Annonce
Indland

Ophidset Olsen Dyhr skoser udeblivende Østergaard

Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
SF's formand Pia Olsen Dyhr er meget uforstående for, at Radikale Venstre ikke kommer til klimaforhandling.

Det var en synligt irriteret og vred partiformand for SF, Pia Olsen Dyhr, der ankom til onsdag aftens forhandlinger om klima hos Mette Frederiksen, der arbejder for at danne regering.

Hun var netop blevet informeret om, at Radikale Venstre ikke har tænkt sig at ankomme til forhandlingen med Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet, der skulle handle om at få en aftale om klimaet på plads.

Radikale Venstre vil ikke lukke en aftale på klimaet inden økonomien er på plads.

- Jeg er dybt forundret over, at Radikale Venstre ikke ankommer. Det er jo sådan, man får indflydelsen. Så jeg er meget overrasket over, at Radikale Venstre bliver væk.

- Et af de emner, som vi allesammen og befolkningen har været mest optaget af, er at få en grøn regering. Unge har demonstreret og vi har demonstreret med dem.

- Nu er vi endelig ved at være på plads, og så undrer det mig, at Radikale Venstre ikke kan møde op til noget, jeg også troede, de mente var vigtigt, siger Pia Olsen Dyhr.

Socialdemokratiets støttepartier Radikale Venstre, SF og Enhedslisten er uenige om mange ting. Men under valgkampen har de stået sammen i det, de har kaldt en klimapagt, om at kræve en grøn omstilling.

- Ingen har skjult, at vi er uenige på nogle punkter. Men klimaet er et af de steder, hvor vi under forhandlingerne virkeligt har bevæget os fremad.

- Det, vi har opnået, er progressivt og Socialdemokratiet har flyttet sig i en grad, jeg ikke har troet var muligt. Så at Radikale Venstre går nu, det undrer mig.

- Vi taler om nogle ambitioner, som vi allesammen har stået på mål for. Lige nu føler jeg, at en af de tre musketerer svigter en smule, siger Pia Olsen Dyhr.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Højbjerg topper fortsat Badmintonligaen

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftener med ballade og knivstikkeri

Annonce