Annonce
Kultur

Original jysk landevejsthriller

Debutroman skrevet af hjemløse David Rickerby er lige dele veldrejet spændingsroman og samfundssatire, mener Stiftens anmelder.

»Bloody Fields« er en overraskende bogudgivelse. Den er udgivet af Fundamentet, som er en organisation for socialt udsatte i Aarhus og er skrevet af David Rickerby, som de seneste år har levet på gaden.

Annonce

Romanen, som er skrevet på engelsk, begynder som en selvbiografisk beretning.

Rickerby kom til Danmark efter at have afsonet en straf på fem år for bankrøveri i hjemlandet England. I Danmark har han ernæret sig som gårdarbejder i Jylland, som jordbærplukker på Samsø og, i dag, som flaskesamler i Aarhus - eller pantjæger, som han selv foretrækker at kalde det. Men romanen, som er den første i en planlagt trilogi, tager hurtigt en uventet drejning og byder på både mord, sex og intrikate intriger.

»Bloody Fields« er ikke en typisk kriminalroman. Her er det forbryderen, som fører ordet, og Rickerby ved, hvad han snakker om. Fortælleren er gennemført usympatisk. Han er ikke kun samvittighedsløs over for samfundet, men også over for sine venner og de kvinder - »I won't mention their names, not because I'm a gentleman, but because I don't remember« (Jeg vil ikke nævne deres navne, ikke fordi jeg er en gentleman, men fordi jeg ikke husker dem) - som han møder på sin vej. Han er, som én af hans veninder konsekvent kalder ham, »Grumpy Dave« (gnavne Dave).

Samtidig er det en kulturelt velbevandret fortællerstemme - »a pretentious autodidact« (en pretentiøs selvlært) - som tager os med rundt i de jyske afkroge.

Rickerby er en skarp iagttager, og romanen tegner et billede af det danske samfund set med udefrakommende øjne. Det er ikke altid flatterende, men med garanti underholdende, når alt fra Janteloven til J-dag granskes af det kyniske blik.

Desværre er »Bloody Fields« ualmindelig dårligt redigeret. Teksten, som er sat op med en font, der ligner maskinskrift, er oversået med grammatiske fejl, stavefejl og gemene slåfejl. Det er ingen overdrivelse at sige, at der er fejl på hver eneste side i bogen.

For at øge forvirringen er der alt for mange karakterer i spil, som læseren skal holde styr på. Det er en skam. Til gengæld er dialogen så velskrevet og plottet så originalt, at man affinder sig med at læse hen over de tilfældigt strøede kommaer og forstyrrende sammenblandinger af »their«, »they're« og »there« ('deres', 'de er' og 'der').

»Bloody Fields« er skæmmet af mange skønhedsfejl, men når romanen alligevel får fem stjerner, er det, fordi Rickerbys misantropiske landevejsthriller er en helt igennem vellykket læseoplevelse. Der er tale om en vaskeægte roadnovel, hvor landet er det mørke Jylland, og hvor rejsen foregår til fods. Titlen er på én gang en hentydning til de fandens marker og til romanens blodige plottvist.

David Rickerby: »Bloody Fields«

Fundamentets forlag. 400 sider.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Nye patienter i isolation: Danskere testes for coronavirus i Aarhus

Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus

Endnu en vej lukket af regnen: Vandet står højt på Nymarksvej

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Aarhus For abonnenter

Ombudsmand trækkes ind i sag om privatisering af veje i Aarhus: Er der sket lovbrud og fiflet med sandheden?

Annonce