Annonce
Sport

Otte verdensmesterskaber i træk: Frygten for at tabe gør Anna til en vinder

Anna Livbjerg har vundet VM i europajolle for 8. gang. Foto: Flemming Krogh
Anna Livbjerg sejler til daglig en bådklasse, der ikke er med til OL.

SEJLSPORT: Anna Livbjerg var i realiteten slet ikke tæt på at få andet end guld i det netop overståede verdensmesterskab for europajoller.

Mesterskabet bestod af ni sejladser. I den første sejlads blev hun nummer 2. Den anden gav en fjerdeplads. Og resten var lutter førstepladser.

På mange måder var det et suverænt VM-guld.

Og så er der bare lige det med, at det ikke er hendes første VM-sejr. Det er faktisk hendes ottende. I træk.

Hun vandt bronze i 2007 og 2010, sølv i 2011 og derfra har der ikke været andet end det ædleste metal.

- Når man har vundet rigtig meget, gider man ikke være nummer to. Jeg er egentlig en ret god taber, men jeg er selvfølgelig bitter inden i. Og hvis jeg taber, giver jeg den bare lige to procent ekstra til træning. Man kan godt sige, at frygten for at blive nummer to motiverer mig, siger Anna Livbjerg.

Selvom hun har vundet alt, har hun slet ingen problemer med at huske, hvornår hun sidst blev nummer to. I foråret blev hun slået i et ranglistestævne, selvom hun var á point med vinderen.

Annonce

- OL er naturligvis superfedt, men jeg synes også, der er alt for meget fokus på selve OL. Rejsen dertil skal også være sjov.

Anna Livbjerg, ottedobbelt verdensmester i europajolle

Ikke en OL-sport

Til OL er der fem sejlsportsgrene. Anna Livbjergs europa-jolle er dog ikke en af dem. Den var sidst med på programmet i 2004, hvorefter dens plads blev overtaget af laser radial-jollen.

Der er bare et problem med den jolle. Hun er for lille til at sejle den.

Den optimale højde i den klasse er omkring 1,7 meter. Her mangler hun otte centimeter. Og hun kan heller ikke helt være med i vægten, hvor den gennemsnitlige vægt er omkring 66 kilo for kvinder.

- Jeg sejlede laser radial i to år, og det var alt for hårdt for min krop. Og så havde jeg problemer, når vinden var hård og tung, fordi jeg var for lille.

- På en europajolle kan man justere størrelsen på båden alt efter hvor stor man er, og hvor meget man vejer, så alle kan sejle den. Det kan man ikke på laser radial-jollen, så den passer mere til en helt bestemt klasse, siger Anna Livbjerg.

Derfor har hun mere eller mindre vundet alt, hvad der er at vinde. Der er ikke noget større end VM, og der kommer ikke noget større.

- OL er naturligvis superfedt, men jeg synes også, der er alt for meget fokus på selve OL. Rejsen dertil skal også være sjov, når det nu engang er så uendeligt få, der kommer til OL. Og europajollen er en fantastisk båd, som jeg stadig nyder at sejle, siger Anna Livbjerg.

Men med otte verdensmesterskaber i træk ville du vel være selvskrevet til OL?

- Det ved man aldrig. For havde klassen været en OL-klasse, ville der være en del sejlere fra laser radial-klassen i den. Og så ville der have været meget mere modstand.

Familiens støtte har givet det sidste skub

Ved siden af sejlsporten er Anna Livbjerg læge, hvor hun netop har afsluttet en introduktionsstilling i almen medicin, hvilket formentlig en dag skal munde ud i, at hun har sin egen praksis.

Med selve sporten har hun ikke nogle mål over, hvor mange verdensmesterskaber, hun skal nå at vinde. Hun vil bare være med så længe det er sjovt. For det bestemt ikke økonomien, der redder hende.

- Jeg har kun vundet præmiepenge en enkelt gang. Da jeg vandt VM var der heller ikke så meget som en krone, siger Anna Livbjerg.

Hun gør dog ikke alt selv. Hendes forældre sponsorerer en smule og hjælper hende, hvor det er nødvendigt. For eksempel står hendes båd for tiden hjemme i forældrenes garage, så hendes far kan reparere skaderne efter VM.

Familien er da også mere end almindeligt sejlsportsinteresseret. Anna Livbjergs tre søskende har alle sejlet på eliteniveau, og storesøsteren Signe Livbjerg har sågar vundet en bronzemedalje i europajolle-klassen ved OL i 2004.

- Mine otte verdensmesterskaber havde været umulige uden min familie. De har hjulpet mig og klaret alt det bagved, så jeg kunne koncentrere mig om sejle.

- Mine søskende har været mine idoler, og ens drømme har føltes lidt mere opnåelige, når det er ens storesøster, der er ens idol i stedet for, at det er en eller anden fodboldspiller i FC Barcelona, siger Anna Livbjerg.

Anna Livbjerg er bedst i medvind på grund af sin størrelse. I modvind forsøger hun ofte bare at hænge på. Foto: Flemming Krogh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Læserbrev

Læserbrev: Kampen og forståelsen for de 1000 flere sygeplejersker har været en lang fagpolitisk vandring, men dog et skridt på vejen

Vejen til de "1000 flere sygeplejersker" har været en overordentlig lang vandring. Det politiske liv har haft svært ved at erkende, at det er nødvendigt at øge den daglige bemanding m.h.b. på faglighed og bedre arbejdsmiljø, altså en faglig forsvarlig normering på alle døgnets tidspunkter. Den fælles udfordring bliver nu at skaffe de fornødne sygeplejersketimer svarende til 1000 sygeplejersker på landsplan. For Region Midtjylland svarer det til 215 sygeplejersker. Muligheden for deltidsansatte for at komme op i tid kom efter krav fra de faglige organisationer ind i overenskomsten i 2007. Et krav, der blev rejst, fordi mange arbejdspladser spekulerede i deltidsstillinger. Arbejdsmiljøet på regionernes hospitaler er i dag generelt for belastende for sygeplejersker som for SOSU-assistenter. Hver 7. nyuddannede sygeplejerske har inden for sine første tre år oplevet at gå ned med stress - noget, som desværre kan følge dem resten af deres arbejdsliv. I dag skal sygeplejersker nå de samme opgaver på 38 minutter, som de i 2001 havde 60 minutter til. Der er således en klart øget arbejdsbelastning - det slider på krop og sjæl. Det er derfor nødvendigt med bedre normeringer og flere ansatte på vores hospitaler. De "1000 flere sygeplejersker" bidrager hertil, men det er kun en start og kan ikke stå alene. Det er nødvendigt, at der samtidig uddannes flere, både sygeplejersker og sosu-assistenter, at man mindsker frafaldet på uddannelserne og sikrer en god introduktion til nyuddannede – nyansatte. Bedre arbejdsvilkår kunne samtidig bidrage til en tilbagerekruttering af sygeplejersker til sygeplejefaget. Enhedslistens har gennem de seneste år i regionsrådet søgt at fremme en debat om, hvordan vi sikrer et bedre arbejdsmiljø, og hvad der skal til på arbejdspladserne. Det har bl.a. affødt, at der nu er nedsat et politisk udvalg, som skal arbejde med dette tema. Skal det lykkes, kan det kun ske i samarbejde med de ansatte, deres faglige organisationer og gennem en større fælles erkendelse af de faktiske arbejdsforhold på arbejdspladserne. Region Midts egne tal for 2019 viser, at sygeplejersker og SOSU-assistenter har haft over- og merarbejde og udbetalt sjette ferieuge svarende til over 100 millioner. Hertil kommer et massivt brug af eksterne og interne vikarer svarende til cirka 100 millioner. Ansatte sygeplejersker har ydet en ekstra indsats i form af fleksibilitetsaftaler. Fordi der er klar diskrepans mellem opgaver og fast ansat personale, er det alt sammen noget, som tages i brug, for at få dagligdagen til at hænge sammen. Disse løsninger giver desværre ikke faglig kontinuitet og ro omkring arbejdsopgaver og planlægning og bidrager derfor ikke afgørende til forbedring af arbejdsmiljøet. De grundlæggende og udviklende opgaver kommer til at hvile på det faste personale. I stedet for den øgede udbetaling af over- og merarbejde og vikarbrug ser Enhedslisten hellere, at der uddannes og ansættes flere sygeplejersker og SOSU-assistenter i afdelingerne. 1. november var der alene 138 ubesatte sygeplejerskestillinger i regionen. I spørgsmålet om at skaffe det nødvendige personale spiller ret til fuldtidsansættelse en væsentlig rolle, hvilket da også er indgået i de politiske debatter i såvel hospitalsudvalg som forretningsudvalg. At eksempelvis nyuddannede starter på fuld tid understøttet af en god introduktion, med henblik på få godt fat i faget. Målet har ikke været at tvinge ansatte op i tid, som påstået af visse. Enhedslisten mener, at ret til fuld tid skal kombineres med ret til afspadsering af tillæg for aften-/natarbejde og weekendtillæg, så den enkelte sygeplejerske selv har mulighed for at aftale en reduceret effektiv arbejdstid. Eksempelvis vil afspadsering af weekendtjeneste hver anden weekend reducere en fuldtidsstilling til 34 effektive timer om ugen – men med fuld løn og pension. Ligeledes må også sikres mulighed for afspadsering af optjent over- og merarbejde. Det kan ikke være rigtigt, at den ansatte selv skal betale for et belastet arbejdsmiljø ved at gå ned i tid, gå ned i løn og i sidste ende gå ned i pension. Fuldtidsansættelse vil generelt sikre bedre pensionsvilkår for den ansatte. Erfaringerne fra islandske sygeplejersker viser, at det ligeledes vil fremme ligestilling og ligeløn.

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Aarhus For abonnenter

Ombudsmand trækkes ind i sag om privatisering af veje i Aarhus: Er der sket lovbrud og fiflet med sandheden?

Annonce