Annonce
Aarhus

Odense undgik Aarhus' budgetbrøler - gamblede ikke med fantasimillioner

Arkivfoto: Axel Schütt

Mens Aarhus Byråd regnede med 600 usikre millioner, anså Odense Byråd pengene for at være varm luft.

AARHUS: Mens Aarhus Byråd kort før valget i 2017 satsede på, at en reform af udligningssystemet ville forgylde Aarhus med cirka 200 millioner om året, valgte Odense at gøre det stik modsatte. Dermed undgår Odense Kommune de store besparelser, som Aarhus nu står over for.

Det viser en gennemgang af Odense Kommunes seneste budgetforlig, som Radio24syv har forelagt for Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

- Odense bør få et 12-tal, og Aarhus får i bedste fald kun en middelkarakter i ansvarlig økonomisk politik, siger professoren til Radio24syv.

Aarhus regnede i alt 600 millioner kroner fra en forventet udligningsreform ind i byens budget for 2019-21. Men udligningsreformen blev ikke til noget, så nu står byen og mangler pengene.

Byrådet har derfor fået kritik for at gamble med 'fantasimillioner', mens Socialdemokratiet, der sidder på borgmesterposten i Aarhus, har fastholdt, at 'alt pegede på', at pengene ville komme.

Både Odense og Aarhus håbede på en reform af udligningssystemet. Alligevel valgte Odense ikke at regne med og bruge flere hundrede usikre millioner, som byrådet anså for at være direkte varm luft.

- Man kunne jo altid i sine drømme håbe på, at vi blev tilgodeset ved en udligningsreform, men det var bare så usikkert. Når det kommer til lige præcis udligning, er det jo bare alles kamp mod alle, også internt i partierne. Så det ville have været helt uansvarligt at budgettere med, siger Brian Dybro, der er rådmand for SF i Odense, til radiostationen.

Annonce

Odense afsatte værn på 100 mio. kroner

I Odense afsatte byrådet tværtimod et værn på 100 mio. kroner for at "stå bedre rustet til flere økonomiske ubekendte såsom udligningsreform" - som der står i økonomiudvalgets budgetforslag. Odense undgår nu besparelser, mens Aarhus - under et år efter valget - skal spare mellem 129 og 211 millioner om året de næste fire år.

- Jeg forstår simpelthen ikke, at man turde regne det ind i sine budgetter, fordi det var så usikkert. Der var ikke nogen, der på det tidspunkt kunne sige, hvordan det her ender, tilføjer Brian Dybro til Radio24syv.

I Aarhus har borgmester Jacob Bundsgaard (S) tidligere udtalt, at én af grundende til, at Aarhus regnede med de mange usikre millioner, var for at "lægge maksimalt pres på de forhandlinger, der skulle være på Christiansborg, så man kunne se det urimelige i, at man har en model på beskæftigelsesområdet, som systematisk underkompenserer Aarhus".

Men heller ikke den årsag køber Brian Dybro fra SF i Odense.

- Det er for mig at se at gamble. Det er noget af en risiko. Jeg er sådan set enig med borgmesteren i, at der er uretfærdigheder i hele udligningen af beskæftigelsestilskuddet, og derfor går jeg også ind for at presse regeringen alt hvad vi kan, men jeg har aldrig hørt om, at man gør det på denne her måde.

Også Bent Greve, arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet, fremhæver Odense som eksemplet på, at de aarhusianske millioner, der aldrig kom, var tom luft.

Aarhus har brugt nogle fugle på taget, og sagt dem har vi i hånden. Odense har omvendt sagt, der er muligvis nogle penge, men vi vil gerne være sikre på, vi ikke kommer i en situation, hvor vi risikerer at spare bagefter, så vi indregner kun det i budgettet, vi er nogenlunde sikre på, kommer til at ske. Og det giver så Aarhus problemer i dag, som er langt større end i Odense og Aalborg.

Borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard (S) har ikke ønsket at udtale sig til Radio24syv i forbindelse med denne historie.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Kampen om Kongelunden

Hvor mange af Aarhus´ byrådspolitikere har fri adgang til AGF´s kampe? I og for sig et ret ukompliceret spørgsmål at få besvaret, ikke? Så jeg sendte i god tro en mail til kommunaldirektøren for Aarhus kommune. Der skete ikke det store. En kommunaldirektør har mange vigtige sager at tage sig af, så håbet var vel bare, at det lille ”?” var sendt nedad. Nå, ja! Nu skal man jo ikke komme med udokumenterede påstande, end ikke i en blog, der står for tastaturantens egen regning. Samme mail, men nu i ny retning: Kulturrådmanden og pressechefen. Her var der hul igennem. Pressechefen replicerede: ”Det er byrådsservice i Borgmesterens Afdeling, der kan svare på dette. Jeg tillader mig derfor at sende spørgsmålet videre til dem”. Den mail var fra d.4. november. Åbenbart er det en større sag for byrådsservice at servicere. Jeg troede i min indgroede naivitet, at man ”vidste sådan noget”. Men det gør man ikke, eller måske man ikke ønsker at oplyse om det! Jeg mener blot, byrådspolitikere får honorar for deres arbejde, inkl. en som bekendt ret favorabel orlovsordning. Så burde det ikke være god skik og brug, at alle ”frynsegoderne” også er offentligt kendte. Nu synes jeg jo ikke, at kulturrådmanden skal betale entré for at klippe snoren til åbningen af et nyt hus i den gamle by. Men der er vel andre ”gratis adgange”, som ikke så indlysende. Det er lykkedes mig én (og sikkert sidste) gang at få fedtet mig ind i VIP-loungen uden at slippe en slante, som det hed dengang AIA, var store i århusiansk fodbold. Og derinde, på ryggen af de gamle stadionhaller og med store panoramavinduer ud mod banen, åbner sig en ny verden, ukendt for den, der er vant til at snige sig ind gennem tælleapparaterne med sin selvfinansierede billet og reservationen til et af de solblegede, fesengrønne plasticsæder. Herinde i varmen er der bløde sæder, mad, snacks og drikkevarer. Rundt om bordene sidder i fortrolig snak adskillige kendte, nogle blot lokale koryfæer, andre med genkendelsesfaktor uden for kommunegrænsen. I min egen beklemte, ubekvemme ukendthed er udvejen at få hamstret en sodavand og hilse på serveringspersonalet, som er lige så ukendte, som jeg er. Men her sidder de altså. Forretningsfolk, sponsorer, popmusikere, gamle fodboldstjerner, klubbosserne, deres håndlangere og minsandten også nogle af byens betroede politikere. Gad vide, hvad de taler om? Dagens kamp? Måske, men ifølge en af mine døtres speciale om beslutningsprocesser i det offentlige regi foregår de ofte ved kaffemaskinen, uformelt, uforpligtende, uden for referat. Befinder jeg mig i en VIP-lobby, hvor trafikken går den modsatte vej? Hvor de indflydelsesrige og beslutningstagerne er inviteret ind på lobbyisternes slagmark på en fri ”transfer” eller? Et par timer inden AGF-Brøndby-kampen (på trods af løbebanen, eller måske mere på grund af en kompetent, no-nonsense-træner vandt AGF fortjent 2-1) mødte jeg bag stadion en af kvarterets beboere, som hilste venligt og lettere indigneret spurgte mig, hvad jeg syntes om stadion-planerne med væddeløbsbanens inddragelse etc. Opildnet af min lydhørhed skosede hun de sammenspiste, teflonbelagte, socialdemokratiske cand.scient.pol-drenge, som åbenbart er Aarhus´ nye herskende klasse. Hvis de vil have projektet gennemført, får de deres vilje! Men så slemt bliver det bare ikke. Når pengestærke, gavmilde givere kan give kommunen 500 millioner kroner til at ”løfte” hele området med Friheden, Stadion, Arenaen, JVB, skovene og Mindeparken, og vel at mærke uden at plastre til med boliger på væddeløbsbanen, så ånder alt idyl. Der er dog et andet men: AGF-direktør Jakob Nielsens ønskestadion koster alene 400 millioner kroner. Det giver jo ikke mange midler til et fuldblods atletikstadion, løsning af det evigt tilbagevendende trafikale kaos (der bliver endnu værre med Mols-linjens flytning) og så det helt indlysende behov, Aarhus har: Den store, indendørs multiarena, der kan matche Københavns royale arena og Hernings "Boksen", og som vil være en langt bedre investering for kommunen end et nyt stadion.

Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce