Annonce
Skanderborg

Oprydning på Smukfest: De unge rydder bedre op, men der er stadig masser af efterladte ting

Mandag gik oprydningen i gang. 2.000 frivillige var på opgaven, og de fik hjælp af først lokale foreninger og derefter alle og enhver, som måtte tage, hvad de kunne bruge på Kærligheden. Foto: Jens Thaysen
De frivillige, der står for årets oprydning af Smukfest har fået bedre arbejdsbetingelser, da de unge er blevet bedre til at rydde op efter sig selv. Og oprydningsarbejdet er ikke gjort meget vanskeligere trods de store mængder regn.

AARHUS: Efterladte telte så langt øjet rækker. Hulter til bulter ligger ødelagte campingstole, som forgæves er forsøgt repareret med gaffatape, og jorden er broderet til med dåsetun, øldåser, luftmadrasser og andre efterladte genstande. Smukfest er forbi, og nu er det helt store oprydningsarbejde sat i gang.

Det kræver sved på panden og mange arbejdsomme hænder, hvis det skal foregå så hurtigt som muligt. Smukfest har omkring 2.000 frivillige gående rundt for at rydde op efter de godt 50.000 festivalgæster. Målet er, at området er ryddet om en uge. Men de mange frivillige har faktisk fået bedre arbejdsbetingelser end de forgangene år, oplyser pladskoordinator på Smukfest, Frank Møller.

- De unge er generelt set blevet lidt bedre til at rydde op efter sig selv, hvis man sammenligner med de sidste par år. Det er vi glade for, da det har været ét af vores indsatsområder, siger Frank Møller til Stiften.

Smukfest har nemlig gjort meget ud af at hjælpe gæsternes oprydnings- og sorteringsarbejde på vej. Inden festivalens start havde organisationen således udarbejdet et helt katalog - Smukfest & Overskudsenergien - med nyttige tips til at sortere affald, danne et overblik over de mange områder med skraldespande og andre nyttige informationer.

Op til årets festival blev også et helt nyt initiativ taget i brug, nemlig appen "Skal vi dele?". Med denne kunne gæsterne forære, dele eller bytte ting, de ikke skulle bruge. Altså få gjort genbrug til en sjov og social begivenhed.

Annonce
En lille del af den forladte fest set fra luften. Dronefoto: Jens Thaysen

Vandmængdernes lille betydning

Under årets festival har det til tider stået ned i stænger. Så man kan let forestille sig, at det burde resultere i et kæmpe mudderbad og sætte oprydningsarbejde flere dage tilbage. Men sådan har det faktisk ikke været.

- Det har været lidt vådere, end det plejer, men det har ikke besværliggjort vores arbejde særlig meget. Visse genstande - for eksempel træ - er blevet lidt tungere at bære rundt på, og det er sådan set dét, siger Frank Møller.

Og for at dæmme op for de store mængder nedbør, har Smukfest strøet rundt med grus og flis. Men det skal fjernes igen, hvis det skal ligne en skov.

- Selve oprydningsarbejdet tager en uge, og herefter tager det en uge mere med at fjerne grus og flis, så det kan begynde at ligne en skovbund igen, siger Frank Møller.

Slaraffenland af efterladenskaber

Selvom de unge er blevet bedre til at rydde op efter sig selv, er der stadig plads til forbedringer. Ved campingområdet Kærligheden var der en masse efterladte telte, campingstole, dåser, sko og andre genstande.

For at komme dette til livs, kunne de lokale sportsforeninger komme forbi mandag mellem klokken 12-14 og tage alt det, de kunne bruge eller sælge videre. Herefter kunne alle andre tage for sig af efterladenskaberne.

Omkring 2.000 frivillige rydder op på Smukfest. Antallet af frivillige har ligget stabilt de sidste par år. Foto: Jens Thaysen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Aarhus

Bølge af indbrud i fritidshuse: Kan være samme gerningsmænd

Aarhus

Skunk, salgsposer og slagvåben i bilen: Nervøse bilister afsløret

Annonce