Annonce
Erhverv

Nyt turistudspil: Samarbejde skal skaffe millioner af overnatninger på Vestkysten

Vejers er et af de 18 områder, som er udpeget som særligt stærke feriesteder blandt de 11 jyske kommuner. Arkivfoto: John Randeris

Et stort samarbejde mellem 11 kommuner og tre regioner skal booste turismen langs den danske vestkyst. Målet er at nå 23 millioner overnatninger og en omsætning på 22 milliarder kroner i 2025. Vestjysk borgmester kalder planen for skelsættende, mens ekspert mangler svar på kommunernes rolle.

Samarbejde: Når pinde samles i et bundt, er de ubrydelige. Omtrent sådan må 11 jyske kommuner og tre regioner have tænkt, da de besluttede at indgå et nyt turismesamarbejde, der blev præsenteret fredag på et pressemøde i Erhvervsministeriet.

En ny udviklingsplan skal sikre en øget vækst i turismen på den danske vestkyst. I dag står Vestkysten med 17,8 millioner overnatninger for knap halvdelen af alle overnatninger i kyst- og naturturismen i Danmark. Men det er ikke nok. Den nye udviklingsplan skal sikre, at der i 2025 skal være 23 millioner overnatninger, hvilket svarer til en årlig vækst på 3,3 procent. Samme år skal omsætningen nå op på 22 milliarder kroner, hvilket svarer til en vækst på fire procent. Den udvikling skal sikre, at den danske vestkyst i 2025 er blandt de førende kystdestinationer i Europa.

- Det er skelsættende i forhold til dansk turisme. Det er første gang, man formår at få lavet en samlet plan for Vestkysten. Vi ligner hinanden rigtig meget, men det er alligevel første gang, vi har fået så stor opbakning fra kommuner og regioner, siger borgmester i Varde Kommune, Erik Buhl (V), som er formand for Partnerskab for Vestkystturisme.

Annonce

Turisme på Vestkysten

11 kommuner, tre regioner, Realdania og Dansk Natur- og Kystturisme står bag en ny udviklingsplan, som skal sikre, at Vestkysten bliver et af europas førende kystdestinationer i 2025.De 11 kommuner er: Lemvig, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Varde, Esbjerg, Fanø, Tønder, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt og Thisted kommuner.

Udarbejdelsen af udviklingsplanen har desuden været fulgt af: KL, Erhvervsministeriet, Naturstyrelsen, Kulturministeriet, Visit Denmark, Feriehusudlejernes brancheforening, Dansk Industri, Dansik Erhverv og Horesta.

De 18 udpegede områder er: Højer, Rømø, Fanø, Blåvand, Vejers, Henne, Bork Havn/Nymindegab, Hvide Sande, Søndervig, Thorsminde, Thyborøn, Klitmøller/Vorupør, Slettestrand/Thorupstrand, Blokhus, Løkken, Lønstrup, Hirtshals/Tversted og Skagen.

Her er de 18 udvalgte feriesteder på Vestkysten, som der især skal satses på. Grafik: Dansk Kyst- og Naturturisme.

Slår sig sammen

Den øgede turisme skal sikres ved, at 11 jyske kystkommuner slår sig sammen i stedet for indbyrdes at konkurrere om turisterne. Her skal naturoplevelser være det fælles omdrejningspunkt, som skal sikre, at flere vælger at holde ferie på Vestkysten. Derfor peger den nye plan på 18 særlige feriesteder og kystbyer, hvor udviklingen skal koncentreres.

- Ved at slå pjalterne sammen, kan vi nå meget længere ud i verden med vores markedsføring. Vi bliver meget stærkere af at gøre det i fællesskab. Er man eksempelvis interesseret i mountainbike kan vi nu pludseligt tilbyde fem-seks unikke muligheder fra nord til syd, og sætter man mere pris på mad, kan vi også brande os på mange gode oplevelser fra nord til syd, siger Erik Buhl.

Risikerer de områder, som ikke er blandt de 18 udpegede, ikke at tabe i den her udviklingsplan?

- Jo, og det har vi snakket rigtig meget om. Men erfaringer fra Irland viser, at hvis man peger på bestemte steder, så giver det også et afkast til områderne omkring. Så hvis vi går markant ind i det her, så tror jeg også, det vil give et afkast til områder, der ikke er på listen, siger Erik Buhl.

Løbende investering

Samarbejdet skal også inkludere mere end de 11 kommuner og tre regioner, som nu har indgået et formelt samarbejde. Målet er, at der skal investeres mere i turismen på Vestkysten, og det kræver tættere samarbejde mellem offentlige parter, fonde og private investorer. Lykkes det ikke at tiltrække flere private investorer, lykkes planen ikke, fortæller Erik Buhl. Men hvor mange penge, der er brug for, vil han ikke sætte tal på.

- Vi kan ikke sætte pris på. Vi ved ikke, hvor meget der eksempelvis skal renoveres, så det er simpelthen en løbende investeringsrate. Der må hverken være begrænsninger eller nogen øvre grænser. Men jeg forventer da, at der skal investeres i milliardklassen. Hvor mange milliarder, der bliver tale om, tør jeg ikke sige, siger Erik Buhl.

Kommuner skal i arbejdstøjet

Hos turismeforsker Anne-Mette Hjalager fra SDU møder den nye udviklingsplan først og fremmest ros, men blandt andet det manglende præcise bud på, hvem der skal stå for kystudviklingen mangler, og hvad planen vil koste kommunerne og erhvervslivet.

- Det er positivt, at man fuldstændig klart siger, at turisme og udvikling skal ske i forbindelse med eksisterende byområder, og at man skal friholde naturen. Men de glemmer, at den mest afgørende aktør på det her er kommunerne. Alle kystbyerne er ved at være godt trætte, og det kræver et kvalitetsløft af de helt store. Og det er kommunen, der skal være katalysator på det. Det mangler jeg svar på, hvordan man vil gøre. Det er udmærket, at man vil samarbejde, men det er de enkelte kommuner, som skal i arbejdstøjet, hvis dette skal blive til noget, siger hun.

Udover de 11 vestkommuner og tre regioner er planen også finansieret af Realdania og Dansk Kyst- og Naturturisme.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

Annonce