Annonce
Sport

Oprykning ser svært ud for Fremad: - Vi kommer ikke til at spilde tiden

Aarhus Fremad skal i følge holdets træner, Morten Mølkjær, lære at spille mere voksent. Foto: Ole Nielsen
Morten Mølkjær, træner i Aarhus Fremad, mener ikke, at en oprykning til 1. division er realistisk. Han fortæller, at hans spillere skal ”holde snuden i sporet”, have fokus på at udvikle sig og lære at spille mere voksent.

FODBOLD: Aarhus Fremad startede oprykningsspillet i 2. division som lyn og torden. Klubben fra Riisvangen blev derfor nævnt som en outsider til at tage den ene af de to oprykningspladser, men det er ikke noget Morten Mølkjær og resten af holdet for alvor har troet på.

- Vi var rigtig gode i de første fire kampe, hvor vi lavede ti point. Det gjorde, at det hele lige pludseligt kunne have været skægt, hvis vi havde vundet over Kolding. Men der havde stadig været fem point op til dem, og med det pointsnit de ligger for dagen, så skulle de snuble en del gange før det ville være realistisk, siger Morten Mølkjær, cheftræner i Aarhus Fremad.

- For os har det hele tiden handlet om, at det er en god oplevelse at være med i oprykningsspillet og spille mod hold som er dygtige, for det er med til at udvikle os, uddyber træneren.

Der bliver derfor ikke sadlet om. Tingene skal gøres som de hele tiden er blevet gjort, også selvom de ikke længere tror på oprykning.

- Vi skal forsøge at holde snuden i sporet. Vi vil gerne holde vores pointsnit oppe på de 1,8 som vi ligger på nu. Men det bliver nu heller ikke nemt, siger Mølkjær.

I de seks kampe Aarhus Fremad har tilbage skal de blandt andet møde Middelfart, Brabrand og Skive. Alle hold, der ligger over dem i tabellen.

Annonce

Er der en voksen tilstede?

Det er dog ikke kun pointsnittet som træneren kigger på. Truppen skal udvikle sig på flere parametre, og det er der trænerens fokus er rettet i den kommende tid.

- Vi skal lære at spille lidt mere ”voksent”. Det handler om kynisme og modenhed for os. Det er stadig et meget ungt hold, og der er ikke så mange divisionskampe i bæltet hos knægtene.

- Spillerne skal på individuelt niveau lære ikke at lave de samme fejl. Fra trænerstabens side kommer vi til at være mere konsekvente over for spillerne også, siger træneren.

Ifølge ham er det ikke noget, der kommer fra den ene dag til den anden. Derfor spillerne stadig være kyniske, også selvom holdet i princippet ikke har meget tilbage at spille for i denne sæson.

- Der er ikke nogen genvej til at lære det. Det handler om hårdt arbejde, og så skal vi fra trænernes side sørge for, at der bliver skabt et mere kompetitivt miljø,

- Så vi kommer ikke til at spilde tiden, siger Morten Mølkjær.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce