Annonce
Aarhus

Olav de Linde bygger ved Godsbanen: Over 100 boliger og p-kælder på vej

Næste år går byggeriet af over 100 nye boliger i jorden i bunden af Søren Frichs Vej. Visualisering: C.F. Møller
Sidste del af stor byggetrekant ved Godsbanen er faldet på plads.

AARHUS: Byggeriet af Godsbanens nye Brokvarter går snart ind i en ny fase.

Ejendomsselskabet Olav de Linde er nemlig klar til at omdanne et hjørne af Søren Frichs Vej og P. Hjort-Lorentzens Vej til over 100 nye boliger.

Byggeriet består af lejligheder, byhuse og rækkehuse i to etager, og sker på den yderste del af trekanten, som vender over mod Godsbanearealet på adresserne P. Hiort-Lorenzens Vej 2B og P. Hiort-Lorenzens Vej 4.

Projektet udgør cirka 10.000 kvadratmeter ud af i alt 17.000 kvadratmeter, der bliver udført som en ny karré. der bliver en del af det nye Brokvarter, der udover de Lindes byggeri også tæller 800 kommende boliger, som A. Enggaard er ved at bygge ved siden af ud mod Søndre Ringgade.

Derudover er Casa i fuld gang med at bygge 360 boliger på "toppen" af den byggetrekant, der strækker sig fra krydset ved Søren Frichsvej og ringgaden og som slutter ved Godsbanen.

Annonce

Indflytning i 2022

Byggeriet består af lejligheder i størrelserne 60-100 kvadratmeter. Boligerne bliver med solvendte opholdsaltaner og gårdrummet udføres med opholdszoner og grønne øer, lyder planerne, som også tæller p-kælder til biler og cykler.

Olav de Linde fortæller, at de kommende boliger vil blive udført i New Yorker-stil med parketgulve, synlige murstensvægge og rå beton i boligen.

Arkitekt på projektet, Morten Thomassen, fortæller til Århus Stiftstidende, at der blive tale om lejeboliger, hvor den almindelige lønmodtager og børnefamilien får mulighed for at bo godt og samtidigt økonomisk overkommeligt.

De eksisterende bygninger på grunden nedrives i efteråret 2019, og man forventer en byggestart primo 2020.

Byggeperioden bliver cirka to år, så indflytning er planlagt til foråret 2022.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce