Annonce
Aarhus

Opsendelsen gik efter planen: Århusiansk satellit har kurs mod rumstation

Opsendelsen gik helt efter planen. Foto: REUTERS/Joe Skipper/Scanpix

50 studerende har erhvervet sig særlige kompetencer under arbejdet med at designe og samle satellit.

En satellit bygget af århusianske studerende er onsdag aften på vej mod Den Internationale Rumstation (ISS).

Opsendelsen fra Kennedy Space Center i Florida skete med et døgns forsinkelse, men gik helt efter planen.

- Alt er forløbet efter bogen, og nu befinder det fragtfartøj, der skal bringe satellitten til Den Internationale Rumstation, sig i kredsløb om Jorden.

- Der skal det være et par dage, inden fartøjet lægger til ISS, siger lektor Christoffer Karoff, Aarhus Universitet.

Det er Aarhus Universitets første satellit, og den er navngivet Delphini-1 efter de to delfiner i universitetets segl.

Annonce
Foto: REUTERS/Joe Skipper/Scanpix

50 studerende fra tre institutter har designet, samlet og afprøvet satellitten.

Med en vægt på godt ét kilo fylder den ikke meget i den samlede mængde fragt til Den Internationale Rumstation.

Når satellitten er ankommet til rumstationen, vil den blive pakket ud og sendt i kredsløb om Jorden.

Så vil den være Aarhus Universitets øjne oppe i rummet.

- Den har et kamera indbygget, så vi vil kunne se ting ændre sig over tid. Eksempelvis vil vi kunne følge en askesky fra et vulkanudbrud, eller vi vil kunne følge afsmeltningen af gletsjere, siger Christoffer Karoff.

Data fra satellitten vil blive sendt til et nyoprettet kontrolcenter på Aarhus Universitet, hvorfra de studerende kan kommunikere med satellitten.

Formålet med øvelsen er at gøre de studerende fortrolige med rumteknologi.

- Målet er først og fremmest at give de studerende nogle erfaringer med rummissioner og bygge ting, der skal sendes ud i rummet.

- Vi ved, at erhvervslivet skal bruge specialister i rumteknologi, siger Christoffer Karoff.

Delphini-1 har en levetid på mellem ét og to år, hvorefter den gradvist vil bremse og brænde op på vejen ned gennem atmosfæren.

Planen er, at den til den tid skal afløses af en Delphini-2.

- Vi håber, at det her er begyndelsen til en række rumprojekter for Aarhus Universitet, og at vi i fremtiden kan sende andre af de her satellitter bygget af studerende ud i rummet, siger Christoffer Karoff.

Den oprindelige plan var, at satellitten skulle have været opsendt tirsdag aften.

Opsendelsen blev dog udsat på grund af dårligt vejr ved rumstationen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce