Annonce
Livsstil

Nyt liv i Fabers Fabrikker: Projekt skal give liv til provinsens bygningsarv

Trækernen er bygget i moduler, der er standardiserede. Det er med til at reducere omkostningerne. Arkitekterne fra Arcgency har valgt at holde både gulve, vægge og lofter i træ som en naturlig, blød kontrast til den rå beton. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Fire lejligheder i træ bygget i gamle fabrikslokaler i de hedengangne Fabers Fabrikker i Ryslinge på Midtfyn viser, at det ikke kun er forbeholdt storbyerne at have moderne lejligheder i rå omgivelser. Nyt projekt skal bane vejen for, at det i højere grad kan betale sig at bevare provinsens bygningsarv.
Annonce

Dyre ombygninger er snarere reglen end undtagelsen, når man skal give historiske bygninger nyt liv. I landets største byer kan den høje kvadratmeterpris ofte betale sig, fordi lejere og købere stå i kø efter unikke boliger, men i provinsen er regnestykket et helt andet. Er efterspørgslen for lav, eller er renoveringsprojektet for dyrt, ender det ofte med, at gamle bygninger rives ned for at gøre plads til nybyggede boliger.

Et nyt projekt udført i samarbejde mellem Arkitektskolen Aarhus, Faaborg-Midtfyn Kommune og Skibsted Ejendomme i Ryslinge viser, at man med ny teknologi og en kreativ tilgang til renoveringsopgaver kan spare mange penge og stadig skabe nye, moderne lejligheder og dermed give nyt liv til bygningsarven i provinsen.

- Udfordringen er ofte, at det ikke kan betale sig at renovere de gamle bygninger. Oftest er det mere rentabelt at rive det ned, især når der ikke er en god forretningsplan for stederne i yderområderne, hvor der ikke er et oplagt forretningspotentiale, siger Jan Buthke, der var akademisk leder af projektet for Aarhus Universitet og i dag ansat hos Link Arkitektur.

Fabers Fabrikker i Ryslinge er et klassisk eksempel på en historisk fabrik, der har været det bankende hjerte i en landsby. På sin højde havde op mod 600 ansatte deres daglige gang i fabrikshallerne i Ryslinge, som har under 2000 indbyggere. De seneste 20 år er driften af fabrikken langsomt lukket ned og flyttet ud. Tilbage står de gamle fabrikshaller, kontorbygninger og funktionærboliger. Skibsted Ejendomme købte det gamle fabriksområde for godt 10 år siden, og siden da har de arbejdet på at fylde området med forskellig aktivitet. I dag lejer en række virksomheder sig ind i lokalerne, og en lille café drives af frivillige.

Det gamle fabriksområde, som blev etableret for mere end 100 år siden langs den nedlagte jernbane, blev identificeret blandt flere i en undersøgelse af potentielle kulturområder, som Aarhus Arkitektskole lavede i samarbejde med kommunen. Altså områder, som ikke i dag har en veldefineret profil som enten kulturdefinerende eller som turistdestination, men som har potentialet til at udvikle sig til det.

Lejligheder i Fabers Fabrikker

Det gamle fabriksområde, der stadig kaldes Fabers Fabrikker, ejes i dag af Skibsted Ejendomme.

Efter 100 år med persienneproduktion i Ryslinge var økonomien i Fabers Fabrikker så dårlig, at virksomheden blev købt af et hollandsk firma, mens Skibsted Ejendomme købte bygningerne.

Fabers Fabrikkers bygning 1 blev i 2016 udpeget som et af Faaborg-Midtfyn Kommunes kulturmiljøer med størst potentiale i projektet "Collective Impact" under Realdanias projekt "Bygningsarv i landdistrikterne".

Projektet med at bruge 3d-teknologi til at kortlægge og bygge fire lejligheder er blevet til i et samarbejde mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og Arkitektskolen Aarhus. Skibsted Ejendomme ejer bygningerne, og Arcgency har været totalrådgiver på byggeprojektet.

De fire lejligheder udnytter overskydende plads til at skabe billige kvadratmeter i de rå betonrum, som gør, at kvadratmetertallet skyder i vejret. Derfor er den mindste toværelseslejlighed på 103 kvadratmeter, mens den største er 155. Udover de tre toværelseslejligheder er der en enkelt med tre værelser.

Annonce

Skæve vinkler og dårlige tegninger

Projektet blev afsættet til næste fase, hvor der skulle sættes handling bag ordene. Det er resulteret i et renoveringsprojekt i en del af det gamle fabriksbyggeri. I 2017 blev der givet tilsagn om 9,9 millioner kroner fra en pulje under Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. I dag står fire nye lejligheder klar til indflytning i de gamle fabrikslokaler.

Det er ikke uden udfordringer at renovere gammelt byggeri. Udfordringen er desto større, hvis man skal ændre markant på funktionen af bygningen.

Der fulgte kun grove måltegninger med fabrikken, da Skibsted Ejendomme overtog bygningerne. I realiteten kan de ikke bruges til et ombygningsprojekt som dette. Væggene er skæve, så lokalerne ikke er retvinklede, og der er mange små kroge og indhug.

- Der er intet, der er regulært. Ingen vinkler er 90 grader, og intet er lige højt. Derfor er opmåling og bygning langsommeligt ved konventionelle metoder. Det er dyrt. Når du overtager bygninger som disse, vurderer man, om man skal beholde dem eller rive det hele ned og begynde forfra, siger Flemming Skibsted, da han viser rundt i lejlighederne.

Den billigste løsning for ejendomsfirmaet i forhold til Fabers Fabrikker havde været at leje lokalerne ud til erhverv, uden at der blev gjort meget ved dem.

- Denne bygning er svære at leje ud til lager eller produktion, siger Flemming Skibsted.

De lokaler, der nu er lavet til lejligheder, har blandt andet fungeret som generatorrum, kompressorrum og opbevaring af gaskedler. Mellemstore og vidt forskellige rum, som hverken egnede sig til det ene eller det andet.

Annonce

Arkitektskolen rykkede ind med 3d-scanner

Jagten på rette linjer ser man blandt andet i facaden i en af lejlighederne. Vinduespartierne er bygget i moduler, som er monteret i det bygningsskelet, man har bygget i fabrikkens indre. Dermed ser man ikke længere de skæve linjer, men bag væggene er der vidt forskellige afstande til den oprindelige mur.

Derfor var første skridt i renoveringen at skaffe en præcis 3d-model af bygningens indre. En 3d-scanner stilles centralt i et rum, hvor den med laser kaster stråler ud i rummet og på den måde måler afstande og farve på de overflader, den rammer. Det giver en 3d-model, som arkitekterne kan tage ind i deres tegneprogrammer og arbejde videre med.

Når alle rummene er målt op, har man trukket rette linjer og defineret det skelet, som skulle udgøre lejlighederne. De står som trækasser i rummet. Derfra har man skabt en standard for moduler, som lejlighederne blev bygget efter. Det har betydet, at man har kunnet bruge flere standardvarer, end man normalt gør i lignende projekter.

- Lejlighederne er ikke ens, men byggesystemet er det samme. Det er, ligesom hvis du laver en ny gipsvæg, hvor du bygger et skelet, som du skruer plader på. Det hele er tilpasset, så du skal skære mindst muligt i pladerne, fordi det tager tid. Den metode har man efterlignet i dette projekt, og derfor er der nogle steder større og andre steder mindre afstand fra træskelettet til den eksisterende væg, fordi det er vigtigere, at modulerne passer, så du sparer på montagetimer, siger Jan Buthke.

- Mængden af manuelt arbejde gør projekter som disse dyrere, fordi gamle bygninger ofte har skæve vægge. Derfor skal alt tilpasses, og det koster håndværkertimer.

Jan Buthke vurderer, at metodens kan give endnu større besparelser, hvis man anvender den i mere regulære byggerier, eksempelvis en lukket skole.

Flere steder har arkitekterne bevaret detaljer fra fabrikken. Blandt andet denne gamle dør. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce

Stor besparelse på renovering

Det er arkitektfirmaet Arcgency, der blev udvalgt som totalrådgiver på projektet, og de fik til opgave at komme med forslag til, hvordan den udvalgte del af Fabers Fabrikker kunne forvandles fra 3d-scanninger til moderne lejligheder.

Arkitekt Mads Møller, partner i og grundlægger af Arcgency, opstiller tre parametre, når man taler renoveringspris: Man kan bygge smartere og arbejde med byggeteknologien, man kan bruge billigere materialer, og man kan renovere et mindre areal. Den sidste løsning blev udgangspunktet for de fire lejligheder i Fabers Fabrikker, da Arcgency fremlagde idéen om at lave lejlighederne en smule mindre men stadig inkludere rum, hvor man har bevaret den rå beton. De rå rum er uden varme, men med store, nye vinduespartier. Det giver hver lejlighed mange ekstra kvadratmeter, som har været billige at lave. Om lejerne vil bruge rummene til opbevaring, legerum, atelier, som udestue, orangeri eller vil varme dem op i vintermånederne, bestemmer de selv. Men Mads Møller glæder sig til at se, hvordan beboerne indretter sig.

- Jeg tror, at dørene til de rå rum vil stå åbne 8-9 måneder om året, men når det er koldt, lukker man af, fordi man ikke vil varme det op, og så bliver ens bolig mindre i den periode. Vi gjorde det ved de rå rum, der krævedes, for at bygningen kan overleve og se fin ud. Mere gjorde vi ikke. Den anden del af boligen er en trææske, som man bor i. Vi prøver at opfinde en ny måde at bo på, siger Mads Møller.

Om det lykkes, vil vise sig, når de fire lejligheder er udlejet. En del af projektet handler om at tiltrække en ny type mennesker til en by som Ryslinge.

Prismæssigt har projektet allerede vist sig at være en succes. Ombygningen kostede 9750 kroner pr. kvadratmeter, hvor Mads Møller normalt regner med 16.500 til 18.000 kroner pr. kvadratmeter for en ombygning som denne. Samtidig har man kunnet bruge bæredygtige materialer i god kvalitet.

- Det er dyrere at renovere og bygge om end at rive ned og bygge nyt, fordi det er dyrt at få materialer, der minder om det gamle. Det kræver mange håndværkertimer, når du ikke kan købe standardvarer. Fordelen i vores projekt er, at du bevarer elementer af det gamle byggeri, mens boligdelen er ny og noget helt andet, siger Mads Møller.

De fire lejligheder er bygget i vidt forskellige rum, hvorfor der er stor forskel på dem. I denne ser man det høje betonrum, som binder soveværelset på førstesalen sammen med køkkenalrummet i stueetagen. Stålgangen er bevaret som et dekorativt element, men lejligheden rummer også en almindelig trappe fra stueetagen til førstesalen. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce

Bygningsarven skal bevares

Ligesom Jan Buthke understreger Mads Møller, at det er en langt større udfordring at bevare bygninger som Fabers Fabrikker, så snart de ligger uden for de store byer. Ikke desto mindre mener han, at det er vigtigt at bevare bygninger, der er unikke og har haft en betydning for det område, de ligger i.

- Det mest bæredygtige hus, der findes, er det, der allerede er bygget. Det giver ingen mening at rive ned, hvis man i stedet kan anvende en bygning, og vi er ofte for fantasiløse, når vi taler om genanvendelse. Reaktionerne er ofte, at man synes, at noget er for grimt eller for dyrt at genanvende, og derfor river man ned, men måske skulle man spørge sig selv, om de nye funktioner, man tiltænker et byggeri, overhovedet er de rigtige. Der skal vi være langt mere kreative, når vi ser på den eksisterende bygningsmasse, siger Mads Møller.

- Herhjemme bruger vi meget energi på at bygge nyt, og den smule kulturhistorie, der findes i de store byer, skal man nok renovere, fordi der findes et økonomisk incitament, men hvad med alle de andre steder? Staten kan selvfølgelig spille en rolle, men jeg synes, det er sjovere at finde nye anvendelsesmuligheder og skabe noget nyt i de gamle bygninger. Også nye funktioner. Disse kvaliteter finder du ikke kun i København og Aarhus. Det kunne være en genfortolkning af, hvordan vi bor, hvad et forsamlingshus er, eller hvad idrætskultur er blandt unge. En ting er mursten, men noget andet er funktion, og her kan bygninger som Fabers Fabrikker spille en rolle, siger han.

Historien er givet i byggerier som Fabers Fabrikker. I 100 år har fabrikken været afgørende for Ryslinge. Den historie er særlig for netop dette byggeri. Historie er populært sagt ikke noget, man kan bygge sig til.

- Den historiske forankring er vigtig at holde fast i. Den kan du ikke bygge, den opstår over tid. Det historiske lag er supervigtigt og identitetsskabende. Selv om fabrikken i Ryslinge ikke længere er en persiennefabrik, bliver vi ved med at kalde den Fabers Fabrikker. Stedets identitet har en kvalitet. Den stedfæster, hvor man bor og kommer fra, siger Mads Møller.

Sådan så det tømte fabrikslokale ud tidligere. PR-foto: Arcgency
Annonce

Skaber hyggeligt miljø

I dag har Skibsted Ejendomme lejet omkring 80 procent af bygningsarealet ud til erhverv til 20 virksomheder. Der er en del huse, som har været brugt som funktionærboliger, som allerede er udlejet som bolig. De fire nye lejligheder føjer en ny dimension til området.

- Vi er mest interesserede i at få liv i bygningen. Om det er erhverv eller bolig, er vi sådan set meget åbne overfor. Vi synes, det er fint, at vi kombinerer bolig og erhverv, uden at de to generer hinanden. Her er skabt et hyggeligt miljø med caféen, en lille butik og virksomhederne. Det skaber noget liv, siger Flemming Skibsted.

Arkitekterne hos Arcgency kom til Ryslinge med nye idéer til, hvordan man bygger en bolig. Flemming Skibsted fortæller, at lejlighederne ligger langt fra, hvad de er vant til. De fleste steder er man trods alt vant til hvide vægge.

- Arkitekterne udfordrede os, men jo længere vi kom i processen, jo mere voksede idéen på os. Koldrummene, som står med rå beton, kunne jeg ikke lige forestille mig, hvordan det skulle blive. Jeg tænkte, at de da ikke var rigtig kloge, men vi blev omvendt, siger Flemming Skibsted.

De rå rum har store vinduespartier, som er med til at varme dem op. De har ingen radiatorer installeret. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Den rå beton er renset, men fabrikkens patina skinner klart igennem i lejlighederne. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Fabers Fabrikker bygning 1. I stueetagen finder man også Café Fabers på modsatte side af bygningen. Den store skorsten har ingen funktion i dag men får lov til at stå. Foto: Birgitte Carol Heiberg
De store vinduespartier giver masser af lys i de nye lejligheder. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Skillelinjen markerer fabrikkens æstetik til venstre og den varme lejlighed i træ til højre. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Lejlighedernes træklædte indre. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Overgangen fra lejlighed til råt betonrum. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Badeværelserne er holdt i terazzo, der minder om betongulvet. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Køkkenet i den ene lejlighed er grønt for at adskille det fra resten af lejligheden. Køkkenet i de tre andre lejligheder er helt anderledes. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Køkkenet fra en af de andre lejligheder i to plan. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Plantekød og pølsesnak

Aarhus

Corona-epicenter på Aarhus Ø: 18 sejlere smittet efter træningslejr i Aarhus

CORONAVIRUS

Live: Nye rejsevejledninger - rejser til Tyskland og Cypern frarådes

Aarhus

Corona-syge sejlere: De fleste føler det som en influenza

Annonce