Annonce
Debat

Ordentlige arbejdsforhold nu: Vi har ikke råd til at lade være

Illustration: Jens Nex

LÆSERBREV: Jeg får kuldegysninger på mine arme. Min veninde sidder og fortæller om en arbejdsdag på sygehuset. Igen har der været overbelægning og færre sygeplejesker på arbejde end planlagt. Hun fortæller om en oplevelse, hvor hun kommer ind i personalestuen. En kollega er brudt fuldstændig sammen af gråd. Hun kan ikke mere: "Jeg kan ikke løbe stærkere. Vi kan ikke lave vores job ordenligt".

Min veninde er færdig med fortællingen. Hun er selv presset, for nu er endnu en kollega langtidssygemeldt. Det betyder mere arbejde og færre hænder til at udføre det. Jeg er som lærer desværre i en tilsvarende situation, hvor yderligere forringelser af arbejdsvilkår også gør flere af mine kollegaer syge.

Fra 2009 til 2017 er antal af lærere i folkeskolen faldet med 15 procent. Samtidig er elevtallet kun faldet med 5 procent. Anders Bondo Christensen (formand for Danmarks Lærerforening red.) udtaler i en artikel på folkeskolen.dk: "Utroligt at ingen politikere vil tage ansvar, før det er for sent".

En anden side af forringelserne i det offentlige system er det årlige krav om 2 procent produktivitetsstigninger på sygehusene. Det har ekstreme konsekvenser som eksempelvis overbelægning, hvilket er en af de ting, som er en stor belastning for personale og patienter.

Jeg mener, at yderligere forringelser gør det umuligt at have et arbejdsliv i det offentlige uden at blive syg, og jeg er som offentlig ansat, forælder og lærer bekymret. Vi bliver syge af vores arbejde. Derfor har jeg en klump i halsen og ondt i maven over OK18. Nu risikerer vi, at der ruller en sygdomslavine ned over hele det offentlige system.

Kommunernes Landsforening ønsker overenskomster og aftaler, som skal fornyes på et samfundsøkonomisk forsvarligt niveau. Forhandlingsfællesskabet ønsker et holdbart arbejdsliv, hvor der sker forbedringer af arbejdsmiljøet. Ved at sikre ordentlige arbejdsvilkår, er der mange penge at spare, idet sygefravær i det offentlige og private årligt koster samfundet 37 milliarder kroner.

Find en løsning der forbedrer arbejdsvilkårene, så vi undgår et boom i sygemeldinger. Løs det ved forhandlinger mellem de kommunale forhandlingsparter, hvor I, KL og forhandlingsfællesskabet tænker på de mennesker, der dagligt arbejder i det offentlige system, og som ønsker at gøre deres bedste.

For vi må ikke blive syge af at arbejde. Det er nu, vi har råd til forbedrede arbejdsvilkår. Vi har ikke råd til at lade være.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Se de vilde billeder: AGF-triumf i Herning

Leder For abonnenter

Klimatosse: Kåringer er det sunde tilbageblik

Når et år rinder ud, så er det ensbetydende med, at der ses tilbage, hvilket også giver anledning til en masse kåringer i mange forskellige kategorier indenfor lige så mange forskellige områder. En af disse kåringer stod Dansk Sprognævn og DR1-programmet Klog på Sprog for i sidste uge, da årets ord blev kåret. Det er lyttere af programmet, der har indsendt deres bud på, hvilket ord, der indrammer 2019 på bedst mulige måde. Flere end 200 forskellige ord blev indstillet til kåringen, som endte med vinderen Klimatosse. Året 2019 har på mange måder været et klimaår. Der har været masser af fokus på klimaet, og der er ikke kun i Danmark, men i hele verden. Det er blandt andet også derfor, at Time Magazine - amerikansk nyhedsmagasin, der siden 1927 har kåret årets mand/kvinde og siden 1999 årets person - har udpeget Greta Thunberg som årets person i hele verden. Den unge svenske teenager har formået det, som så mange andre har haft svært ved; at få klimaet bragt til bred debat og få det ud til hele det politiske spekter, hvor alle har skullet forholde sig til det. Og det var det, der blandt andet skete til det danske folketingsvalg. Og det var i timerne efter valgresultatet, at ordet klimatosse blev født, da Pia Kjærsgaard (DF) undervejs i sin tale til sit parti brugte ordet klimatosse, da hun skulle finde en forklaring på partiets elendige valgresultat. Tilbage til de årlige kåringer, som vi næsten ikke kan undgå at blive mindet om i december og januar. Uanset om det er i sportens verden, hvor der skal hyldes for de bedrifter, der har fået os til at juble, eller om det sker i erhvervslivet eller andre steder i vores samfund, så er årsskiftet altid en god anledning til at stoppe op, ser tilbage og sende en hyldest til de, der har gjort noget godt, de, der har skilt sig ud - og uanset om det er ord eller handlinger, så er det vigtigt at tage en puster i dagligdagen og huske på, at alt ikke er skidt og elendigt, men der faktisk også er grund til anerkendelse og begejstring. Og det er der mange eksempler på i vores lille land i løbet af et år. Hverdagen fylder os med svindelsager i både Forsvaret, i Skat og mod de socialt udsatte, som i Britta Nielsens tilfælde. Der er nok af politiske slagsmål og balladesager, der er altid én eller flere, der på de sociale medier er parate til at svine andre til for at hævde sig selv. Hverdagen er præget af den slags, og blandt andet derfor er det sundt for os at huske tilbage på de store stunder - og selv om de kan føles små og uden betydning, så udgør de en vigtig del af et års forløb.

Aarhus

Nyt i sagen om efterladte børn: To frihedsberøvet og en anholdt

Annonce