Annonce
Aarhus

Opgør med parallelsamfund i Aarhus: Handleplan uden effektmål

Sjældent har en tv-udsendelse sat så meget i gang. Nu skulle der én gang for alle gøres op med parallelsamfundet, lød det politiske mantra i Aarhus for halvandet år siden. Arkivfotos: Kim Haugaard

Borgmester Jacob Bundsgaard fik i 2016 travlt med at fremlægge en plan mod parallelsamfund efter tv-udsendelsen "Moskeerne bag Sløret" på TV2. Han fik dog kun et smalt flertal med sig bag planen, som kommunens mange afdelinger har ansvaret for at gennemføre.

AARHUS: Debatten om parallelsamfundet eksploderede efter tv-udsendelsen "Moskeerne bag sløret" på TV2 i marts 2016.

Borgmester Jacob Bundsgaard lancerede straks en 10-punkts plan for at gøre op med parallelsamfundet, men trods adskillige forhandlinger med alle partier var det et smalt flertal i byrådet på blot 17 mandater fra S, SF og R, der 31. august 2016 vedtog handleplanen "Vi accepterer ikke samfundsundergravende parallelsamfund."

Handleplanen består af 10 overordnede initiativer hver med en række underpunkter, så der samlet er tale om 42 indsatser.

Men det brede signal fra byrådet om at bekæmpe parallelsamfundet udeblev. For Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslistens tilsammen 14 mandater kunne ikke støtte planen. For de borgerliges vedkommende fordi den ikke var vidtgående nok.

Annonce
Blandt mange og store fysiske forandringer i Gellerup er der planlagt et gennembrud af en boligblok på Gudrunsvej. Visualisering
Aarhus Kommune bygger et stort kontorhus til Teknik og Miljø i Gellerup, som en del af bydelens forandring væk fra ghetto til en attraktiv bydel. Visualisering

Ingen opsamling

I dag godt et år efter er handleplanen ved at blive ført ud i livet. Men det er vanskeligt at få et samlet overblik over resultaterne. For selv om planen lover, at den løbende vil blive fulgt op, er der ikke udarbejdet nogen evaluering eller anden opdatering, der kan dokumentere, hvad der er sket.

I hvert fald ikke siden et magistratsmøde 19. december 2016, hvor der blev lagt en tidsplan ned over de 10 indsatsområder. Her blev ansvaret for at føre planen ud i livet samtidig lagt ud i de enkelte magistratsafdelinger.

På mødet 19. december mente politikerne i magistraten dog, at der manglede målbare effektmål. Og det blev ført til referat, at direktørgruppen skulle udarbejde relevante mål.

Det er ikke sket.

- Der er ikke kommet helt konkrete mål ud af det, nej. Det er i erkendelse af, at der er en lang række ting, som vi gør i forvejen, og at verden har ændret sig meget siden de 10 punkter blev vedtaget, så en særskilt opfølgning ikke vil kunne gennemføres meningsfuldt, forklarer stadsdirektør Niels Højberg.

På vej ud af ghettoen

Ifølge stadsdirektøren er Gellerup med store skridt på vej ud af ghettoens skygge:

- Der er sket rigtigt meget med helhedsplanen. Hele den store fysiske forandring er foran tidsplanen. Det er en kolossal stor forandring, der er på vej. Den økonomiske interesse for at investere i området har været overvældende stor, og det har været en succes at skabe en forandring og et nyt image for en hel bydel, siger Niels Højberg.

Han peger på, at der ud over det store kommunale kontorhus til Teknik og Miljø er nye ungdomsboliger og masser af nye private boliger på vej i området. Både i kilen ud mod Hasle Ringvej og inde i Gellerup-området er der solgt flere byggegrunde. Desuden renoveres de eksisterende boliger. Og der kommer et nyt medborgerhus og bibliotek, ligesom der arbejdes på at skabe et sports- og kulturcampus.

- Så der kommer til at ske en socioøkonomisk forandring i Gellerup, der er til at få øje på, og som vil skabe en stor forandring. Vi har med helhedsplanen fået et reelt billede af, at tingene kan gøres anderledes gennem en massiv fysisk omdannelse, konkluderer stadsdirektøren.

Ingen dialog om moské

Stadsdirektøren medgiver dog også, at dialogen med de mest radikale religiøse miljøer er ophørt efter moské-sagen.

På grund af tv-udsendelsen mistede borgmesteren tilliden til den gruppe af muslimske foreninger, der ønskede at købe en kommunal grund på Bautavej nær Gellerup til at opføre en stormoské på.

I marts 2016 besluttede et stort flertal i byrådet da også at annullere udbuddet af grunden. Siden har dialogen mellem kommunen og de muslimske foreninger været ikke-eksisterende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce