Annonce
Aarhus

Også ikke-kunder er velkomne: Danske Banks nye hus til 730 ansatte har egen café

Danske Banks nye bygning i Aarhus. Direktørerne Michael Thunbo og Poul Nielsen i den store hal på første sal, hvortil folk udefra har adgang. Foto: Axel Schütt
Banken samler alle aktiviteter i Aarhus på hjørnet af Jægergårdsgade og Spanien.

AARHUS: Tusinder af kunder skal gå eller køre en anden vej, når Danske Bank 21. oktober er flyttet totalt ind i det nye domicil på hjørnet af Jægergårdsgade og Spanien i Aarhus.

Medarbejdere i afdelingerne i Kannikegade, på Rådhuspladsen og Åboulevarden flytter til den nye adresse, og kunder i bil kan så glæde sig over, at det bliver betydeligt nemmere at finde en p-plads, når de skal i banken.

I den nye afdeling i Sydhavnen er der nemlig både korttidspladser foran bygningen og pladser til kunder, der bliver lidt længere, i p-kælderen under det nye, store hus.

I alt 730 medarbejdere skal være dér. 150 er flyttet ind i de seneste uger, i den netop overståede weekend flyttede yderligere 150 ind, og derefter kommer resten.

Ud over medarbejderne i de nævnte afdelinger, er det de mere usynlige mennesker, som vi kun kan ringe til, når vi skal have banksager klaret. Medarbejderne i det telefoniske kundecenter sidder lige nu på Sct. Knuds Torv i den bygning, hvor Aarhus Central Food Market også er, og hedder Danske Direkte.

Annonce

Den nye bank

Danske Bank på hjørnet af Jægergårdsgade og Kystvejen i Aarhus holder en åben reception, der kræver tilmelding, fredag 8. november kl. 13.30-16.30.

Sidste åbningsdag i Danske Bank på Rådhuspladsen og i Kannikegade er 18. oktober, på Åboulevarden 25. oktober.

Det nye hus åbnes for private kunder 21. oktober og for erhvervskunder 28. oktober.

Ejendomsudvikler Steen Mengel har købt ejendommen på Åboulevarden, mens Bestseller-selskabet Heartland har købt huset i Kannikegade.

Også for ikke-kunder

Ud over bankfolkene, der betjener privat- og erhvervskunder, skal medarbejderne i de beslægtede virksomheder Realkredit Danmark, Danica og Private Banking samt altså Danske Direkte bo i det nye hus. Desuden mæglerkæden Homes medarbejdere.

Og så er der i øvrigt adgang for offentligheden, også for folk, der ikke er kunde i Danske Bank.

Der er to indgange. Den første i Jægergårdsgade, nærmest Spanien, er især for kunder i bankens Aarhus-afdeling.

Den anden - lige ved siden af - fører ind til en skranke, hvor kunder bliver modtaget af en receptionist. Fra skranken er der adgang ad trapper et niveau op, så gæster både kan fornemme bankens arkitektur og se på noget af den megen kunst på stedet. Det vender vi tilbage til.

Ved denne indgang er også en café med offentlig adgang. Ikke en voldsomt stor én, som i størrelse konkurrerer med byens andre cafeer, men et smukt indrettet sted, hvor gæster kan bestille det, en café normalt serverer.

Så nu har Aarhus fået en bank med café ligesom kædebutikken Bahne i Hafnia-arkaden har sin egen café. En trend er på vej.

Masser af kunst

Medarbejderne har deres kontorer, og overalt langs væggen er der mindre, lukkede mødelokaler, hvor kunderne kan tale i ro og uden andres ører i nærheden med deres bankmand eller -kvinde. Kontorerne har navne efter århusianske lokaliteter, for eksempel Kystvejen.

Kantinen på første sal kan rumme 165 personer, når alle pladser er i brug. De har udsigt mod vandet til Sydhavnen, der står foran store forandringer. Blandt planerne er, at Det Jyske Kunstakademi skal rykke ind i en ny bygning i samme område. Der er også udsigt til de udsattes hus Værestedet.

Og når vi nu er ved kunsten, så bliver man mødt med meget af den i den nye, lyse bank.

I café, kantine, vægge ved indgangen, ja, over det hele møder man kunst. 10 århusianske kunstnere har medvirket. Det største maleri står Casper Eliasen for. Det hænger i kantinen og indeholder nogle af de bygninger, man kan se, hvis man kigger ud ad vinduet ved siden af.

Pia Buchholz har leveret et større maleri til cafeen, og Bettina Winkelmann er blandt de øvrige, som har bidraget.

I alle de mindre mødelokaler, hvor kunder møder medarbejdere, er der et større foto fra Aarhus.

Der er både ny og ældre kunst rundt i huset. På væggen et værk af Peter Brandes fra 1994. Foto: Axel Schütt

Solceller på taget

Der er både ny og ældre kunst. Banken har haft en stor kunstsamling i de gamle bygninger, og nogle af værkerne er valgt ud og taget med. Ved indgangen hænger et værk af Peter Brandes, lavet i en stil så det kan være svært at afgøre, om det er nutidigt eller fra 1994, som det er.

Og langs den brede trappe op til første sal har Bettina Sinnet Fornitz, der er ansvarlig for Danske Banks kunst, valgt en serie skulpturer, som er bag glas i kasser. Samlingen er et miks af ældre og nye, mindre skulpturer, der klæder hinanden.

I alt er der seks etager og 11.400 kvadratmeter kontorer tegnet af Arkitema Architects. På taget er der i øvrigt solceller, som leverer en del af strømmen, men langt fra alt.

- Tanken bag huset har været at skabe et imødekommende og kundevenligt bankhus, hvor kunderne kan få en samlet rådgivning, siger områdedirektør for privatkunder, Michael Thunbo.

- Mange er både privat- og erhvervskunder og venter rådgivning hele vejen rundt, og det kan vi, når vi er samlet i én bygning, siger Thunbo.

Bygningen har også døgnboks og hæveautomater med kroner og euro.

Michael Thunbo (til venstre) og Poul Nielsen i cafeen, som alle kan bruge. På væggen et maleri af Pia Buchholtz. Foto: Axel Schütt

Alliance med kaospiloter

- Området er i rivende udvikling, og vi glæder os til at blive en del af det nye kvarter. Med huset ønsker vi at sende et signal om, at vi vil Aarhus. Vi kan invitere indenfor til større arrangementer, siger Poul Nielsen, der er områdedirektør for erhverv og føjer til, at bygningen har store ligheder med to tilsvarende huse, banken har opført i Kolding og Odense.

Danske Bank har samarbejdet med Kaospiloterne og vil holde en workshop om, hvad området kan bruges til.

- Det er vigtigt for os at blive en del af området, og vi tager stadig mod mange kunder, der kommer med kontanter eller hæver, selv om kort og MobilePay findes. I dag klarer de fleste deres bankforretninger hjemmefra eller fra job på computeren, og når de har brug for at ringe til os, er det vigtigt for dem, at det går hurtigt med at få svar, siger Poul Nielsen.

- De unge kommer især, når de skal gøre deres første store investering, for eksempel købe bil. Det vil de ikke klare på telefon eller skype, siger Michael Thunbo.

På væggen ved den brede trappe op til første sal hænger kasser med nye og ældre skulpturer. Foto: Axel Schütt
Kantinen har plads til 165 personer. Foto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce