Annonce
Østjylland

Odder-kunstner skal lokke unge grønlændere i gang med et håndværksfag

14 unge fra Qaqortoq i Sydgrønland bruger deres sommereferie på at skabe streetart i byen. Bag projeket står Heidi Zilmer, tapetmager fra Boulstrup. Privatfoto

Sanasa betyder "lad os skabe noget" på grønlandsk. Det er, hvad unge grønlændere gør i et utraditionelt projekt i Qaqortoq i Sydgrønland. Lærer på projektet er Heidi Zilmer fra Odder.

Qaqortoq: Skitser og idéer bliver i øjeblikket bearbejdet til et stort murmaleri i den sydgrønlandske by Qaqortoq. Motivet bliver om nogle uger placeret ved indsejlingen til byen og vil være meget iøjnefaldende både på havnen og inde fra byen. Men ud over at forskønne området, er der også helt andre formål med projektet.

- Der er mangel på håndværkere i Grønland, og arbejdet her kan forhåbentlig få nogle af de unges øjne op for, hvor mange forskellige uddannelsesmuligheder der findes, siger projektleder Heidi Zilmer fra Odder.

Hun har selv grønlandske rødder, er uddannet bygningsmaler og har specialiseret sig i dekorationsmaling. Desuden har hun efterhånden en del erfaring med at fundraise de kreative ideer, hun selv popper op med. Det er også tilfældet med projekt Sanasa, som har gjort, at hun tilbringer knap to sommermåneder i det sydlige Grønland.

Annonce

- Det er super fint at opleve de unge se på muligheder i deres by med nye øjne.

Heidi Zilmer, kunsthåndværker fra Odder
Et af forslagene til, hvad man kan male på murene på havnen i Qaqortoq. Privatfoto

Fra idé til færdigt maleri

Sanasa er bygget op omkring flere kreative workshops.

I Qaqortoq arbejder en gruppe unge i øjeblikket sammen med kunstner Bolatta Silis-Høegh, der er født og opvokset i byen, om et stort vægmaleri til byens havn. Bolatta Silis-Høegh bor i dag i København, men tilbringer også sommer i Grønland.

- Det føles så rigtig at have en finger med i at præge bybilledet i min hjemstavn. Jeg har ofte tænkt på, hvad man kunne lave af kunstneriske projekter i byen, men har aldrig haft tid eller mod til at gå videre med mine tanker, så det er så rigtigt set af Heidi, siger Bolatta Silis-Høegh.

De 14 unge grønlændere, som bruger deres sommerferie på projektet, kan lige nu komme med deres bud på streetart til havnen. I workshoppen bliver ideerne bearbejdet, så de bliver grafisk flottere og passer til bygningen og omgivelserne. Foreløbig har otte afleveret deres bud på motiver.

En jury med blandt andre Bolatta Silis-Høegh, Katja Vahl fra Air Greenland og Preben Møller fra Great Greenland vælger efterfølgende det endelige motiv, som bliver overført til de store røde vægge på Great Greenlands bygninger. Det sker til august, når en gruppe unge skal med ud på stilladset og male motivet op på dets blivende plads. Her vil der i den grad blive trukket på Heidi Zilmers erfaringer.

- Det er super fint at opleve de unge se på muligheder i deres by med nye øjne. Senere bliver det spændende, når deres ideer ikke bare er på en lille tegning, men gøres store, så alle i byen og udefra får noget ud af det, siger Bolatta Silis-Høegh.

De unge har tænkt meget i lokale motiver i deres forslag. Grafik: Elever på Sanasa

Stor opbakning

Sideløbende med gavlmaleriet arbejder en anden gruppe unge fra Qaqortoq i en filmworkshop. Deres opgave er at dokumentere processen med at skabe streetart. Her lærer de bl.a. at lave video, tekster og andet informationsmateriale.

- Jeg er imponeret over den opbakning, projektet har fået både fra de unge selv, erhvervslivet, lokale rollemodeller og uddannelsesinstitutionerne. Arbejdet giver forhåbentlig de unge et indblik i den brede vifte af kreative uddannelser, man kan tage - også selv om de ikke altid ender med en studenterhue, siger Heidi Zilmer.

Store fugle på havnen. Grafik: Elever på Sanasa
Der er også plads til motiver af store dyr, hvis det er det, som dommerne ønsker. Grafik: Elever på Sanasa
De endelige motiver vil blive lavet i løbet af august. Grafik: Elever på Sanasa
Grafik: Elever på Sanasa
Nogle af de unge har tegnet deres forslag til motiver på havnen. Grafik: Elever på Sanasa
Grafik: Elever på Sanasa
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce