Annonce
Østjylland

Oplæg fra kommunen: Fremover kun tre valgsteder i Odder

Ved folketingsvalget i 2015 var der 10 valgsteder i Odder Kommune, og det bliver der også ved det kommende valg. Men fremover skal alle valgkort aflæses elektronisk, og det kan betyde færre valgsteder. Arkivfoto
Lokalråd er skeptiske, men fik ikke meldt sig til oplysningsmøde, som blev aflyst. Borgmester understreger, at intet er besluttet endnu, men der vil ske ændringer.

Odder: I løbet af få uger skal vi sætte vores krydser to gange til Folketingsvalg og EU-parlamentsvalg. Begge gange vil der være 10 valgsteder i kommunen. Men fremover kan antallet blive skåret helt ned til tre.

Det har fået lokalrådene til at protestere. De mener ikke, det er en god idé i at skære i antallet af valgsteder. Men borgmester Uffe Jensen (V) mener ikke, at der er nogen vej udenom.

- Vi vil gerne i dialog med lokalrådene men ud fra en dagsorden om, at der på en eller anden måde skal ske en reduktion. Vi har 10 valgsteder, og de mindste har omkring 100 vælgere. Vi har ikke besluttet noget endnu, det kommer byrådet nok til at gøre i august eller september, siger Uffe Jensen.

Det er ikke for at genere vælgerne, at der er planer om at skære antallet af valgsteder ned.

- Men vi går over til et nyt, digitalt valgsystem fra 1. januar 2020. Alle valgsteder skal være digitale ligesom Spektrum Odder. Det betyder, at alle valgsteder skal bemandes med personale, som it-mæssigt kan klare det, hvis der sker nedbrud eller andre uforudsete hændelser, siger borgmesteren.

Annonce

Valg i udbud

Kommunernes it-fællesskab Kombit, der på vegne af alle kommuner har lavet et udbud af en fælles valgløsning. Tidligere havde KMD nemlig monopol på at levere valgsystem. Den nye leverandør hedder DXC-Technology.

Den nye løsning skal først i brug ved valg efter årsskiftet. Fremover skal hvert valgsted som minimum udstyres med bærbar pc, trådløs printer, trådløse netværk og en tablet til at skanne valgkort med. Prisen er 15.000-20.000 kroner pr. valgsted.

Oplæg om tre valgsteder

Det er kommunernes it-fællesskab Kombit, der på vegne af alle kommuner har lavet et udbud af en fælles valgløsning. Den nye løsning skal først i brug ved valg efter årsskiftet. Fremover skal hvert valgsted udstyres med bærbar pc, trådløs printer, trådløse netværk og en tablet til at skanne valgkort med. Prisen er 15.000-20.000 kroner pr. valgsted.

Byrådet er på et temamøde blevet orienteret om, at der er en sag på vej, og lokalrådene fik i marts et brev. Heri stod der blandt andet:

- Forvaltningen i Odder Kommune har udarbejdet et oplæg, hvor antallet af afstemningssteder reduceres til tre. Den foreslåede reduktion sker med baggrund i en øget mobilitet blandt vælgerskaren, udgifterne i forbindelse med afholdelse af valg, problemer med rekruttering af valgtilforordnede og muligheden for at digitalisere dele af afstemningsprocessen.

Kun tre meldte sig til

Lokalrådene blev samtidig indkaldt til et møde, men da der to dage før mødet kun var kommet tre tilmeldinger, blev det aflyst. I stedet vil lokalrådene kunne sige, hvad de mener på et fællesmøde med byrådet i slutningen af maj.

- Jeg havde heller ikke selv fået meldt mig til mødet, men vi ville være kommet tre herfra (Saxild, red.). Alt det liv, der er omkring et valg, det skal vi tale op og ikke ned. Hvis der kun bliver tre valgsteder, hvad så med de gamle, der ikke har bil. Jeg tror, mange falder fra, siger Lisbeth Bonde fra Saxild og Omegns Lokalråd.

Hun har på vegne af Fælleslokalrådet skrevet til kommunen. Rådene skriver blandt andet, at de kan hjælpe med at finde tilforordnede, hvis det kniber.

- Vi vil drøfte det med lokalrådene, og der ikke besluttet noget endnu. Men i Skanderborg har man for eksempel reduceret antallet af valgsteder, men fået højere valgdeltagelse. Jeg hylder nærheden, men vi har 10 valgsteder, og de mindste har omkring 100 vælgere, siger Uffe Jensen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce