x
Annonce
Syddjurs

Præst er dybt krænket efter tyveri: Tyve stjal 143 arkitekttegnede stole fra rundkirke

143 stole er forsvundet fra Thorsager Kirke. Torsdag morgen rykkede politiet ud, da tyveriet blev opdaget af kirkens personale. Foto: Morten Bay-Mortensen
143 Kaare Klint-stole blev natten til torsdag stjålet fra Thorsager Kirke. Sognepræst kalder det en dyb krænkelse af en hel kultur og en lang historie

SYDDJURS: - Jeg føler det dybt krænkende.

Sådan lyder det fra sognepræst Jørgen Glerup efter et tyveri af 143 arkitekttegnede Kaare Klint-stole fra Thorsager Kirke.

- Det er jo ikke bare en stol, men det er en hel kultur og en lang historie, som nogen har gjort vold på. Siden 1952 har praktisk talt alle i Thorsager siddet på de stole, når de er kommet i deres kirke i glæde og sorg. Kirkerummet er jo en del af manges personlige fortælling, og det voldsomme tyveri vil berøre rigtig mange mennesker, understreger Jørgen Glerup.

De mange eksemplarer af "Kirkestolen", som designerstolen hedder, forsvandt fra kirken natten til torsdag, og politiet opfordrer borgere og forhandlere til at melde, hvis de bliver tilbudt større partier af designerstolene.

Annonce

Det er jo ikke bare en stol, men det er en hel kultur og en lang historie, som nogen har gjort vold på. Siden 1952 har praktisk talt alle i Thorsager siddet på de stole, når de er kommet i deres kirke i glæde og sorg.

Jørgen Glerup, sognepræst

Kostbart tyvegods

Indbruddet i rundkirken på Kirkebakken i Thorsager fandt formentlig sted omkring klokken 03.00.

Politiet vurderer, at gerningsmændene har haft brug for en varevogn, en lastbil eller lignende til at transportere stolene i, og politiet hører meget gerne fra vidner, der har set mistænkelige køretøjer eller personer ved kirken omkring gerningstidspunktet.

Stolene er produceret i 1950’erne, de er udført i eg, er lakeret brune med transparent lak og har lyse sæder i flettet papirgarn.

Der er endnu ikke fastsat en samlet værdi for de stjålne stole. Men på markedet for brugte stole sælges en stol af samme model i øjeblikket for 1.500 kroner.

Det betyder, at stolene fra kirken kan repræsentere en værdi på lidt over 200.000 kroner.

Stole skal afsættes

Rundkirken i Thorsager besøges især i turistsæsonen af gæster fra både ind- og udland.

Der er intet alarmanlæg i kirken, som betjenes af en automatlås. Den betyder, at dørene automatisk låses morgen og aften.

- Det er et meget stort antal stole, der er stjålet, og som nu skal afsættes. Derfor vil vi meget gerne høre fra private eller professionelle forhandlere, som får tilbudt et parti af den type stole, siger politikommissær i Østjyllands Politi, Anders Schouby.

Oplysninger til politiet kan gives via telefon 114.

"Kirkestolen" er produceret i 1950’erne og udført i eg med lyse sæder i flettet papirgarn. De tilbageværende stole stod torsdag morgen hulter til bulter i kirkerummet. Foto: Morten Bay-Mortensen
Sognepræst Jørgen Glerup er krænket over den manglende respekt for kirkerummet i Thorsager Kirke. Foto: Morten Bay-Mortensen
143 stole som denne er forsvundet fra Thorsager Kirke. Fotos: Google Street View/privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Avisen spurgte flere forældre: Delte meninger om at børnene skal hjemmefra

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Danmark

Live: Nyt pressemøde om langsom genåbning af Danmark

Aarhus

Food Festival fortsætter som planlagt: - Vi arbejder uforandret på at planlægge en festival til september

Aarhus

Før genåbning: Forældre og ansatte efterlyser klare retningslinjer

Annonce