Annonce
Indland

Otte rotteunger er gået i fælder ved nordjysk havnebad

Aalborg Havnebad er fortsat lukket, da der stadig er spor efter rotter. Havnebad i København er også ramt.

Otte rotteunger er gået i fælder i Aalborg Havnebad, som siden fredag i sidste uge har været lukket på grund af rotter.

- Da vi blev klar over problemet, blev der sat smækfælder op, og badet blev lukket.

- Og status er, at vi har fanget otte rotteunger, siden vi gik i gang med bekæmpelsen, siger Tina Dalsgaard Jensen, miljøsagsbehandler i Aalborg Kommune.

Også Sluseholmen Havnebad i København er tirsdag blevet lukket på grund af rotter.

I Aalborg fortsætter rottejagten, da man stadig kan se fodspor efter skadedyret i træmel, der er strøet ud.

Der er opsat vildtkameraer i forsøget på at spotte, hvor rotterne holder til.

Det er sandsynligvis madrester og måske muslinger, der trækker rotter til badet, vurderer miljøsagsbehandleren.

- Der behøver bare at ligge en krumme eller en madrest i en skraldespand for at lokke dem til.

- De har en utrolig skarp lugtesans, siger hun og peger på et andet muligt fødeemne:

- De tager også gerne muslinger i vandet.

Sidste år blev der også konstateret rotter i det nordjyske havnebad. Men det skete uden for sæsonen, så badet var i forvejen lukket for offentligheden.

Rotter kan være bærere af smitsomme sygdomme. Eksempelvis kan rotter være inficeret med bakterier af arten leptospira.

Hvis mennesker kommer i kontakt med rotteurin, kan det udvikle sig til sygdomme leptospirose.

Symptomerne kan være feber, hovedpine og muskelsmerter. Sygdommen kan i ekstreme tilfælde være dødelig.

Mellem 10 og 30 personer i Danmark bliver hvert år diagnosticeret med leptospirose, oplyser Statens Serum Institut.

På verdensplan ses årligt over 500.000 alvorlige tilfælde af sygdommen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

Annonce