Annonce
Kultur

Opera om hestehandleren der blev revolutionær eller terrorist

Philipp Kochheim forklarer de implicerede om "Michael Kohlhaas".Foto: Axel Schütt
Vi skal kende historien - også den ubehagelige, fastslår Den Jyske Operas chef om næste forestilling, som var en af Hitlers favoritter.

AARHUS: Grænsen mellem at være revolutionær og terrorist er undertiden hårfin. Tænk bare på Baader Meinhof-gruppen i Tyskland eller Marianne Bachmeier, som skød sin datters morder i retten.

Michael Kohlhaas var en af samme slags.

Han var en helt almindelig mand, en hestehandler, som blev oprører og hærgede en fransk landsdel. Det er mange år siden, i første halvdel af 1500-tallet, men problematikken er stadig gyldig.

Den er også blevet til opera, og Den Jyske Operas chef Philipp Kochheim har taget den op som nummer to i operaens danske serie. Danskeren Paul August von Klenov har skrevet musikken efter en novelle af Heinrich von Kleist.

Den Jyske Opera har "Michael Kohlhaas" på plakaten fra onsdag 21. august, og tirsdag mødtes instruktør Philipp Kochheim og alle medvirkende for første gang i samlet flok.

Kochheim gav eksempler på moderne oprørere som baggrund for den gamle historie.

Annonce

Michael Kohlhaas

"Michael Kohlhaas". Opera i fire akter. Musikhuset Aarhus 21.-24. august kl. 19.30.

Musik Paul August von Klenau.

Libretto Paul August von Klenau baseret på novelle af Heinrich von Kleist.

Førsteopførelse 1933 på Staatsoper Stuttgart.

Synges på tysk med danske overtekster.

Varighed cirka tre timer.

Internationalt hold

Det hele foregik i Den Jyske Operas lokaler i Frichsparken i Aarhus, hvor de medvirkende også kunne opleve tegningerne af kostumerne, skabt af kostumedesigner Mathilde Grebot fra Frankrig, og et par af de færdige kostumer.

Under sådan et møde præsenterer alle deltagerne sig selv, så alle ved, hvem de spiller sammen med.

Dirigent er Jonas Alber, der er på Den Jyske Opera for første gang. Han har dirigeret på blandt andet Volksoper i Wien, Deutsche Oper Berlin, Theatre de la Monnaie i Bruxelles, Teatro Colon i Buenos Aires og Teatre Real i Madrid.

Barytonen Filippo Bettoschi er hentet i Italien til at spille rollen som Michael Kohlhaas, og der er sangere fra Tyskland, Irland, USA, Sydkorea, Litauen og naturligvis Danmark.

Operaen synges på tysk med danske overtekster.

Kend historien

Philipp Kochheim er fuldt ud klar over, at denne opera har været en af Hitlers favoritter, forklarede han forsamlingen.

- Men Paul August von Klenau var en af de mange ikke-politiske kunstnere, der levede i en slags elfenbenstårn og var villige til at gøre alt for at få deres værker opført. Han har aldrig været medlem af det tyske nazistparti, og han har hverken været antisemitisk, racistisk eller andet foragteligt. Operaen blev også skrevet, inden Hitler blev udnævnt til rigskansler. Mange intellektuelle var på det tidspunkt chokerende naive eller håbede, at mareridtet snart ville være fordi, forklarer Kochheim og understreger, at når man skal kende historien, må man ikke udelukke de ubehagelige spørgsmål, men være modig og møde dem, analysere, reflektere og udvikle en holdning.

Sange og musik fra "Michael Kohlhaas" kan opleves, når Den Jyske Opera og Aarhus Symfoniorkester giver koncert i Skanseparken i Aarhus lørdag 22. juni.

Danske Mads Mikkelsen har spillet hovedrollen i filmen "Michael Kohlhaas" på tysk.

Sangere og andet personale lytter til Philipp Kochheims fortælling om forestillingen. Foto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Annonce