Annonce
Aarhus

'Nyttig idiot' i strid med rådmand: - Min forskning bliver fordrejet af Thomas Medom

Rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom, er havnet midt i en strid, hvor en forsker bag et projekt, kommunen selv har bestilt, nu anklager ham for at fordreje resultaterne, så de passer ind i hans eget værdisæt.  Foto: Jens Thaysen
En forskningsleder fra VIA i Aarhus mener, at hun er blevet brugt som en "nyttig idiot" i Thomas Medoms - i hendes øjne fordrejede og decideret forkerte - fortolkning af de forskningsresultater, som er fremlagt i en nyligt udgivet rapport. Rådmanden selv forstår ikke kritikken.

AARHUS: - Man kan jo kalde det fake-news, hvor jeg så er brugt som rambuk. Man kan hurtigt få rollen som en nyttig idiot.

I fredagens morgenudgave af radiokanalen Den Uafhængige blev der af en forskningsleder sendt hårde anklager mod rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune, Thomas Medom (SF).

Helt konkret anklager hun rådmanden for 'voldsom cherry-picking' (at vælge og vrage red.) i konklusionerne af et forskningsprojekt om effekten af færre karakterer i folkeskolen, der blev udgivet tidligere på måneden, og som hun har været med til at udarbejde på kommunens bestilling.

Annonce

I både forord til forskningsrapporten samt den efterfølgende pressemeddelelse, der foranledigede en række artikler om, at færre karakterer lettede presset på eleverne, skriver Thomas Medom, at resultaterne er 'opløftende', og at 'eleverne har følt sig mindre stresset i hverdagen, hvor karakterer og præstationskultur har fyldt mindre'.

Problemet er bare, at det ifølge forskeren bag projektet ikke er det, rapporten konkluderer.

- Det er ikke korrekt i forhold til, hvad der står, og det har vi slet ikke haft et metodisk design, der kan sige noget om, fortalte Pia Vedel Ankersen fredag til Den Uafhængige.

Forskningsleder kaldet det en kreativ fortolkning

Projektet 'Karakterfri Hverdag' gik i grove træk ud på at undersøge, om færre karakterer i hverdagen kunne lette præstationspresset og øge trivslen hos eleverne.

Det har man undersøgt ved at følge en række skoler, der skulle forsøge sig med at erstatte alle andre karakterer end standpunkts- og årskarakterer med formativ feedback.

Rapportens budskab er jo, at det menneskelige sind er utroligt kreativt til at fortolke det frem, det gerne vil se, og det er i hvert fald blevet bekræftet.

Pia Vedel Ankersen, forskningsleder, VIA University College.

I forskningsrapportens resume står der blandt andet, at resultaterne var blandede, og at både formativ feedback og karakterer havde fordele og ulemper.

- Flere elever oplever, at færre karakterer reducerer stress og forventningspres i hverdagen. Andre elever oplever, at det kan være frustrerende ikke at få den kontekstafklaring, som karaktererne giver, skriver forskerne i rapporten 'Karakterfri Hverdag'.

I Thomas Medoms forord og pressemeddelelse er det kun den anden sætning fra det ovenstående citat, der er taget med. Og dermed altså ikke den del, der taler imod rådmandens tidligere udtalelser om, at for mange karakterer spænder ben for folkeskolen.

- Rapportens budskab er jo, at det menneskelige sind er utroligt kreativt til at fortolke det frem, det gerne vil se, og det er i hvert fald blevet bekræftet, fortæller Pia Vedel Ankersen til Århus Stiftstidende.

Dermed sammenligner hun Thomas Medom og hans fortolkning af forskningsresultaterne med eleverne fra projektet, der havde svært ved at fortolke på den feedback, karaktererne var blevet erstattet med.

Annonce

Anerkender nuancer, men forstår ikke kritikken

Børn og Unge-rådmanden forholder sig dog uforstående over for den kritik, forskningslederen har rettet mod ham.

Jeg har læst rapporten, jeg er blevet optaget af det, jeg læste, og så har jeg skrevet et forord. Her var det helt centralt, at flere elever oplevede mindre stress i hverdagen.

Thomas Medom (SF), Børn og Unge-rådmand, Aarhus Kommune.

Han peger på, at det ikke er intentionen, at man vil tvinge skolerne til at bruge færre karakterer, men at man i stedet lægger resultaterne åbent frem, så skolerne selv kan vurdere, hvordan de bedst arbejder med at lette presset på de unge.

- Jeg har læst rapporten, jeg er blevet optaget af det, jeg læste, og så har jeg skrevet et forord. Her var det helt centralt, at flere elever oplevede mindre stress i hverdagen, fortæller han til Århus Stiftstidende.

Men du udelader det, der skrives lige efter. Ved 'flere' skal vel ikke forstås 'flest' - andre af eleverne oplever noget andet. Hvorfor vælger du kun at fremhæve den ene del?

- 'Flere' er en central og vigtig formulering. Og der er flere eksempler i rapporten. For eksempel på side 25, hvor man skriver, at 'færre karakterer i hverdagen bidrager positivt til at mindske elevernes stressniveau'. Jeg har et vigtigt ansvar for at sætte mig ned og skrive et forord, der fremhæver det mest centrale fra resultaterne, svarer han.

Screendump af den pressemeddelelse udsendt af Aarhus Kommune den 4. november, der senere blev brugt til at bringe en række artikler i både nationale og lokale medier, hvor rådmand Thomas Medoms fortolkninger af forskningsresultaterne blev videreformidlet. 

Men der står jo også en masse andet. For eksempel at de færre karakterer gør eleverne utrygge på, hvor de står, fordi feedbacken ikke altid efterlader dem med et klart billede. Det kan vel ikke være sundt for stressniveauet?

- Jeg anerkender, at der er nuancer, og at der også findes elever, der er glade for karakterer. Jeg tager også i forordet forbehold for, at det er svært, og at tingene ikke er sort-hvide. Det er ikke godt med utryghed, og derfor skal vi arbejde med, hvordan vi giver formativ feedback.

- Og det er ikke en nem opgave, men det er noget, vi skal undersøge, fordi vi her har nogle resultater, der rokker ved forventningskulturen, så fokus bliver på læring frem for præstation. Det håber jeg, at man kan diskutere frit og at forskere - også fra VIA - også i fremtiden vil deltage i.

Annonce

'Min forskning blev misbrugt'

Ifølge Pia Vedel Ankersen er der dog ikke noget i hendes rapport, der giver belæg for at sige, at færre karakterer bidrager positivt til at mindske elevernes stress niveau.

Karakterer kan ikke stå alene, og det kan feedback heller ikke. Det bedste læringsmiljø findes i en kombination, hvor vi står på to ben. Vi skal passe på med ikke at hinke afsted, for vi skal gå rigtig langt.

Pia Vedel Ankersen, forskningsleder, VIA University College.

Hun mener, at rådmanden  kommer til at vælge at fokusere på de formuleringer, der passer ind i hans overbevisning, og at de formuleringer, han selv fremhæver, fordrejes ved at hives ud af den kontekst, de optræder i - selvom hun mener, at han gør det med de bedste intentioner for øje.

Forskningsgruppen eget resume, der optræder umiddelbart efter Thomas Medoms eget forord, tegner ikke helt det samme billede, som Aarhus Komme fremviser i deres pressemeddelelse. Screendump fra 'Karakterfri hverdag i fire udvalgte skoler i Aarhus Kommune' udarbejdet af VIA University College på bestilling fra Aarhus Kommune.

Men begår i ikke også en fejl, når i ikke melder kommunen, at i ikke kan stå inde for det forord, der ender med at blive publiceret i rapporten med jeres navn på?

- Hvad skulle jeg have gjort anderledes? Forordet lander en time før, vi har deadline, og det er ikke min opgave at stå til ansvar for det, der står her. Rådmanden er tydeligt angivet som afsender, og det ville være at overskride mine beføjelser, hvis jeg blandede mig i det, svarer hun og fortsætter:

- Forord og pressemeddelelse må kommunen selv svare for, men jeg følte da - særligt da jeg læste pressemeddelelsen - at min forskning blev brugt som belæg for noget, der er i overensstemmelse med et bestemt værdisæt om, at færre karakterer er godt. Det må rådmanden gerne mene, men det er bare ikke noget, resultaterne peger på.

- Hvis han gerne vil affeje vores resultater, så kunne han jo bare have sagt, at 'det Pia og hendes kollegaer har lavet, det er hat og briller' og så kørt videre med sin egen dagsorden, fortsætter hun.

Figuren viser, at eleverne, der har modtaget færre karakterer, i højere grad overvurderer deres forventninger til dem selv. Og det kan ifølge Pia Vedel Ankersen blive problematisk, når virkeligheden rammer og karaktererne for de nationale test lander. Screendump fra 'Karakterfri hverdag i fire udvalgte skoler i Aarhus Kommune' udarbejdet af VIA University College på bestilling fra Aarhus Kommune.

I stedet fortæller hun, at resultaterne faktisk peger på noget ret banalt. 'Larmende banalt', som hun selv formulerer det. Feedback er fint, men det er karakterer også, og i virkeligheden er den nuværende model med begge dele nok tættere på at være optimal.

- Karakterer kan ikke stå alene, og det kan feedback heller ikke. Det bedste læringsmiljø findes i en kombination, hvor vi står på to ben. Vi skal passe på med ikke at hinke afsted, for vi skal gå rigtig langt.

Annonce
Aarhus For abonnenter

Lotte og Lars troede, de skulle bo i storbyen: Nu er de rykket tæt på skov og strand og gav nyt liv til ældre villa

Danmark

De seneste coronatal: 306 bekræftede tilfælde det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Se video og alle billederne: Regnbuen regerede igen i Aarhus til pride-parade - uden frygt for corona eller abekopper

Sport For abonnenter

217 kilometer i Death Valley: Peter må tænke kreativt for at forberede sig på den voldsomme varme

Aarhus

Hundredvis af ben amputeret, mulige dødsfald og topchef fyret med millionhåndtryk: Det her skal du vide om skandalesagen

Alarm 112

Politiet følger udviklingen: Stort biltræf samler mange mennesker

Statsministeren til valgmøde: - Jeg kan godt se for mig, at vi skal have mere værnepligt

Aarhus

Rikke-Marie skal scannes for alvorlig sygdom, men hospitalet har først tid i 2024: - Jeg troede ikke mine egne øjne

Aarhus For abonnenter

Madanmeldelse: Et af byens ældste spisesteder har kendt rigmand som erklæret stamkunde - det forstår man

Debat

Jublen ville ingen ende tage, men det var også de dødes aften: Willy var den første århusianer, der blev dræbt

Kultur

En læser undrer sig: Hvorfor dropper Friheden ikke musikere, som Tivoli i København aflyser af frygt for slåskampe?

Elektricitet på de ædlere dele kan hjælpe en stor patientgruppe med et udbredt problem

Debat

Vi sad med ryggen mod muren foran politikerne: Jeg er rystet over, hvordan det lokale demokrati fungerer

AGF For abonnenter

Stiftens analyse: Det er ikke mange AGF-spillere, der kan se sig selv i spejlet - holdet skal finde en decideret måltyv, hvis de vil tilbage til den sjove ende af tabellen

Aarhus

Jørn frygter, han dør, før han får svar: Nu tager patienter sagen i egen hånd

Annonce