Annonce
Debat

Opfordring: Glem navnet Kongelunden og lad os beholde skovene, som de er

"Marselisborgskovene lider i forvejen kraftigt under kommunens forvaltning, som i dag foregår under indflydelse af sikkert velmenende biologer, men ganske uden medvirken af forstfolk", skriver Henrik Laursen. Arkivfoto: Helle Køhler Holm

DEBAT: I sit indlæg på stiften.dk 22 januar beklager Ena Nielsen-Refs, at ikke blot Aarhus Byråd nu konsekvent navngiver gamle byområder Kongelunden, men også stadsarkivaren er begyndt at kalde Marselisborgskovene for Kongelunden.

Kongelunden? Et af københavnernes foretrukne udflugtssteder, på cykel eller med bus? Den navnkundige skov med over 300 forskellige fuglearter? Hvordan kan også Aarhus Stadsarkiv gå ind og blåstemple et navn som en kongelund i Aarhus?

Det sande svar er bemærkelsesværdigt nok, at Aarhus Stadsarkiv overhovedet ikke har været involveret i navngivningsprocessen af Kongelunden. På min direkte forespørgsel kan stadsarkivet kun henvise til, hvad institutionen Kongelunden selv – dvs. Aarhus Kommune plus to donatorer - tidligere har svaret i forhold til dette spørgsmål:

"Historisk har området været forbundet med kongehuset siden indvielsen af Marselisborg Slot i 1902, Aarhus Stadion blev indviet i 1920 under overværelse af kong Christian X og dronning Alexandrine, Kongevejen løber tværs gennem det meste af området, og lund betyder lille skov eller parkområde".


Må vi ikke bare beholde Marselisborgskovene uden tivolisering?


Muligvis er det Heibergs gamle vise "I Kongelunden skal brylluppet stå" - hyppigt spillet i "Giro 413", som ældre læsere vil huske - som folkene bag det nye visionære projekt fra barnsben stadig har siddende i baghovedet? Havde Dronningelunden ikke været mere kontemporært? Hvis man da ellers skal lege navneleg?

Men Marselisborgskovene bør ikke omdøbes – navnet er entydigt og i sig selv et gammelt, unikt stednavn og begreb. Vor gamle borgmester Bernhardt Jensen skriver således i sin bog fra 1974 af samme navn, at "det lange skovbælte udgør et enestående sammenhængende rekreativt område"; "ved sidste århundredes begyndelse, også et område over sydvestlige Frederiksbjerg med Langenæs til åen og over Havreballe Skov".

Marselisborgskovene lider i forvejen kraftigt under kommunens forvaltning, som i dag foregår under indflydelse af sikkert velmenende biologer, men ganske uden medvirken af forstfolk. Al skovdrift er i praksis tilsyneladende overladt til entreprenører som f.eks. Hede Danmark A/S. Skovene har derfor i de seneste år fået et nærmest park-agtigt præg, uden krat eller andet skjul for dyrene.

Men pludselig ønsker nu stærke kræfter at gå i den stik modsatte grøft og henlægge alt til indhegnet, vildtvoksende skov og med helårsgræssende dyr samt store oversvømmede områder - alt i biodiversitetens navn. Nu skal alle de smukke naturområder pludselig "forbedres" på alle tænkelige områder i et omfang, som bare går ud over skovens eksisterende brugere - hvilket vi så allesammen i årene fremover skal være med til at betale driften af. Som det sker med naturparkens besøgscenter ved Kalø Slotsruin, også forsøgt med Himmelbjerget.

Må vi ikke bare beholde Marselisborgskovene uden tivolisering?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Der er noget ravruskende galt: Læserstorm satte avisen på sporet af fejl i corona-udmelding fra Sundhedsstyrelsen

Kultur

Syv danske festivaler står sammen: Ikke realistisk med festivaler før sidst på sommeren

AGF For abonnenter

Kampen kort: Når tilskuerne er på plads i Aarhus, ligner AGF et helt andet hold

Annonce