Annonce
Østjylland

Ombudsmanden frikender Aarhus Letbane i handicap-sag

Det her er måske nok træls, men det er ikke i strid med FN's handicaporganisation, konkluderer Ombudsmanden. Foto: Scanpix/Morten Pape
Det er ikke i strid med FN’s handicapkonvention, at der flere steder på letbanestrækningen Aarhus-Odder er et gab mellem perron og letbanetog.

ØSTJYLLAND: Det er ikke i strid med FN’s handicapkonvention, at der flere steder på letbanestrækningen Aarhus-Odder er et så stort gab mellem perron og letbanetog, så handicappede ikke kan komme om bod ved egen hjælp.

Det er nu slået fast, efter at handicaprådet i Odder har klaget over forholdene til Ombudsmanden.

Da strækningen åbnede, undrede handicaprådet sig over, at der på flere stationer var et så stort gab, at nogle handicapgrupper ikke har mulighed for at benytte letbanen ved egen hjælp.

Ombudsmanden har nu undersøgt sagen. Men uden at kontakte Aarhus Letbane.

- Det skyldes, at jeg ikke mener, der er udsigt til, at jeg kan kritisere, at der ikke er fuld tilgængelighed til samtlige stoppesteder på letbanen, lyder det fra den embedsmand, som har behandlet sagen for Ombudsmanden.

I svaret står der blandt andet:

- Som det fremgår af retsgrundlaget, er der ikke – hverken i danske eller EU-retlige regler – fastsat bestemmelser, der giver holdepunkter for et krav om, at samtlige stoppesteder på de tidligere nærbaner skal være fuldt ud tilgængelige fra det tidspunkt, hvor de tages i brug af letbanen.

Ombudsmanden skriver videre:

- Jeg har noteret mig Aarhus Letbane I/S’ oplysninger om, at der er igangsat en proces for at skabe afklaring af, hvilke løsninger der kan implementeres på de tidligere nærbanestrækninger for at sikre bedre tilgængelighed.

Og der står sagen.

Næste skridt tages, når letbanens bestyrelse får fremlagt løsningsforslag til, hvad der kan gøre for at lave stoppestederne mere handicapvenlige. Det ventes at ske til sommer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce