Annonce
Debat

Organdonation: Det er tid til nytænkning

"Lige nu venter over 400 danskere på et nyt organ. De oplever, at deres helbred langsomt forværres. Det trækker store veksler på dem og deres familie. De skal stå på spring den dag, der bliver et organ til rådighed. De må forholde sig til, at de måske venter forgæves. Nogen dør, mens de venter. Det sker i Danmark hver anden uge. Det er dybt tragisk", skriver Andreas Albertsen. Tegning: Jens Nex
Annonce

DEBAT:  I Danmark og resten af Europa markeres organtransplantationsugen i uge 41.

Organtransplantation er på mange måder en fantastisk nyskabelse. Sygdomme, der for 50 år siden var en dødsdom, har ændret karakter. Vi kan forlænge livet for dem, der dengang ikke havde en chance. Vi kan redde et menneskes liv med det organ, et andet menneske ikke længere har glæde af.

Men vi mangler organer. Lige nu venter over 400 danskere på et nyt organ. De oplever, at deres helbred langsomt forværres. Det trækker store veksler på dem og deres familie. De skal stå på spring den dag, der bliver et organ til rådighed. De må forholde sig til, at de måske venter forgæves. Nogen dør, mens de venter. Det sker i Danmark hver anden uge. Det er dybt tragisk.

Vi ved godt, hvordan vi skal redde disse mennesker. Det er ikke dyrt sammenlignet med andre behandlinger. Men vi har ikke organer nok til rådighed. Det skyldes delvist, at for få tager stilling til organdonation. Vi udskyder beslutningen, eller vi glemmer at fortælle vores familie præcist, hvad vi ønsker.

Denne tragiske situation kalder på to typer af overvejelser. En er personlig: Ønsker jeg at være organdonor? Her må man grundigt overveje, om man ønsker, at ens organer skal kunne glæde og gavne andre. Eller om man ikke ønsker dette. Min opfordring er uanset at tage stilling og registrere det i donorregistret. Det gøres let på sundhed.dk. Så ved din familie, hvad du ønsker, hvis det bliver relevant. Ellers bliver den svære beslutning overladt til dem.


Når det samtidig kan redde menneskeliv, skylder vi de mennesker, der venter på et nyt organ, seriøst at overveje dette.


Den anden overvejelse er, om vi bør ændre vores donationsmodel. Vi har en model med aktivt tilvalg, hvor de, der ønsker at donere, selv skal melde sig aktivt til. Den model udskifter mange lande med en model med aktivt fravalg. Her betragtes myndige borgere som donorer, hvis de ikke selv aktivt melder fra. Det er baseret på den tanke, at man ved ikke at melde fra giver et tavst samtykke til donation.

Et skifte kræver betydelige informationskampagner. Men der er gode grunde til at overveje det. Den, der oftest nævnes, er, at lande med aktivt fravalg typisk har flere organer til rådighed end lande, der har vores model. Det betyder, at vi kunne redde flere.

Andre fordele glemmes i debatten. Den første er, at vi kan fastholde et donorregister med de samme muligheder som i dag. Det betyder, at de, der ikke ønsker at donere, kan registrere dette. Et sådant forbud mod donation skal som i dag respekteres 100 procent.

Aktivt fravalg presser heller ikke nogen til at tage stilling. Tvivlere kan registrere tvivl ved at markere "ved ikke" i donorregistret. En mulighed, de også har i dag. Det betyder, at ingen mister muligheder, og den, der i sidste ende bestemmer over organerne, er den enkelte.

Endelig glemmer aktivt fravalg ikke familien. De skal have muligheden for at oplyse, at en person, der ikke aktivt har meldt fra, i virkeligheden ikke ønskede at donere.

Et system med aktivt fravalg fastholder dermed den personlige autonomi og det grundlæggende ønske, at organer anvendes i overensstemmelse med den enkeltes ønske. Når det samtidig kan redde menneskeliv, skylder vi de mennesker, der venter på et nyt organ, seriøst at overveje dette.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Dyr redningsaktion: Bravo Tours sender kæmperegning til skatteyderne

Annonce