand, slik og sandwichs over disken, vil forslaget ramme hårdt, mener hun.

- Det er ikke guld, klubberne tjener på at sælge kaffe og sodavand til fodboldkampe, håndkampe eller badmintonstævner. Det er med til at holde driften i gang og med til, at foreningerne kan investere i nye ting, som kommunen så ikke skal være med til at sponsere. Hvis ikke der kommer penge i kassen hos foreningerne, er de i sidste ende nødt til at skulle have større tilskud, siger hun.

Kulturudvalgsformanden også imod

Formand for Kultur- og Civilsamfundsudvalget i Horsens Kommune, Jakob Bille (LA), understreger, at det endnu er et forslag, der er fremlagt til en arbejdsgruppe, og altså ikke noget, Folketinget endnu skal tage stilling til. Men han er enig med Line Læsøe. Forslaget er en dårlig idé, lyder det fra ham.

- Hvis det her forslag bliver fremlagt og gennemført, så kan jeg på ingen måde bakke op om det. For det første vil det blive rigtig bureaukratisk for foreningerne at håndhæve, for det andet er det ikke at understøtte de lokale ildsjæle, der lægger så stort et arbejde derude. Jeg er meget imod at gøre det sværere at være frivillig ude i vores foreninger. Tværtimod skal vi understøtte dem så godt, som vi overhovedet kan, siger han.

Jakob Bille frygter, ligesom Line Læsøe, at forslaget kan gøre alvorlig skade på foreningslivet i de små sports- og idrætsforeninger i Horsens, og de mener begge, at det vil blive meget vanskeligt at få bortforpagtet kioskerne.

Mister offentlig støtte

- Jeg er bange for, at hvis det bliver vedtaget, så kommer det til at ødelægge hele det sociale liv og den klubånd, der skal være i en forening. Det er tit i cafeterier og kiosker, der er klubaktivitet efter en træning eller for forældrene. Reelt set er der heller ikke økonomi i det for en forpagter. Der er ikke nogen private, der synes, det kunne være interessant at gå ud til de her små arrangementer. Det er en af de få muligheder, foreningerne har for at skabe noget liv og aktivitet - og måske også tjene en lille mønt, siger Jakob Bille.

Skulle idrætsklubberne fortsætte med at lade frivillige sælge i deres kiosker og cafeterier, vil foreningerne, ifølge forslaget, miste deres offentlige støtte.

Dog er der undtagelser, da "mindre foreninger", som det hedder i forslaget, undtages. Som et eksempel på en mindre forening nævnes spejderforeningens kagesalg. Også "enkeltstående begivenheder" går fri, som eksempelvis Smukfests salg af mad og drikke, lyder det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce