Annonce
Indland

Nyt skoleintra er årets højdespringer i danske Google-søgninger

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Danskernes Google-søgninger i 2019 er præget af folketingsvalget, dødsfald og en ny skoleplatform.

Årets store historier har sat sit præg på søgemaskinen Google.

Google opgør hvert år de mest populære søgninger - og i år er det den nye it-platform til skoler og forældre, Aula, der er højdespringer.

Det skriver Google i en pressemeddelelse.

"Aula" bliver efterfulgt af "Rasmus Paludan" og "Anders Holch Povlsen".

Rasmus Paludan gjorde sig bemærket som leder af partiet Stram Kurs før og efter folketingsvalget i juni.

Anders Holch Povlsen er direktør for modekoncernen Bestseller og fik massiv omtale efter et terrorangreb i Sri Lanka i påsken, hvor han og hans kone mistede tre af deres fire børn.

De resterende søgninger på top-10-listen tæller blandt andre den amerikanske skuespiller Luke Perry, journalisten Ole Stephensen og multikunstneren Master Fatman, som alle døde i 2019.

Luke Perry er særligt kendt fra ungdomsserien "Beverly Hills 902010". Han døde i marts i en alder af 52 år efter et slagtilfælde.

Ole Stephensen døde pludseligt i sit hjem i februar i Gentofte - 63 år.

Også radiovært og DJ Master Fatman med det borgerlige navn Morten Lindberg døde uventet. Det skete i marts, og han blev 53 år.

Listen over de mest populære søgninger angiver ikke de ord, der er blevet søgt på flest gange. Den tæller til gengæld de søgninger, som har haft den største stigning i forhold til det foregående år.

Samlet ser top-10-listen sådan ud: "Aula", "Rasmus Paludan", Anders Holch Povlsen", "Resultater fra EU-valget", "Luke Perry", "Ole Stephensen", "Fie Laursen", "Master Fatman", "Notre Dame" og "Kandidattest".

Med udgangen af 2019 er det ikke bare et år, der er ovre. Et helt årti er slut, og derfor har Google også opgjort årtiets mest googlede personer.

Den mest googlede dansker de seneste ti år er sanger Rasmus Seebach. Den mest googlede udenlandske person er den canadiske popsanger Justin Bieber.

De to kunstnere og teenageidoler slog igennem på musikscenen stort set samtidig og udgav begge deres debutsingle i 2009.

Justin Bieber er med afstand årtiets mest søgte udenlandske person - efterfulgt af den amerikanske præsident Donald Trump.

/ritzau/

Annonce
Celina Dahl/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

Annonce