Annonce
Aarhus

Odense undgik Aarhus' budgetbrøler - gamblede ikke med fantasimillioner

Arkivfoto: Axel Schütt

Mens Aarhus Byråd regnede med 600 usikre millioner, anså Odense Byråd pengene for at være varm luft.

AARHUS: Mens Aarhus Byråd kort før valget i 2017 satsede på, at en reform af udligningssystemet ville forgylde Aarhus med cirka 200 millioner om året, valgte Odense at gøre det stik modsatte. Dermed undgår Odense Kommune de store besparelser, som Aarhus nu står over for.

Det viser en gennemgang af Odense Kommunes seneste budgetforlig, som Radio24syv har forelagt for Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

- Odense bør få et 12-tal, og Aarhus får i bedste fald kun en middelkarakter i ansvarlig økonomisk politik, siger professoren til Radio24syv.

Aarhus regnede i alt 600 millioner kroner fra en forventet udligningsreform ind i byens budget for 2019-21. Men udligningsreformen blev ikke til noget, så nu står byen og mangler pengene.

Byrådet har derfor fået kritik for at gamble med 'fantasimillioner', mens Socialdemokratiet, der sidder på borgmesterposten i Aarhus, har fastholdt, at 'alt pegede på', at pengene ville komme.

Både Odense og Aarhus håbede på en reform af udligningssystemet. Alligevel valgte Odense ikke at regne med og bruge flere hundrede usikre millioner, som byrådet anså for at være direkte varm luft.

- Man kunne jo altid i sine drømme håbe på, at vi blev tilgodeset ved en udligningsreform, men det var bare så usikkert. Når det kommer til lige præcis udligning, er det jo bare alles kamp mod alle, også internt i partierne. Så det ville have været helt uansvarligt at budgettere med, siger Brian Dybro, der er rådmand for SF i Odense, til radiostationen.

Annonce

Odense afsatte værn på 100 mio. kroner

I Odense afsatte byrådet tværtimod et værn på 100 mio. kroner for at "stå bedre rustet til flere økonomiske ubekendte såsom udligningsreform" - som der står i økonomiudvalgets budgetforslag. Odense undgår nu besparelser, mens Aarhus - under et år efter valget - skal spare mellem 129 og 211 millioner om året de næste fire år.

- Jeg forstår simpelthen ikke, at man turde regne det ind i sine budgetter, fordi det var så usikkert. Der var ikke nogen, der på det tidspunkt kunne sige, hvordan det her ender, tilføjer Brian Dybro til Radio24syv.

I Aarhus har borgmester Jacob Bundsgaard (S) tidligere udtalt, at én af grundende til, at Aarhus regnede med de mange usikre millioner, var for at "lægge maksimalt pres på de forhandlinger, der skulle være på Christiansborg, så man kunne se det urimelige i, at man har en model på beskæftigelsesområdet, som systematisk underkompenserer Aarhus".

Men heller ikke den årsag køber Brian Dybro fra SF i Odense.

- Det er for mig at se at gamble. Det er noget af en risiko. Jeg er sådan set enig med borgmesteren i, at der er uretfærdigheder i hele udligningen af beskæftigelsestilskuddet, og derfor går jeg også ind for at presse regeringen alt hvad vi kan, men jeg har aldrig hørt om, at man gør det på denne her måde.

Også Bent Greve, arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet, fremhæver Odense som eksemplet på, at de aarhusianske millioner, der aldrig kom, var tom luft.

Aarhus har brugt nogle fugle på taget, og sagt dem har vi i hånden. Odense har omvendt sagt, der er muligvis nogle penge, men vi vil gerne være sikre på, vi ikke kommer i en situation, hvor vi risikerer at spare bagefter, så vi indregner kun det i budgettet, vi er nogenlunde sikre på, kommer til at ske. Og det giver så Aarhus problemer i dag, som er langt større end i Odense og Aalborg.

Borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard (S) har ikke ønsket at udtale sig til Radio24syv i forbindelse med denne historie.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce