Annonce
Indland

Nyvalgte politikere oplever digital chikane

Regis Duvignau/Reuters

Mange nyvalgte folketingsmedlemmer har siden valget oplevet chikane på nettet. Nyt forskningsprojekt skal komme med løsninger.

- Gid du må dø.

Sætningen stod i Facebook-indbakken hos det nyvalgte konservative folketingsmedlem Niels Flemming Hansen, kort tid efter han havde kommenteret på sagen om USA's drab på en iransk militærleder.

Niels Flemming Hansen er ikke den eneste, der har haft tilsvarende oplevelser.

Med springet fra en normal hverdag til et offentligt liv som politiker følger for mange nemlig også chikane på nettet.

Det viser en rundspørge, Ritzau har foretaget.

I rundspørgen har 17 af de 64 nyvalgte politikere ved det seneste folketingsvalg svaret.

11 af respondenterne har oplevet digital chikane i løbet af deres første halve år som folkevalgte. Tre af de adspurgte har oplevet deciderede trusler.

Det er et demokratisk problem, mener Thomas Ploug, professor i it-etik på Aalborg Universitet.

Også selv om man ikke kan tegne et repræsentativt billede alene på baggrund af 17 besvarelser.

- Der er ingen tvivl om, at man kan tale om en forråelse i forhold til tidligere i den forstand, at chikanen er mere omfattende, siger Thomas Ploug.

Politikerne beretter om, at chikanen ofte opstår, når de kommenterer på ømtålelige emner, eller de har været i fjernsynet.

Thomas Ploug peger på, at det er med til at gøre det sværere at rekruttere nye politikere.

Samtidig er risikoen, at det kun er politikere af en bestemt støbning, der tør stille op og modtage valg til Folketinget.

- Så man får et problem med at sikre repræsentativiteten.

Torsdag og fredag afholdes en konference på Aarhus Universitet som startskud på et nyt, stort forskningsprojekt kaldet ROPH – Research on Online Political Hostility.

Projektet skal ende ud med en række løsninger, der kan forhindre og begrænse politisk had på nettet.

Michael Bang Petersen skal lede projektet. Han er professor i statskundskab på Aarhus Universitet.

- Det er dybt bekymrende, at man som folkevalgt ikke kan yde det hverv, man er blevet tildelt, uden at skulle opleve den slags ting, siger han.

Projektet kører over en femårig periode og er finansieret med 15,7 millioner kroner af Carlsbergfondet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Politi advarer om risiko for akvaplaning efter uheld på østjysk motorvej: Det er meget farligt

Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Danmark

Kristian Jensen bliver analytiker hos Avisen Danmark: Som ex-minister kan jeg sige tingene mere direkte

Annonce