Annonce
Fødselsdage

Oberstløjtnant med barske barndomsminder

Karen Schultz fylder 60 år torsdag 4. juli. Her er hun fotograferet i Godthåbsfjorden, hvor hun har sommerhus. Privatfoto/Free
Karen Schultz har været vidt omkring - fra officer til psykolog og forfatter. I romanen "Uren" skildrer hun sin opvækst. Torsdag 4. juli fylder hun 60 år.

60 Det kan være svært at finde fodfæste som voksen, når ens barndom har været fyldt med svigt. Karen Schultz er beviset på, at det trods en tung bagage kan lade sig gøre.

I sin roste roman "Uren" fra 2018 beskriver hun opvæksten hos en enlig mor, der kæmpede med skammen over, at datteren var født uden for ægteskab. Siden flyttede en mand ind i hjemmet i Kolding, men det gjorde det ikke nemmere. Karen blev, fra hun var seks år, seksuelt misbrugt af stedfaren. Hendes mor havde nok i sine egne problemer og vendte det blinde øje til overgrebene.

Siden udgivelsen har Karen Schultz rejst landet rundt for at fortælle om romanen, som hun planlægger skal have følgeskab af fire andre bind.

- Ja, det er et alvorligt emne, en barndom hos forældre, der ikke fungerer, men det er desværre et lod, som mange, mange børn har - også i et samfund som vores, skriver hun på Facebook.

Håbet er, at bogen vil få flere til at forstå, at der også bag pæne facader lever børn, som ingen passer ordentligt på. Selv gik hun i pænt tøj, og der var også råd til privatskole.

Det stod ingen steder skrevet, at Karen Schultz skulle blive forfatter. En stor del af sit arbejdsliv var hun officer i forsvaret. Hun var den første kvindelige linjeofficer i panserinfanteriet, og efter 12 års fastansættelse er hun i dag oberstløjtnant af reserven i Livgarden.

I en sen alder læste hun til psykolog med speciale i erhvervspsykologi og blev siden formand for universitetscensorerne i psykologi. I dag er hun forfatter på fuldtid og åbner til efteråret boghandel i det indre København, hvor hun også driver eget forlag.

Karen Schultz er gift med Per Kreutzmann, der er fra Grønland. De mødte hinanden som værnepligtige, men først ved et gensyn 30 år senere blev de kærester. "Lykke Per" kalder hun ham. De bor på Møn og har et bygdehus i Qoornoq i Godthåbsfjorden, som de besøger to gange om året.

Annonce

Karen Schultz

Tildelt Dansk Kvindesamfunds legat for fremme af ligestilling.

Har to voksne børn fra første ægteskab med major Sven Andersen.

Medlem af regeringens Velfærdskommission 1993-1995.

Medlem af NATOS kvindekomité 1989-1991.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Selvfølgelig skal de møde til tiden, men...

En del af børn og unges opdragelse er at lære at møde til aftalt tid. Det handler ikke kun om skolen, men også når man laver aftaler med andre. Vi skal kunne stole på hinanden. Derfor skal unge lære at møde til tiden. Også når de er nået i gymnasiet. At de ikke altid gør det, er en kendt sag. Men der kan være gode forklaringer på, at en elev ikke er til stede, når klokken ringer ind til en times undervisning. Ved dagens begyndelse kan bus eller tog være forsinket, og hvis eleven er taget hjemmefra i passende tid til at nå frem til første time, har det ingen mening, at han eller hun skal have fravær for for sent fremmøde, hvis forklaringen ligger i, at den offentlige transport ikke fungerer som lovet. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer eleverne i møde, når hun har besluttet at afskaffe den bekendtgørelse om fravær, som den tidligere regering indførte i oktober sidste år. Hun vil lade landets gymnasier og deres lærere vurdere, hvornår en elev skal noteres for fravær. Hun mener, at lærerne fuldt ud er i stand til at vurdere, hvornår der er tale om en elev, som kommer for sent sammen med 300 andre, fordi busserne er forsinkede, og hvornår det handler om elev, der er sløv i optrækket. For de findes også. Der er sikkert også dem, der regner på, om de kan holde sig inden for grænsen for advarsler og lignende og tager sig en ekstra fridag på den konto. For slet ikke at tale om dem, der kan finde på at gå hjem før skoledagen slutter eller dem, der ikke sørger for at være i klassen, når frikvarteret slutter. Her skal gymnasiet og lærerne selvfølgelig gribe ind. Sløvhed, slendrian og ligegyldighed skal ikke tolereres. Men den sunde fornuft skal råde, når en elev, der kommer for sent, har en forklaring, som lyder plausibel. Systemet med at notere fravær bør heller ikke afskaffes, for det giver skolen en mulighed for at gribe ind, hvis en elev har brug for støtte i det faglige eller på trivsel i skolen. Så skal der sættes ind på andre måder, og ikke alle elever er lige åbenmundede om deres eventuelle problemer.

Annonce