Annonce
Danmark

Optimisme i provinsen: Boliginteressen i flere større provinsbyer stiger hos ejendomsbranchen

Befolkningenstallet stiger i de større byer i de kommende år, og derfor bliver der behov for flere tiltag for at imødekomme efterspørgslen, ifølge Ejendom Danmark. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Ejendomsbranchen har fået større forventninger til afkast i provinsen, mens forventningerne til de fire største byer i Danmark er dalende. Det viser ny undersøgelse, som Ejendom Danmark har foretaget. Underdirektør i Ejendom Danmark Morten Marott Larsen forklarer, hvorfor provinsen begynder at følge med de største byer.

Morten Marott Larsen, hvilke årsager gør, at der er højere forventninger i provinsen i dag til ejendomsmarkedet, mens det samtidig falder for de fire største byer?

- Det, der for investorernes side har været de sikre områder siden finanskrisen, er i de største byer, og det hænger sammen med, at det er der, hvor man har set, at der er mulighed for vækst, og hvor befolkningsprognoserne trækker henad.

- Nu er priserne ved at være der, hvor der er et mætningspunkt igennem køb og investeringer, og hvor man siger, at skal man have noget ud af sin ejendomsinvestering, så er det måske ikke at være der, hvor alle sammen er. Så der begynder at være et afkast i andre byer, som begynder at være interessant, og der er flere, der nu tror på, at det vil man også se i ejendomsværdierne i løbet af den næste tid.

Annonce

Større forventninger til ejendomme i provinsen

I en ny undersøgelse af erhvervsorganisationen Ejendom Danmark har 44 markedsaktører bestående af blandt andet forskellige større ejendomsejere, banker, ejendomsmæglere og pensionskasser givet deres vurdering af, hvor stort et afkast de forventer i 2019 på ejendomme.

Markedsaktørerne forventer et totalt afkast på 5,4 procent, mens forventningen er 0,2 procentpoint lavere for 2020. I 2017 var det totale afkast 7,1 procent, mens det toppede i 2005 med 17 procent.

I de seneste fem år er forventningerne til de fire største byer, København, Århus, Odense og Aalborg, faldet, mens der er kommet større tiltro til især Trekantsområdet samt i mindre grad resten af landet. Overordnet set er det dog fortsat København og Århus, som trækker den største forventning for vækst, ifølge undersøgelsen.

Hvilke byer og områder i provinsen er det især, at ejendomsbranchen kan mærke en gevinst i disse år?

- Det er generelt ude i de større byer, hvor man kigger hen. Når man ser på ejendomsinvesteringer, er det eksempelvis, hvor er der nogle virksomheder, som gerne vil lokalisere sig til noget produktion, og hvor er der behov for udlejningsboliger. Det er ikke, hvor befolkningstallene falder.

- Især Trekantsområdet har fået en god forventning, og den har ikke været målt bedre før i tidligere undersøgelser.

Der er fortsat flere steder i provinsen, som ikke oplever samme efterspørgsel. Vil de områder blive hægtet af for fremtidige investeringer?

- Det øvrige Danmark er også interessant for investorerne, og de er ved at kigge længere ud. Det, der traditionelt har holdt investeringer oppe rundt omkring, er familieejede ejendomsvirksomheder, og de sidder sammen med andre og holder øje med mulighed for gode ejendomsprojekter.

Danmark kommer ikke til at opleve en boligboble, da ejendomsmarkedet er mere roligt i dag end før finanskrisen, forklarer Morten Marott Larsen, underdirektør hos Ejendom Danmark. Pr-foto

Hvorfor er det netop så vigtigt, at der er en stigende interesse for provinsen, og at den haler ind på forventningerne for de fire største byer i Danmark?

- Overordnet set er jeg glad for, at det går godt i Danmark, og vi har tidligere set, at væksten især har været centreret omkring de fire største byer. Så det er glædeligt for landets sammenhængskraft, at der også er investorer andre steder, som kan skabe lokale arbejdspladser, og som kan støtte den regionale udvikling.

I jeres undersøgelse kan vi også se, at der er en forventning om, at afkastet i år falder sammenlignet med 2018. Hvorfor?

- Der er to ting, som vi skal hæfte os ved. Den ene ting er, at ejendomsbranchen er nervøse for, om den overordnede positive nationale økonomi, som vi har haft, kan blive ved med at fortsætte. I flere lande, som Danmark handler med, går det lidt ned ad bakke nu, og verdensøkonomien er også på vej nedad. Det kan påvirke. Så den stigende indtjening, der har været i de senere år, er man i tvivl om, hvorvidt den vil holde.

- Den anden del er specifikke ejendomssegmenter, hvor der helt tydeligt er noget usikkerhed på butikker. Det går generelt godt for butikkerne lige nu, men man er mere betænkelig ved internethandelens påvirkning på den fysiske butik for fremtiden. Vi ser med nogle af nabolandene, at der er ændrede indkøbsmønstre, og det er man nervøs for også vil ske herhjemme.

For lidt over ti år siden opstod der finanskrise med efterfølgende faldende ejendomspriser. Er markedet ved at genvinde niveauet fra midten af 2000’erne før krisen?

- Det gik temmelig hurtigt i årene frem mod finanskrisen, men lige nu er der ikke nogen tegn på, at udviklingen er stukket af med hensyn til ejendomme. Det går betydeligt mere stille og roligt i dag.

- Så hvis vi får en krise pludselig, så er det ikke en boble, der brister. Der har været god efterspørgsel på ejendomme, og selvfølgelig kan man komme ud for prisfald, men det er vores vurdering, at det ikke kommer til at blive lige så slemt som sidst. Prisstigningerne har været mindre den her gang.

Hvis vi skal se på de kommende års ejendomsmarked, hvor ser du de største udfordringer?

- Foruden det nævnte med butikkerne, så er det også inden for udlejningsboliger. Vi ser rundt om i landet, at befolkningen stiger, og det skaber et større behov for boliger. Der vil være en efterspørgsel fremadrettet, så det er vigtigt, at der er nogle tiltag - også politisk - til, at der bliver bygget, for vi får brug for det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF slog Horsens i tirsdags-test

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Aarhus For abonnenter

Omdiskuteret plejecenter skal forblive privat: Aarhus Kommune vil give firma flere år som boss i Bøgeskovhus

Annonce