Annonce
Østjylland

Opfordring: Der er så dejligt ude på landet - så kom og slå dig ned

Erik Fuhr - med mikrofon - er blandt de borgere i Øster Tørslev, der har spillet en vigtig rolle i forbindelse med planlægningen af byfornyelsen af Øster Tørslev. I sommeren 2018 var der indvielsesfest. Arkivfoto: Axel Schütt
Randers satser blandt andet på at få flere nye tilflyttere i landsbyerne. Samtidig bruger kommunen tid og penge på at lave byfornyelse, så landsbyerne får et visuelt løft og flere faciliteter.

Randers: Over hele landet slås kommuner om at få nye borgere til at slå sig ned. Og det er ikke kun i de store byer, slaget om nye indbyggere udkæmpes.

Randers er blandt de kommuner, der i de senere år har gjort en særlig indsats for at tiltrække bosætning til landsbyerne, som der er knap 90 af i kommunen. Mens det i Stevnstrup, Assentoft og Harridslev, der ligger tæt på Randers, går fint med bosætningen, så skal der mere til for at skaffe nye beboere til de landsbyer, der ligger knap så centralt.

Dét er en af de opgaver, bosætningskonsulent Mari-Louise Olsson Hattesen beskæftiger sig med i øjeblikket. I marts i år besluttede byrådet at bruge 380.000 kroner på at markedsføre bosætnings-mulighederne udenfor Randers.

- Der arbejdes med en række indsatser, for eksempel Åben By, ejendomsmæglertur, udrulning af bredbånd og bofællesskabsindsats, fortæller Mari-Louise Olsson Hattesen.

I løbet af foråret og sommeren er der holdt Åben By i Langå, Uggelhuse og Munkdrup for at give potentielle tilflyttere en smagsprøve på lokalområdernes natur, kultur, fællesskaber og på det gode liv ved fjord og å. I foråret 2020 skal der efter planen holdes Åben By i Fårup, Gassum og Spentrup.

- Der er mange mulige landsbyer at slå sig ned i. Derfor er det vigtigt, at vi eksponerer Randers Kommunes landsbyer og skaber en relation til og viden om byerne, så netop disse byer er med i potentielle tilflytteres overvejelser, siger bosætningskonsulenten.

Annonce

Fokus på landsbyudvikling

I 2018 kom Udvalget for levedygtige landsbyer, som blev nedsat af regeringen i 2017, med en rapport, der blandt andet indeholder 17 anbefalinger til, hvordan man understøtter bosætning i landsbyer og landområder.

Visionen for udvalget var at udstikke rammerne for en udvikling, der kan sikre levedygtige landsbyer over hele landet med et aktivt og indholdsrigt liv for alle aldersgrupper. Udvalget peger på, at det er muligt at tiltrække flere beboere i landsbyerne, hvis der gøres en indsats.

Fire ting er afgørende for, at en landsby kan udvikle sig. Der skal være:

- Et attraktivt nærmiljø med tidssvarende boliger, en tilpasset bygningsmasse samt adgang til landskab og natur

- Nærhed til offentlig og privat service

- Tilgængelighed til beskæftigelse og gode muligheder for etablering af virksomhed

- Social og kulturel sammenhængskraft

Øster Tørslev har det hele

Ikke mindst ideen om bofællesskaber kan være med til at trække nye indbyggere til. Kommunen oplever interesse fra både borgere, projektmagere og byggegrupper.

Derfor arbejder kommunen med blandt andet lokalplanlægning med fokus på bofællesskaber, oversigt over egnede bygninger og byggegrunde til etablering af bofællesskaber og planlægger at holde en konference om bofællesskaber og fremtidens boligformer.

Samtidig får flere landsbyer lavet byfornyelse. En af dem er Øster Tørslev, der i 2018 fik en større make-over. Borgerne i Øster Tørslev var med i de indledende faser og udpegede blandt andet de områder, hvor der var behov for en kærlig hånd. Siden tog Randers Kommune over med papirarbejdet og en del af finansieringen. Der blev søgt midler for i alt 6,2 millioner kroner til at forskønne byen med.

- Vi foreslog blandt andet at åbne byen langs åen, rive gamle bygninger ned og lave grønne områder. Den nye legeplads Børnenes Paradis er meget populær, og bruges af dagplejerne i byen, og når der er børnefødselsdage, fortæller Erik Fuhr. Han er en af de borgere, der har været med i arbejdet for at gøre byen mere attraktiv. Og det er han stadig.

- Man skal være klar over, at én ting er anlæg. Noget andet er den efterfølgende drift, siger han med henvisning til, at millionerne er brugt på at forskønne byen. Nu er der en række grønne områder og stier, der skal vedligeholdes. Og dét er der ikke kommunale penge til.

- Vi er omkring 17 "grønne mænd" der mødes hver tirsdag for at passe og pleje faciliteterne. Det er hyggeligt, mener Erik Fuhr, der samtidig peger på, at det er en nødvendighed, hvis områderne fortsat skal fremstå pæne og indbydende.

Der er også kommet gang i fællesspisningen i byen igen og andre aktiviteter - noget, som Erik Fuhr tror delvist kan være en konsekvens af, at byen har fået et bedre sammenhold som følge af byfornyelsen.

På lidt længere sigt håber Erik Fuhr på, at flere end de nuværende knap 1000 indbyggere bosætter sig i landsbyen.

Der er kun solgt en enkelt af de nye parcelhusgrunde, der er udbudt til salg. Men der er forlydender om, at nogle har planer om at opføre rækkehuse flere steder i byen.

- Vi har jo det hele. Skole, institution, plejehjem og købmand. Og busdrift til Randers hver time, siger Erik Fuhr.

Byfornyelsen har blandt andet givet en lettere adgang til Øster Tørslev Å, der løber gennem byen. Arkivfoto: Axel Schütt
Grønne områder og stier er en væsentlig del af byfornyelsen i Øster Tørslev. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Bølge af indbrud i fritidshuse: Kan være samme gerningsmænd

Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

Østjylland

Thorsager Kirke har næsten fået alle stole tilbage: Efterladt varevogn gemte på stjålne rundkirkestole

Aarhus

Narkokørsel på fars scooter: Sigtelserne regnede ned over ung knallertkører i Egå

Annonce