Annonce
Erhverv

Nyt udspil: Landbruget gider ikke længere at holde i kø

Politikerne har brugt rigtigt mange penge på tog og letbaner, så nu er det tid til at huske vejene, lyder det fra Landbrug & Fødevarer. Arkivfoto: Claus Fisker/Scanpix

Landbruget lancerer i dag 49 anbefalinger til projekter, der kan lette trængslen for lastbiler, der kører med mad.

Svinetransporter, der brummende holder i tomgang i endeløse motorvejskøer. Mælkebiler, der fanges i byernes morgentrafik. Traktorer, der skal på en blokvogn for at komme til mekanikeren. Fødevareklyngen, der rummer alt fra klassiske landbrug til de store fødevareproducenter, spilder hvert år op mod en kvart milliard kroner på at holde i kø og indrette sig efter regler, der hører fortiden til.

Det er konklusionen i et nyt transportpolitisk udspil fra interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, som præsenteres mandag.

- Man har lagt mange store investeringer på tog, skinner og letbaner, og vi mener, at tiden nu er inde til at huske vejnettet, siger Flemming Nør-Pedersen, direktør i Landbrug & Fødevarer.

Trængslen på det danske vejnet er steget med cirka otte procent over de seneste 10 år, og ifølge prognoser vil den tid, som biler kører i trængsel, stige med 66 procent frem mod 2030.

Landbrug & Fødevarer går ind i debatten, fordi hver fjerde lastbil på vejene kører med gods, der stammer fra de danske fødevareerhverv.

Nye beregninger baseret på data fra 422.000 lastbilture viser, at den gennemsnitlige tur i 2017 blev forsinket med omkring ni minutter. Det svarer til årlige meromkostninger til transport for hele fødevareerhvervet på op mod 250 millioner kroner.

- Trængslen er alvorlig, og den er stigende. Det er det, vi hører fra vores medlemmer. Vi ønsker, at politikerne kommer på forkant og ikke først reagerer, når det hele er sandet til, siger Flemming Nør-Pedersen.

Det politiske udspil rummer 49 anbefalinger med stor spændvidde.

I den ene yderlighed gør interesseorganisationen sig til fortaler for en fast vejforbindelse over Kattegat. I den modsatte ende er der forslag, der med en hurtig politisk indgriben kan gøre livet lettere for de landmænd, der færdes ude i trafikken med deres tunge landbrugskøretøjer.

Kattegatforbindelsen er topscorer med en forventet pris på omkring 58 milliarder kroner, men beregninger har vist, at den med brugerbetaling kan tilbagebetales i løbet af cirka 32 år.

- Vi er meget positive over for en Kattegatforbindelse, som virkelig vil kunne aflaste nogle af de trængsler, der ikke mindst er over Fyn. Fyn er en hovedpulsåre i den øst-vestdanske trafik, og hvis der sker noget på den fynske motorvej, så er det helt håbløst at komme på tværs af landet, siger Flemming Nør-Pedersen.

Udvidelser af motorvejene på Vestfyn og på E45 i Østjylland vil ifølge beregninger have en forrentning på fem-seks procent og dermed være en god forretning for dansk økonomi.

- Vi lever nærmest i et nulrentemiljø, og der er nogle fornuftige forrentningsgrader på alle projekterne, siger Flemming Nør-Pedersen.

Langt enklere er det at rydde op i reglerne for traktorer og andre tunge landbrugsmaskiner, som af og til færdes på vejnettet.

Fra gammel tid findes der en regel om, at visse landbrugskøretøjer kun må køre på offentlig vej mellem gården og marken. Men hvis køretøjet skal på værksted, skal det transporteres på en blokvogn, også selv om værkstedet ligger på vej hjem til gården. Det er både dyrt og generer den øvrige trafik.

- Det er regulering, som tiden er løbet fra, siger Flemming Nør-Pedersen, der i den kommende tid skal præsentere indholdet af udspillet for Folketingets transportordførere.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Annonce