Annonce
Indland

Oste sættes ind i jagten på uønskede mårhunde

Flemming Højer/Ritzau Scanpix
Myndigheder åbner nu for, at jægere kan bruge oste og trafikdræbte dyr til at lokke mårhunde i baghold.

Alle midler bliver taget i brug for at bekæmpe den invasive mårhund, der spreder sig med stor hast i den danske natur.

Senest har Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen tilladt, at oste bruges som lokkemiddel til at lokke det pelsede kræ i baghold.

- Det har vist sig, at mårhunden er rigtig glad for at spise ost. Det er et af de mest effektive midler, vi har til at lokke den i fælder, så vi kan bekæmpe den i det fri, siger specialkonsulent Mariann Chriel, Miljøstyrelsen.

Det har været et ønske fra jægere at kunne bruge oste og rester af nedlagt eller trafikdræbt vildt som lokkemad.

Men indtil nu har myndighederne tøvet, da der er nogle særlige regler for animalske biprodukter.

Men nu er der fundet en løsning på problemet, som dog kræver, at jægerne søger individuelle tilladelser.

Mårhunden er - så vidt vides - ikke kræsen, når det gælder typen af ost.

- Jeg tror ikke, at mårhund har specielle præferencer inden for oste som os andre. Det har jeg i hvert fald ikke hørt om, siger Mariann Chriel.

Forudsætningen er, at der er tale om osterester fra en godkendt osteproduktion.

- Det vil typisk være osterester fra mejerierne. Kravet er, at osten skal være lagret i mindst 21 dage, og det er alt dansk skæreost.

- De 21 dage er begrundet i, at så ved vi, at mælken i osten er produceret tidligst 21 dage før.

- Det handler om at sikre, at osten ikke kan bære sygdomme videre, som kan blive et problem for landbruget og den store danske landbrugseksport, siger Mariann Chriel.

Mårhunden er erklæret uønsket i den danske natur. Den mæsker sig i fugle og padder og truer med at udrydde hjemmehørende arter som ræv og grævling.

Mårhunden kan få op til 11 hvalpe per kuld, og den er især udbredt i det jyske.

Sidste år blev der nedlagt 3291 mårhunde, og det var en fordobling i forhold til året før.

For at komme dyret til livs har myndighederne tilladt jagt året rundt og døgnet rundt.

Der er også udsat såkaldte Judas-mårhunde, som bærer gps-halsbånd. De skal føre myndighederne på sporet af artsfæller, som aflives, når de findes.

Senere på året ventes en ny forvaltningsplan for bekæmpelse af mårhund at blive sendt i høring.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce