Annonce
Navne

Nyt job: To nye Børn og Unge-chefer i Aarhus

Karina Møller. Pressefoto

Skole- og kulturchef Karina Møller, Dragør Kommune, og Lisbeth Schmidt Andersen, Herning Kommune, er nye medlemmer af Børn og Unges chefteam i Aarhus.

Magistraten i Aarhus Kommune godkendte mandag de sidste to ansættelser til Børn og Unges chefteam, som dermed pr. 1. april er fuldtallig.

Ny chef med ansvar for netværket på fritidsområdet og distrikt Nord er Karina Møller, der er 56 år og i dag er skole- og kulturchef i Dragør Kommune. Hun har en fortid som skoleleder i København og Allerød og har udover at være læreruddannet en master i offentlig ledelse fra CBS samt diplom i ledelse fra Forvaltningshøjskolen.

Samtidig er Lisbeth Schmidt Andersen ansat som chef for netværket for specialpædagogik og specialtilbud samt for distrikt Sydvest. Ind til 1. april er hun centerleder for skoleområdet i Herning Kommune, herunder for specialområdet og et tæt samarbejde med PPR. Hun har desuden tidligere været skoleleder i Aarhus Kommune samt formand for Århus Skolelederforening.

Lisbeth Schmidt Andersen er 49 år, læreruddannet og tillige cand.pæd. i pædagogisk psykologi.

Pr. 1. februar tiltrådte Anne Merethe Løvmose som Børn og Unge-chef med ansvar for netværket for dagtilbud samt distrikt Syd, mens Stefan Møller Christiansen tiltrådte som ny netværkschef for skoler samt for distrikt Øst.

Pr. 14. marts tiltræder desuden Susanne Hammer-Jakobsen som Børn og Unge-chef for netværket for sårbare børn samt distrikt Vest.

Annonce
Lisbeth Schmidt Andersen. Pressefoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Malerfirma hyrede coach til at hjælpe sig gennem fusion: - Vi stod jo med 38 medarbejdere, der havde 38 forskellige måder at gøre tingene på

Læserbrev

Læserbrev: Stop fodboldbaners plastsvineri

Vidste du, at det måske smadrer havmiljøet, når dit barn går til fodbold? Hvis dit barn spiller på en gammel kunstgræsbane, er det desværre tilfældet. Kunstgræsbaner er ofte lavet af gamle bildæk, der bliver sprættet op og raspet. Det gør banen blød og rar at falde på. På den måde minder det om rigtige græsbaner. Men det raspede bildæk, bliver ikke på banerne, det hentes med hjem og alle mulige andre steder, hvor fodboldspillerne færdes. Derfor kommer det også i grundvandet, og det ryger i havene, derved ødelægges havmiljøet. Og vi risikerer selv at komme til at spise mikroplasten, når de fisk, vi spiser, har indtaget plasten enten som direkte føde, eller fordi de spiser andre dyr, der har det i sig. Nåh, ja de fisk spises også af andre dyr, der spises af større dyr, og så har vi det overalt i naturen. Enhedslisten kræver derfor et stop for anlæg af kunstgræsbaner med det forurenende granulat i, og at vi får de gamle baner skiftet ud med nyt, miljøvenligt kunstgræs. Der findes i dag alternativer lavet af f.eks. kokosfibre, sukkerroer eller olivenkerner – så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang! Sverige overvejer et forbud, og EU-Kommissionen skal til foråret diskutere, hvilke tiltag der skal til. Lad den grønne bølge gå på vores boldbaner – så vi og vores børn kan spille fodbold med god samvittighed!

Annonce