Annonce
Danmark

Nyt V-udspil: Flere danskere skal have hurtigere internet

Lars Christian Lilleholt (V), Energi-, forsynings- og klimaminister præsenterede i februar udrulningen af 5G-nettet på Odense Universitetshospital. Nu kommer Venstre med et nyt udspil om at forlænge Bredbåndspuljen. Arkivfoto: Sugi Thiru
Venstre lægger forslag frem om at udvikle en bedre internetdækning i Danmark. Bredbåndspuljen skal forlænges og forhøjes fra 100 til 150 millioner kroner. Behovet er stort, siger minister.

Der er fortsat mange i landet, som har langsom internetforbindelse, og derfor foreslår Venstre i et nyt udspil at finde 150 millioner kroner, der skal skabe hurtigere dækning.

- Der er ikke taget stilling til, hvad der skal ske med bredbåndspuljen fra 2020, men vi mener, at der er behov for at løfte dækningen med yderligere 50 millioner kroner næste år, siger Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

I februar 2016 vedtog det daværende regeringsparti Venstre sammen med De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti at afsætte 200 millioner kroner til udbredelse af internetdækning i perioden 2016-2018. Ordningen blev udvidet til at gælde frem til udgangen af 2019 med yderligere godt 100 millioner kroner, og ifølge Lars Christian Lilleholt skal udfordringerne med dårlig dækning rundt om i landet løses.

- Vi er godt på vej med hurtigere internet, men der er stadigvæk en gruppe, som ikke har adgang til højhastighedsbredbånd, siger han.

Annonce

Bredbåndspuljen

12.450 adresser har fået tildelt støtte fra Bredbåndspuljen, siden den blev oprettet i 2016.

Region Sjælland har fået flest tildelte støtteordninger med 4537 adresser. Region Hovedstaden følger efter med 2694 tildelinger, Region Syddanmark med 2643, Region Midtjylland med 2070 og Region Nordjylland har fået færrest med 506 tildelinger.

Venstre foreslår i et nyt udspil, at ordningen fortsætter i 2020 med en årlig pulje på 150 millioner kroner. I 2019 er 100 millioner kroner afsat - her får ansøgere besked om tildelinger til efteråret.

Flest på Sjælland

Omkring 12.000 adresser har fået tilskud via puljen, hvoraf Region Sjælland står for cirka en tredjedel af de tildelte, mens hovedstadsområdet tegner sig for 2700 af de tildelte adresser. Efterspørgslen har været stor i antallet af ansøgninger, forklarer Lars Christian Lilleholt. Han mener ikke, at de private internetudbydere alene kan løse efterspørgslen.

- Der er dele af landet med større områder, hvor teleselskaberne ikke kommer ud, fordi det simpelthen er for dyrt for dem, og hvor der er for langt mellem husene. Hvis der ikke er en bredbåndspulje, bliver husstandene ladt i stikken, siger han.

Lars Christian Lilleholt forventer, at udspillet vil blive positivt modtaget på Christiansborg.

- Det tror jeg, for ordningen har vist sig at være en succes, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce