Annonce
Danmark

Seks mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter politiaktion

Otte personer fremstilles i grundlovsforhør efter aktionen med hjælp fra syv politikredse. Foto: Tim K. Jensen/Scanpix 2019.

I alt otte personer bliver fremstillet i grundlovsforhør efter den store antiterroraktion onsdag.

Det oplyser Dommervagten i København.

Københavns Politis kommunikationsafdeling bekræfter, at der er tale om otte.

Seks af dem er mænd. De sidste to er kvinder. Alle bliver sigtet for den mest alvorlige terrorbestemmelse i straffeloven, der hedder paragraf 114, stk. 1. Hvis man kendes skyldig, kan man risikere fængsel på livstid.

Onsdag blev 20 personer anholdt efter en storstilet aktion rundt i hele landet, og dermed bliver de resterende 12 efter alt at dømme løsladt.

Grundlovsforhøret vil blive delt op i to forskellige retssale. I den ene fremstilles tre personer, i den anden fem.

Hvorfor det sker, vides ikke.

Baggrunden for aktionen er en mistanke om, at en række gerningspersoner har været i færd med at planlægge et terrorangreb.

De konkrete sigtelser mod de otte kendes endnu ikke, men de vil blive fremlagt i grundlovsforhøret, som ventes at begynde klokken 11.30 i København.

Og hvordan de otte forholder sig til sigtelserne, vides endnu ikke.

De omkring 20 personer er anholdt for at skaffe "remedier", som politiet kalder det, til at fremstille sprængstoffer og for forsøg på at skaffe skydevåben.

De syv involverede politikredse var København, Københavns Vestegn, Midt- og Vestsjælland, Fyn, Midt- og Vestjylland, Østjylland og Nordjylland.

Baggrunden for aktionen er en mistanke om, at et terrorangreb med et "militant, islamistisk motiv" var ved at blive forberedt, oplyste Flemming Drejer, operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET), på et pressemøde onsdag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

Annonce