Annonce
Danmark

Omdiskuteret boafgift sendes til ekspertgruppe

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Arveafgiften bliver fastholdt på 15 procent i finansloven for 2020. Men en ekspertgruppe skal se på hvordan.

Den meget omdiskuterede bo- og gaveafgift bliver forhøjet til 15 procent med regeringens nye finanslov fra de nuværende seks procent.

Det er blevet voldsomt kritiseret af både erhvervslivet og blå blok, der mener, at arveafgiften kan ende med at lægge en voldsom byrde på virksomheder, der skifter hænder fra en generation til en anden. Og dermed mindske investeringer og koste job.

Hvordan præcist de nye regler for, hvordan man udregner den værdi, virksomheder der skifter hænder skal vurderes til, skal en ekspertgruppe se på.

- Det vil være en ekspertgruppe, der nu skal starte sit arbejde. Nu skal skatteministeren til at lave det arbejde, siger finansminister Nicolai Wammen (S) om ekspertgruppen og fortsætter:

- Formålet med ekspertgruppen er at lave nogle klarere regler. Men også at sikre, at den indeholder det provenu på en milliard kroner, der er forudsat i aftalen.

I 2016 besluttede den daværende regering gradvist at sænke bo- og gaveafgiften på familieejede virksomheder til fem procent frem mod 2020. Det er den lempelse, regeringen og dens støttepartier nu annullerer.

Det store problem er, hvis man spørger store dele af erhvervslivet, at virksomheder tidligere blev værdisat - når man skulle finde ud af, hvor meget boafgiften skulle være på - meget lavt via den såkaldte formueskattekurs.

Thorning-regeringen ændrede dog dette. Dermed vil den værdi, som boafgiften nu udregnes på baggrund af, være betydeligt højere end sidste gang den lød på 15 procent.

Det er den nød ekspertgruppen nu skal knække. Adspurgt om, hvorvidt Nicolai Wammen tror, at nogen virksomheder vil gennemgå et generationsskifte, inden ekspertgruppen er kommet med et resultat, siger ministeren:

- Jeg forventer, at virksomhederne vil opføre sig fornuftigt og forsvarligt. Der er løbende generationsskifter i virksomheder. Det gælder både store og små.

- Vi vil gerne se på, om man kan indrette det på en endnu klogere måde. Så der bliver større gennemskuelighed, men så vi samtidig får de penge i kassen, der er forudsat.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce