Annonce
Navne

Nyt job: To nye Børn og Unge-chefer i Aarhus

Karina Møller. Pressefoto

Skole- og kulturchef Karina Møller, Dragør Kommune, og Lisbeth Schmidt Andersen, Herning Kommune, er nye medlemmer af Børn og Unges chefteam i Aarhus.

Magistraten i Aarhus Kommune godkendte mandag de sidste to ansættelser til Børn og Unges chefteam, som dermed pr. 1. april er fuldtallig.

Ny chef med ansvar for netværket på fritidsområdet og distrikt Nord er Karina Møller, der er 56 år og i dag er skole- og kulturchef i Dragør Kommune. Hun har en fortid som skoleleder i København og Allerød og har udover at være læreruddannet en master i offentlig ledelse fra CBS samt diplom i ledelse fra Forvaltningshøjskolen.

Samtidig er Lisbeth Schmidt Andersen ansat som chef for netværket for specialpædagogik og specialtilbud samt for distrikt Sydvest. Ind til 1. april er hun centerleder for skoleområdet i Herning Kommune, herunder for specialområdet og et tæt samarbejde med PPR. Hun har desuden tidligere været skoleleder i Aarhus Kommune samt formand for Århus Skolelederforening.

Lisbeth Schmidt Andersen er 49 år, læreruddannet og tillige cand.pæd. i pædagogisk psykologi.

Pr. 1. februar tiltrådte Anne Merethe Løvmose som Børn og Unge-chef med ansvar for netværket for dagtilbud samt distrikt Syd, mens Stefan Møller Christiansen tiltrådte som ny netværkschef for skoler samt for distrikt Øst.

Pr. 14. marts tiltræder desuden Susanne Hammer-Jakobsen som Børn og Unge-chef for netværket for sårbare børn samt distrikt Vest.

Annonce
Lisbeth Schmidt Andersen. Pressefoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

Annonce