Annonce
Kultur

Om 25 år er deres land forsvundet

Klimaaktivist Pelenise Alofa (th) kommer fra Kiribati, et lille ørige som om i følge prognoser vil være forsvundet om 25 år, hvis ikke der gøres noget drastisk ved klimaforandringerne. Iscenesætter Ingrid Tranum Velasquez står bag vandreforestillingen "Tekeraoi Am Mananga! (Held og lykke på din rejse)", der giver publikum et indblik i ørigets barske virkelighed. Foto: Axel Schütt

Repræsentanter fra øriget Kiribati er i Aarhus for at fortælle om deres kamp for en fremtid i hjemlandet, som havet i nær fremtid vil overskylle.

AARHUS: Klimaaktivist Pelenise Alofa fortæller med smil og grin om sine erfaringer med at deltage på klimatopmøder verden over for indtrængende at gøre opmærksom på de barske realiteter, som hendes hjemland Kiribati står over for.

Men bag hendes lattermilde væsen lurer alvoren, for i følge prognoserne går der ikke mere end 25 år før at Stillehavsnationen ophører med at eksistere, og befolkningen står uden fast grund under fødderne.

Pelenise Alofa deltager aktivt i at udbrede kendskabet til de alvorlige konsekvenser, som klimaforandringerne kan have for Kiribati. Det er anden gang, hun er i Danmark. Første gang var under COP15 i København i 2009, hvor hun deltog som NGO'er.

Lige nu er hun aktuel i forestillingen "Tekeraoi am mananga!", der betyder "held og lykke på din rejse". Med vandreforestillingen kan publikum på egen krop føle, hvordan det er at være ufrivillig nomade uden et land.

Annonce

Tekeraoi Am Mananga

Om bare 25 år er Kiribati, i følge de nuværende prognoser, forsvundet under havets overflade. Kiribati består af en ø og 32 koralatoller spredt over tre øgrupper. 21 af dem er beboede. I 2013 var der 108.800 indbyggere i øriget. Vandreforestillingen "Tekeraoi Am Mananga! (Held og lykke på din rejse)" sætter fokus på klimaforandringernes konsekvenser for Kiribati.

Forestillingen er skabt af Next Door Project og er en del af 2017-festivalen Little Rebellions.

Koreografi, iscenesættelse: Ingrid Tranum Velásquez i samarbejde med de medvirkende; Akaka Maemae (musiker), Kaatita Kabwaba (danser), Carina Raffel og Lars Gregersen.

Anne Eltard har komponeret musikken i samarbejde med Akaka Maemae, mens Annika Nilsson har skabt scenografien.

Spilleperiode: 18. - 20.august i Aarhus. Billetter via teaterbilletter.dk

Klimaaktivist Pelenise Alofa (th) kommer fra Kiribati, et lille ørige som om i følge prognoser vil være forsvundet om 25 år, hvis ikke der gøres noget drastisk ved klimaforandringerne. Iscenesætter Ingrid Tranum Velasquez står bag vandreforestillingen "Tekeraoi Am Mananga! (Held og lykke på din rejse)", der giver publikum et indblik i ørigets barske virkelighed. Foto: Axel Schütt

Ekstrem situation

Samarbejdet kom i stand, da Ingrid Tranum Velasquez og komponist Anne Eltard i 2015 begyndte at researche på at lave en forestilling om klimaforandringerne.

- Situationen for Kiribati er ekstrem, og sætter klimadebatten i perspektiv. Her kan landet helt forsvinde fra verdenskortet, hvis vi ikke gør noget drastisk, forklarer Ingrid Tranum Velasquez og fortsætter:

- Det rejser nogle store etiske spørgsmål. Vi er alle globale indbyggere på den samme Jord, så hvis land begynder at forsvinde, er vi nødt til at begynde at dele. Det er allerede nu svært for den vestlige verden at håndtere flygtninge, men her taler vi om et endnu større antal. Så vi bliver nødt til at ændre vores tankesæt og begynde at dele Jorden eller virkelig gøre en indsats for at undgå klimaforandringer, hvilket selvfølgelig er det bedste.

Men er det realistisk at redde øerne, der om bare 25 år er i fare for at blive oversvømmet?

- Det er ikke umuligt. Det er et spørgsmål om teknologi og om at stå sammen. Se bare på Holland. Det afhænger af, om resten af verden vil være med til at tage ansvar, siger Pelenise Alofa, der ønsker at få FN mere på banen som en samlende magtfaktor.

Problemet er langt væk

Forestillingen, "Tekeraoi Am Mananga! (Held og lykke på din rejse)", er skabt som en vandreforestilling, hvor publikum i hold af max 40 personer bevæger sig gennem byen, mens de modtager fortællinger og instrukser via høretelefoner. Undervejs bliver de mødt af performernes fortællinger, dans og musik i byrummet.

Vandreforestillingen slutter med, at publikum møder Pelenise Alofa. Hun er begejstret for den stærke måde, budskabet i ørerne virker på publikum.

"Tekeraoi Am Mananga" har tidligere på måneden været vist i Helsingør og Odense.

Pelenise Alofa er overbevidst om, at kunst er en god måde at få budskabet ud på, selv om hun oplever, at publikum umiddelbart kan have svært ved at sætte sig ind i klimaforandringens konsekvenser.

- "Klimaforandringer er for langt væk fra os", er nogle af de kommentarer, som jeg har mødt. Men det vil det ikke være, når folk begynder at slå et telt op i din baghave, fordi de ikke har andre steder at være, siger jeg til dem. Men folk prøver også at finde svar, når jeg spørger dem, hvad vi kan gøre, siger hun.

Ingrid Tranum Velasquez nikker.

- Det, at tale om det i en gruppe, bringer det tættere på dem, og de føler sig mere forpligtede til at gøre noget ved problemet, siger hun.

Havet æder øerne

På Kiribati mærker man allerede klimaforandringerne. Havet æder ufortrødent bidder af landet, og afgrøder bliver skyllet væk af bølger. Samtidig har øriget svært ved at skaffe drikkevand på grund af havets indgriben.

Den ældre generation ønsker ikke at flytte, fortæller Pelenise Alofa, mens den yngre generation er begyndt at forberede sig på, at det nok bliver en realitet. Kiribati er begyndt at opkøbe land på Fijiøerne for at have et sted at drage hen, når landet engang forsvinder.

Men for Pelenise Alofa og andre klimaaktivister fortsætter arbejdet fortrødent, for det er vigtigt, at folk ikke giver op, selv om klimaspørgsmålet kan virke uoverskueligt.

- Én stemme kan blive til mange. Budskabet kan vokse, hvis vi deler det med hinanden, siger Pelenise Alofa.

Vandreforestillingen vises i Aarhus fra 18. til 20. august. Der er mødested på Dokk1.

Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Tiltalt for voldtægt af fire unge kvinder: Ung mands sexliv rulles op i detaljer i godt fyldt retssal

Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Aarhus

Bølge af indbrud i fritidshuse: Kan være samme gerningsmænd

Annonce