Annonce
Aarhus

Nyt politicenter i Aarhus skal ruste politiet til at håndtere terrorangreb og naturkatastrofer

De nye regionale centre er en del af en samlet strategi om at gøre politiet i Danmark bedre rustet til at koordinere indsatsen på tværs af politikredse under større, uvarslede hændelser. Foto: Lars Aarø/Østjyllands Politi

Der oprettes to nye centre, et i Aarhus og et i København, der skal ruste politiet til at koordinere indsatsen, hvis der sker større, uvarslede hændelser som terrorangreb eller naturkatastrofer. Østjyllands Politi får mere ansvar, hvis det sker.

AARHUS: Hvis der sker en terrorangreb på Fyn eller en voldsom stormflod i Vestjylland, er politiet på tværs af politikredse nu bedre rustet til at løse opgaven efter åbningen af to nye centre.

De to nye situations- og oprerationscentre kommer til at ligge i Aarhus og København og åbnes mandag 30. april af Justitsminister, Søren Pape Poulsen.

Meningen med de to nye centre, er at politiet i Danmark skal løse eventuelle terrorangreb eller naturkatastrofer som ét samlet politi. Det vil sige, at i så fald der sker en større hændelse i en anden politikreds i Danmark, kan Østjyllands Politi varetage ansvaret for kredsens øvrige opgaver.

Eneste undtagelse er, hvis hændelsen sker i Københavns politikreds - i dét tilfælde håndterer Københavns Politi selv både hændelsen og den øvrige drift.

Men på den måde bliver det nemmere for de enkelte politikredse at fokusere på at håndtere en større uvarslet hændelse, der sker hos dem. De andre mindre opgaver som indbrud, færdselsuheld og lignende bliver løst fra centret hos Østjyllands Politi, mens jagten på en eventuel gerningsmand styres fra København.

Selve åbningen med justitsministeren sker på politistationen i Aarhus C, der fremover skal huse det nybyggede RSIOC V (Regionalt Situations- og Operationscenter Vest).

Annonce

Èt samlet politi

Mens man i Aarhus har RSIOC V, har man i Københavns politikreds RSIOC Ø. Her vil der sidde specialister i at spore og fange gerningsmænd på fri fod. Hvis der for eksempel sker et terroranslag et sted i landet, vil det være fra RSIOC Ø, at indsatsen med at finde gerningsmændene bliver styret, uanset hvor i landet de bevæger sig hen.

Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg glæder sig på hele dansk politis vegne over det nye setup.

- Vi er ét samlet politi i Danmark, og vi bliver bedre og mere effektive af at arbejde på tværs af politikredsene. Det gælder særligt under store hændelser, hvor der er brug for mange ressourcer, og hvor gerningsmænd og gerningssteder pludseligt kan befinde sig i flere politikredse. Med åbningen af RSIOC i Aarhus og København, står vi operativt stærkere rustet end nogensinde. Det gør os i stand til hurtigt og effektivt at kunne hjælpe borgere i hele landet, siger rigspolitichefen.

I Aarhus og København ser politidirektørerne frem til at støtte op om de øvrige politikredse.

- Selv om RSIOC V befinder sig i Aarhus, så er det et center, der kommer til at gøre stor gavn for borgerne i hele Danmark. Vi har fået meget positive tilbagemeldinger fra de medarbejdere, der har testet de nye, moderne faciliteter, og vi er helt klar til at hjælpe kolleger og borgerne, så snart der er brug for det, siger Helle Kyndesen, politidirektør i Østjyllands Politi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce