Annonce
Aarhus

Otte klubber i Aarhus skal have ny kunstgræsbane: I Lystrup går man efter en miljøvenlig

Susanne Pedersen er formand for Lystrup IF fodbold og en ildsjæl i klubben. Nu skal hun tage stilling til kunstgræsbanen. Foto: Axel Schütt
Ny bane oven på grusbanen skal helst være uden granulat og med LED-lys.

AARHUS: I Aarhus står otte klubber foran at skulle bygge en fodboldbane af kunstgræs. To af dem har vist interesse for en bæredygtig bane uden gummigranulat, der bliver beskyldt for at forurene.

Det er Lystrup IF og VSK.

De øvrige Aarhus-klubber, som lige nu er i gang med eller har kunstgræs i tankerne, er Hasselager, Fuglebakken, AIA-Tranbjerg, Skødstrup og Stavtrup samt Lyseng, der står over for at skulle udskifte sin bane, der er nedslidt. Viby er tæt på at have en ny bane klar.

Torben Märcher er ansat som projektleder på Lystrups bane.

- Vi går efter at finde en bane, der stemmer med fremtidens miljø og vil derfor gerne lave en bane uden granulat og i øvrigt med LED-lys, siger Torben Märcher.

Ligesom de øvrige klubber har Lystrup fået 3,1 millioner kroner af Aarhus Kommune til projektet og skal selv skaffe de resterende.

De fleste klubber betaler omkring fem millioner kroner for en bane med mål, hegn, lys og redskaber til at behandle banen med. En bane uden granulat vil være omkring en million kroner dyrere, fordi der er brugt mere materiale til plasticgræsset, der er tættere end på de nuværende baner.

- Vi har søgt fonde om 4,4 millioner kroner og har et anlægsbudget på fem-seks millioner kroner, siger Torben Märcher.

Kunstgræsset skal lægges på klubbens nuværende grusbane. Den ligger 40 meter fra de nærmeste naboer, men Aarhus Kommune siger, der skal være 50 meter, så klubben skal flytte nogle elmaster som led i baneprojektet.

- Vi vil se på både miljø og spillekvalitet, når vi vælger en løsning, og vi taler med flere leverandører, siger Torben Märcher, der senest har haft møde med Winther Sport i Virklund ved Silkeborg.

Lystrup IF har 750 medlemmer, heraf 500 børn under 18 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Casper Elgaard får comeback bag rettet

Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

Aarhus

Se billederne af et oplyst Bispetorvet: Et lys for hver hjemløs i Aarhus

Aarhus

Århusiansk syrienkriger anholdt ved ankomst til Danmark

Annonce