Annonce
Østjylland

Nyt på E45: Brunt skilt viser vej til Djurs Sommerland

Djurs Sommerlands brune turistskilt ser ud, som alle øvrige brune turistskilte langs motorvejen ser ud. Eneste forskel er, at der nedenunder skiltet er tilføjet et mindre informationsskilt, som oplyser om, at distancen til Djurs Sommerland fra afkørslen er 31 kilometer. Foto: Annelene Petersen

Trafikanter på motorvejen ved Randers vil allerede nu have opdaget, at der er blevet stillet et nyt skilt op ved Sdr. Borup-afkørslen ved Randers. Skiltet, der er brunt, viser vej til Djurs Sommerland og har været rigtig længe ventet.

Nimtofte: Tilbage i februar håbede Djurs Sommerlands administrerende direktør, Henrik B. Nielsen, at forlystelsesparken i Nimtofte kunne nå at få råderet over et brunt turistskilt ved motorvej E45 allerede inden dette års sæsonstart i april.

Kunne det ikke lykkes, var det alternative mål at få det inden højsæsonen i sommerferien. Men den deadline kunne man ifølge Vejdirektoratet heller ikke nå.

I stedet er skiltet kommet op at stå nu - én uge efter, at Djurs Sommerland lukkede ned for sin sæson 2018, som med mere end 817.000 gæster viste sig at slå alle tidligere besøgsrekorder. Og det både ærgrer og glæder forlystelsesparkens direktør.

- Det er selvfølgelig en lidt pudsig og knap så optimal timing, at man begynder at reklamere for Djurs Sommerland i det øjeblik, vi har afsluttet sæsonen, siger Henrik B. Jensen, som dog ikke rigtig kan få sig selv til at ærgre sig alt for meget over timingen.

- Vi skal huske på, at det jo ikke er et skilt, der er sat op med henblik på promovering af en enkelt sæson. Derfor ser vi fremad og glæder os over, at det nu endelig er kommet op. For det kommer til at promovere Djurs Sommerland i mange år frem, siger Henrik B. Nielsen.

Annonce

Overset i syv år

De brune turistskilte begyndte så småt skyde op langs de danske motorveje i 2011, da man startede en forsøgsordning med motorvejsskiltning til udvalgte forlystelser og seværdigheder landet over.

I den forbindelse blev Djurs Sommerland til sin store fortrydelse overset, og derfor havde man store forhåbninger, da daværende transportminister Hans Christian Schmidt (V) i 2016 valgte at udvide skilteordningen, så endnu flere forlystelser og seværdigheder kunne nyde gavn af et turistskilt.

Men sådan gik det ikke. For med den nye ordning kom også et nyt regelsæt, som blandt andet stillede krav om, at en attraktion for at blive berettiget til et brunt turistskilt maksimalt måtte ligge 15 kilometer fra motorvejen. Og eftersom Djurs Sommerland ligger 31 kilometer fra motorvejsafkørslen ved Sdr. Borup, blev det regionale skilteudvalgs anbefaling om at tildele forlystelsesparken et skilt afvist hos Vejdirektoratet og ministeren.

Åbningen for Djurs Sommerland kom derfor først, da transport-, bolig- og byggeministeren pr. 1. januar i år efter hårdt pres fra en række midtjyske politikere besluttede at droppe kravet om, at en forlystelse eller seværdighed højest må ligge 15 kilometer fra motorvejen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Det sorte hul

Der var kun gået et kvarter før August mistede tålmodigheden: “Jeg prøver lige at genstarte, far. Så kan det være at der er en opdatering.” “Det er stadig det samme - jeg røg bare direkte ind - jeg kom ikke engang ind i lobbyen,” råbte August inde fra værelset. Han kom langsomt ind i stuen igen: “Far, tror du der er sket noget?”. For første gang siden det store brag, fjernede jeg blikket fra stuens TV. “Nææh, det tror jeg ikke,” sagde jeg langsomt, men jeg følte mig ikke helt sikker. “Kan du ikke prøve at søge på det?” spurgte August videre. August er 11 år, og lever stadig i internettets sandkasse. Det vil sige primært i YouTube og lidt billedsøgninger på Google i ny og næ. Og selvom medier som Facebook, Instagram og Twitter endnu ikke er hans hverdag, så er han længe bekendt med at alt det man ikke ved, ikke har og ikke kan - det “søger man på.” “Jo, lad os prøve at se,” sagde jeg. August stillede sig ved min side. Som han stod der ved siden af mig i stolen, var vi nærmest lige høje. Han lagde sin ene arm om nakken på mig, så han kunne få sit hoved helt tæt på mit. Synkront kiggede vi ned på iPhonen i mine hænder. “Vi starter på Twitter," sagde jeg med højtidelig stemme. Nærmest som om jeg i bedste Sherlock Holmes-stil havde bebudet hvor jeg mente vi kunne finde morderen. “Hvis nogen ved noget, om noget der sker lige nu, så er det på Twitter!” fortsatte jeg med samme “nu skal far lige fixe det”-højtidelighed i stemmen. Til min store overraskelse - og til Augusts store ærgrelse - viste det sig, at der ikke var noget at finde på Twitter. I hvert fald ikke noget vi ikke allerede selv vidste. I stedet tegnede sig et omrids af, at det, vi var vidner til, var noget ganske særligt. 10 minutter senere havde jeg været mine “usual suspects” af nyhedskanaler og websites igennem. Jeg drejede langsomt hovedet og så på August. “Alt er væk” sagde jeg i en blanding af oprigtig forundring og betagelse. “Deres website er væk, deres YouTube-videoer er væk, deres Instagram-billeder er væk og deres 15.000 post på Twitter er væk. Alt er simpelthen væk.” Den sidste sætning mumlede jeg mest for mig selv, for lige at smage på, hvad det var jeg havde erfaret på min rundtur rundt i cyberspace. “Det eneste der er, er det samme sorte hul, som vi ser på vores skærme," fortsatte jeg og så begejstret på August. August delte på ingen måde min faglige-nørde-begejstring over det digitale-event-marketing-gimmic mesterværk, jeg netop var ved at forstå omfanget af. “Kommer Fortnite så aldrig tilbage?” spurgte August med slet skjult frygt i stemmen. “Jeg ved det ikke” - sagde jeg og skjulte et smil på læben. Cirka 39 timer og 56 minutter senere (men hvem tæller) ringede min telefon. Det var et FaceTime-opkald fra August. Jeg var på kontoret et par timer, og han havde fået lov til blive hjemme. Halvvejs gennem min “Hej August”-sætning, afbrød han mig. “Far, nu sker det," nærmest hviskede han, mens han skiftede kamera-input så jeg ikke længere kunne se August, men i stedet kunne se det han så. På skærmen kunne jeg se et udsnit af Augusts værelse, nærmere bestemt hans skrivebord og computerskærm. På computerskærmen kunne jeg se den, nu alt for velkendte, mørke skærm, med det svagt pulserende sorte hul i midten. Det lignende sig selv - som det havde set ud lige siden vi så det første gang. Men det svage puls af lys rundt om hullet var taget til. Pludseligt i et digitalt “big bang” sprang mørket og hullet i stykker i et hav af lys og partikler. Det føltes som om man blev suget med ind i en malstrøm af stjerner og galakser. Men med et tog det hele form, og ud af det kosmiske kaos fødtes en verden - og et nyt kapitel af eksistens. Det var betagende at se på! August brød radiotavsheden: “Far, jeg er nødt til at lægge på nu - jeg skal ‘in-game’!” Fortnite Chapter 2 var en realitet - og efterårsferien var reddet!

Annonce