Annonce
Aarhus

Opgør med parallelsamfund i Aarhus: Handleplan uden effektmål

Sjældent har en tv-udsendelse sat så meget i gang. Nu skulle der én gang for alle gøres op med parallelsamfundet, lød det politiske mantra i Aarhus for halvandet år siden. Arkivfotos: Kim Haugaard

Borgmester Jacob Bundsgaard fik i 2016 travlt med at fremlægge en plan mod parallelsamfund efter tv-udsendelsen "Moskeerne bag Sløret" på TV2. Han fik dog kun et smalt flertal med sig bag planen, som kommunens mange afdelinger har ansvaret for at gennemføre.

AARHUS: Debatten om parallelsamfundet eksploderede efter tv-udsendelsen "Moskeerne bag sløret" på TV2 i marts 2016.

Borgmester Jacob Bundsgaard lancerede straks en 10-punkts plan for at gøre op med parallelsamfundet, men trods adskillige forhandlinger med alle partier var det et smalt flertal i byrådet på blot 17 mandater fra S, SF og R, der 31. august 2016 vedtog handleplanen "Vi accepterer ikke samfundsundergravende parallelsamfund."

Handleplanen består af 10 overordnede initiativer hver med en række underpunkter, så der samlet er tale om 42 indsatser.

Men det brede signal fra byrådet om at bekæmpe parallelsamfundet udeblev. For Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslistens tilsammen 14 mandater kunne ikke støtte planen. For de borgerliges vedkommende fordi den ikke var vidtgående nok.

Annonce
Blandt mange og store fysiske forandringer i Gellerup er der planlagt et gennembrud af en boligblok på Gudrunsvej. Visualisering
Aarhus Kommune bygger et stort kontorhus til Teknik og Miljø i Gellerup, som en del af bydelens forandring væk fra ghetto til en attraktiv bydel. Visualisering

Ingen opsamling

I dag godt et år efter er handleplanen ved at blive ført ud i livet. Men det er vanskeligt at få et samlet overblik over resultaterne. For selv om planen lover, at den løbende vil blive fulgt op, er der ikke udarbejdet nogen evaluering eller anden opdatering, der kan dokumentere, hvad der er sket.

I hvert fald ikke siden et magistratsmøde 19. december 2016, hvor der blev lagt en tidsplan ned over de 10 indsatsområder. Her blev ansvaret for at føre planen ud i livet samtidig lagt ud i de enkelte magistratsafdelinger.

På mødet 19. december mente politikerne i magistraten dog, at der manglede målbare effektmål. Og det blev ført til referat, at direktørgruppen skulle udarbejde relevante mål.

Det er ikke sket.

- Der er ikke kommet helt konkrete mål ud af det, nej. Det er i erkendelse af, at der er en lang række ting, som vi gør i forvejen, og at verden har ændret sig meget siden de 10 punkter blev vedtaget, så en særskilt opfølgning ikke vil kunne gennemføres meningsfuldt, forklarer stadsdirektør Niels Højberg.

På vej ud af ghettoen

Ifølge stadsdirektøren er Gellerup med store skridt på vej ud af ghettoens skygge:

- Der er sket rigtigt meget med helhedsplanen. Hele den store fysiske forandring er foran tidsplanen. Det er en kolossal stor forandring, der er på vej. Den økonomiske interesse for at investere i området har været overvældende stor, og det har været en succes at skabe en forandring og et nyt image for en hel bydel, siger Niels Højberg.

Han peger på, at der ud over det store kommunale kontorhus til Teknik og Miljø er nye ungdomsboliger og masser af nye private boliger på vej i området. Både i kilen ud mod Hasle Ringvej og inde i Gellerup-området er der solgt flere byggegrunde. Desuden renoveres de eksisterende boliger. Og der kommer et nyt medborgerhus og bibliotek, ligesom der arbejdes på at skabe et sports- og kulturcampus.

- Så der kommer til at ske en socioøkonomisk forandring i Gellerup, der er til at få øje på, og som vil skabe en stor forandring. Vi har med helhedsplanen fået et reelt billede af, at tingene kan gøres anderledes gennem en massiv fysisk omdannelse, konkluderer stadsdirektøren.

Ingen dialog om moské

Stadsdirektøren medgiver dog også, at dialogen med de mest radikale religiøse miljøer er ophørt efter moské-sagen.

På grund af tv-udsendelsen mistede borgmesteren tilliden til den gruppe af muslimske foreninger, der ønskede at købe en kommunal grund på Bautavej nær Gellerup til at opføre en stormoské på.

I marts 2016 besluttede et stort flertal i byrådet da også at annullere udbuddet af grunden. Siden har dialogen mellem kommunen og de muslimske foreninger været ikke-eksisterende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

112

Forundret formand for Vejlby-Risskov Hallen: Er uforvarende blevet en del af svindelsag i Forsvaret

Annonce