Annonce
Erhverv

Nyt højhus kommer nu: City Tower får stor lillebror med 16 etager

Det nye højhus i 16 etager ses her foran det eksisterende City Tower i 25 etager. Her er vinklen fra Bruuns Galleri og kigget over mod Værkmestergade. Ny Banegårdsgade ses til venstre på illustrationen. Bygningen bliver nærmest rundbuet og får offentlig adgang til en skybar på toppen. Visualisering: Arkitema Architects
Byrådet har godkendt nyt højhus i Værkmestergade. Det skal hænge sammen med Comwell hotellet og byde på 200 værelser i 68 meters højde.

AARHUS: Aarhus Byråd har godkendt, at midtbyen får et nyt højhus, som ikke lader byens højeste bygning, City Tower, meget tilbage. I 16 etager vil bygherren og konsortiet bag City Tower og Comwell Hotel bygge et nyt storhotel med 200 værelser og skybar i Værkmestergade ved det gamle baneterræn.

Det nye højhus bliver netop en lillebror til det City Tower, der er Aarhus' højeste bygning i 94 meters højde. Det kommende Comwell-højhus vil tårne sig 68 meter op - og skal altså supplere det eksisterende Comwell Hotel. Det sker blandt andet ved, at hotellerne bliver bygget sammen.

Bag projektet står det herningensiske entreprenørfirma KPC, som bygger på på vegne af Hotel Comwell og ejeren af ejendommen I/S Lorenzen Ejendomme. Netop KPC og Hans Lorenzen, der står bag Lorenzen Ejendomme, stod også bag opførelsen af City Tower. Og bygmester Lorenzen bor i dag selv i de to øverste etager af byens højeste ejendom.

Byrådet godkendte på sit møde onsdag lokalplanen, som giver grønt lys til projektet.

Annonce
Visualiseret udsigt set fra Aros. Illustration fra høringsmaterialet.

Øverste etage bliver offentlig

Nogle af kritikerne har i deres indvendinger mod det nye højhus nævnt, at 50 nye P-pladser i forbindelse med projektet er for lidt. Andre har protesteret mod det, fordi højhuset vil tage en del af deres udsigt ind over byen. Også fra beboere på Ny Banegårdsgade er der protester - blandt andet mod de skygger, bygningen vil kaste over deres boliger.

Meningen er, at den nye bygning med afrundede hjørner og et andet facadeudtryk end City Tower skal opføres lidt længere nede ad Værkmestervej og tæt på banelegemet. En lav bygning i to og tre etager skal forbinde de to afdelinger af hotellet.

Der skal være offentlig adgang til øverste etage, hvor planen er at lave en skybar, ligesom der i stueplan skal være publikumsorienterede aktiviteter i form af for eksempel en café.

Ny gangbro i vente

Kommunen har indgået en aftale med bygherren om, at han betaler for, at der bliver lavet en offentlig stiforbindelse fra en passage ved hotellets ankomstområde og hen over banelegemet til Ny Banegårdsgade.

Den stibro kan vi imidlertid komme til at vente længe på. På Ny Banegårdsgade-siden skal den nemlig lande på og fortsætte over arealer, som DSB ejer, og som skal byudvikles sammen med hele rutebilstations-området, når busserne på et tidspunkt rykker op til en ny busterminal ved banegården.

I stedet deponerer bygherre 10 millioner kroner hos Aarhus Kommune, der forpligter sig til at etablere stibroen senest i 2033.

Samtidig står det fast, at City Tower skal have begrønnet sin facade mod Spanien, ligesom der skal sættes lys bag det grønne - hedder det i vedtagelsen af projektet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce