Annonce
Østjylland

Nyt samlingssted skal løfte Mols

Repræsentanter fra Syddjurs Kommune og initiativgruppen bag et nyt kultur- og bevægelseshus i Knebel var i denne uge samlet til møde i Molshallen. Der er bred opbakning til projektet.

Idéfolk sætter turbo på arbejdet for at skabe et kultur- og bevægelseshus.

Vækst, tilflytning, sammenhold, attraktiv børnepasning samt masser af synergi i forenings- og idrætsliv.

Annonce

Det er fem af grundpillerne i et nyt udviklingsprojekt, som en initiativgruppe har sat i søen i Knebel. Målet er et nybyggeri og nye udeaktiviteter ved Molshallen, som skal knyttes tæt til den nærliggende Molsskolen og en kommende nybygget børneinstitution.

Borgermøde

Tirsdag 20. januar kl. 19.00 holdes der et borgermøde om »Projekt Mols i Udvikling« på Molsskolen i Knebel. Der skal endevendes idéer til et nyt kultur- og bevægelseshus samt nedsættes arbejdsgrupper.
Initiativgruppen er: Jørgen Ørgård fra Borgerforeningen Mols, Søren Ibsen fra IF Mols, Louise Juul, formand for fællesbestyrelsen,leder Claus Peter Olesen, Molsskolen, og Flemming Engbjerg Jessen, Molshallen.

»Det handler om at tage ansvar for eget liv og lokalområdets udvikling. I øjeblikket er situationen på Mols sådan, at stilstand reelt betyder afvikling på grund af manglende tilflytning og faldende børnetal. Det skal vi gøre noget ved,« siger Søren Ibsen, repræsentant for IF Mols i initiativgruppen.

I anden halvdel af 2014 har gruppen med medlemmer fra idrætsliv, Molshallen, Molsskolen, pasningstilbud og den lokale borgerforening lavet forarbejdet til etableringen af såvel et nybyggeri som en fornyelse af byrummet ved Molshallen. Projektet står til at koste ca. 15 millioner kroner.

Projektet fik for alvor vind i sejlene, da byrådet i december besluttede at bygge en ny børnehave ved hallen. Dermed har de lokale drivkræfter fået det element, der kan fungere som afsæt for ansøgninger til fonde og en konkretisering af projektet.

»Indtil videre er alle idéer i spil. Som udgangspunkt ønsker vi at skabe et samlingssted for borgerne i Knebel og alle de andre byer på Mols. Der skal være plads til mange forskellige aktivteter, ligesom vi har tænkt køkkenfaciliteter ind i projektet. I sidste ende handler det kort og godt om at bringe mennesker sammen. Det vil naturligt skabe yderligere udvikling og få idéerne til at blomstre,« forklarer Louise Juul, formand for fællesbestyrelsen for de lokale børnehaver og Molsskolen.

Initiativgruppen har draget DGI Faciliteter & Lokaludvikling ind i arbejdet. DGI-konsulenterne skal med erfaringer fra lignende processer være med til at forme projektet.

I arbejdet indgår der en ny masterplan for området ved Molshallen. Den plan er Syddjurs Kommune tovholder på.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Protester og vedtægt fra 1959 lammer kommunalt trafik-projekt: Halvfærdig busholdeplads i Skåde har en uvis fremtid

Læserbrev

Læserbrev: En god by for alle vores børn

For godt fem år siden blev de første blokke revet ned i Gellerup. Vi husker billeder af, hvordan gravkøerne rykkede ind i området og indvarslede nye tider. Meget er sket siden da. Gellerup er forandret, men vi har stadig langt igen. De sidste fem års udvikling har betydet, at vi nu har en helt ny infrastruktur i området, så busser og biler kører inde i hjertet at Gellerup. Området er åbnet og delt op i mindre enheder og hænger bedre sammen med resten af byens infrastruktur. Vi har også fået en ny bypark med den flotteste kunstgræsbane, og vi har fået et markant nyt kontordomicil med over 1000 kommunale arbejdspladser. Nye beboerne er flyttet ind i de første private boliger i området, og et nyt kollegie har taget godt imod 150 nye, håbefulde studerende. Sammen med mange gode kræfter har vi formået at starte en reel forandring af et af Danmarks mest udsatte områder. Vi har investeret massivt, og vi har givet området vores fulde opmærksomhed. I Bispehaven har vi som i Gellerup lavet en udviklingsplan med markante fysiske forandringer, og vi har øje for de områder, som bevæger sig opad på listen over udsatte boligområder. I de kommende år fortsætter vi vores arbejde med at støtte byggeri af almene familie- og ungdomsboliger i resten af byen, og vi skal etablere nye boligformer i udsatte boligområder, som kan fastholde og tiltrække ressourcestærke beboergrupper. Vi renoverer også de tilbageblevne almene boliger, så vi sikrer, at de fortsat er attraktive på det århusianske boligmarked. Boligforeningerne gennemfører renoveringerne med massiv støtte fra Landsbyggefonden, og det betyder, at lejlighederne fortsat har en meget fornuftig husleje. Samtidig skal vi naturligvis sikre, at de nuværende beboere enten får mulighed for at blive boende eller kommer godt videre til andre bydele. Vi skal tage hånd om genhusningen, så vi sikrer, at de får en god start i deres nye område. Målet er at skabe en sammenhængende by, hvor vi kommer hinanden ved på tværs af sociale skel. I dag er vores by delt. Det skal vi ændre, så alle får mulighed for at blive en del af vores by og få gode og indholdsrige liv, der giver mening både for dem og for samfundet. Det er børnene og de unge, der tegner vores bys fremtid, og det er deres trivsel, der står forrest i udviklingen af vestbyen. Børn og unge spejler sig i deres nærområde, og de opbygger fællesskaber i familien, i fritiden og daginstitutioner og i skolen. Det er her, de lærer, hvordan verden ser ud, og her de møder den kultur og de normer, de skal forholde sig til. Den viden sætter retningen for vores arbejde. Det er derfor, at vi fortsætter vores udvikling af området, og det er derfor vi skaber mødesteder, der både har en nærhed til vestbyens børn og unge, og samtidig tilbyder dem et spejl af samfundet. Vi vil modvirke parallelsamfund og i sidste ende sikre, at en langt højere del af områdets voksne beboere er selvforsørgende. Det er vigtigt, at vi gør noget, og at vi gør noget nu. Tre gange så mange børn i Gellerup og Toveshøj som i resten af Aarhus har i 2018 hverken opnået mindst 02 i dansk eller matematik, mere end hvert tredje barn i Gellerup og Toveshøj er overvægtigt, og otte gange så mange treårige har over seks huller i tænderne sammenlignet med resten af byen. Det er ikke godt nok, og derfor sætter vi ind. Fremtidens Aarhus skal have en blandet beboersammensætning med en mangfoldighed af boliger i alle bydele, både når det gælder boligtyper, boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer. Den blandede by er en afgørende forudsætning for at skabe en god by for børn, for vi ved, at den blandende by giver markant bedre forudsætninger for at klare sig fremadrettet i livet i forhold til at vokse op i socialt udsatte boligområder. Her er den nye skole, som åbner i Gellerup skoleåret 2025/26 helt afgørende, for netop i skolen har vi mulighed for at mødes på tværs af indkomstgrundlag og baggrund. Vi fortsætter også med at investere i idrætsfaciliteter, som også vil være centrale mødesteder. Især den nye sports- og kulturcampus i midten af Gellerup med nyt bibliotek, bevægelseshus og beboerhus samlet under ét tag bliver i en klasse for sig og vil give et helt nyt liv i bydelen til glæde for hele byen. Også de nye faciliteter med blandt andet klubhus og kunstgræsbane, der vil blive etableret i Ellekær-området, vil give et løft til området og bidrage til at skabe spændende og trygge bydele i vestbyen. I de forløbne fem år er der sket store forbedringer – forude venter flere. For at vi kan lykkes, skal vi fortsat arbejde tæt sammen med boligforeninger, investorer, byens erhvervsliv og de mange frivillige kræfter, vi har i vores by, så vi sammen får skabt en sammenhængende og tryg by med plads til alle og med gode muligheder for alle vores børn.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];