Annonce
Kultur

Ottende Food festival er slut: Aarhus er epicenter for fødevarebranchen

Anna Lund er direkør for Food Festival, som over tre dage og med 30.000 besøgende sætter fokus på stort set alt inden for fødevarebranchen. Foto: Jens Thaysen
Tre dages madfestival er slut, og trods regnvåde øjeblikke, er direktøren ovenud tilfreds.

AARHUS: Tangkrogen lagde i weekenden for ottende gang græstæppe til Nordens største madfestival, der på tre dage havde besøg af omkring 30.000 mennesker.

Det er lidt over sidste års besøgstal, som også var en regnvåd affære, og det glæder festivalens direktør Anna Lund.

- Folk er tilsyneladende fuldstændig ligeglade med lidt regn, for det væltede ind med gæster både fredag og lørdag, og når bygerne kom, søgte folk bare ly i teltene, indtil det blev tørvejr, fortæller hun til Århus Stiftstidende.

- Vores gæster tog virkelig godt imod vores nye tiltag i år. Ikke bare det helt nye område Sundhed & Bæredygtighed, hvor der var stor opbakning og en enorm lyst til at involvere sig i forskellige debatter, men i høj grad også i vores workshops med de allerstørste kokke. Alt var udsolgt, og både gæsterne og kokkene selv nød arrangementet – især var det fantastisk at se begejstringen hos elever fra Aarhus Tech over at møde deres idoler, og så at se, hvordan kokkene var bevidste om det og ikke var blege for at stille op til en selfie med eleverne.

Annonce

Det er den eneste madbegivenhed i Danmark, hvor man samler samtlige grene af branchen.

Anna Lund, direktør, Food Festival

Nyhedene står i kø

Det var ottende gang, at Food Festival fandt sted, og på spørgsmålet om det ikke kan være svært at skulle finde på nyt hvert år, svarer Anna Lund:

- Slet ikke. Den her branche udvikler sig konstant, så et år imellem hver festival er faktisk lang tid i forhold til den kreativitet og innovation, der er på området.

Hvad ville fødevarebranchen være uden Food Festival?

- Den ville i hvert fald være et udstillingsvindue fattigere. Det er den eneste madbegivenhed i Danmark, hvor man samler samtlige grene af branchen. Og at kunne mødes og inspirere hinanden og følge med i, hvad der sker, er med til at give ny energi og til at skabe iderigdom. Derfor er festivalen vigtig som en fælles platform.

Kunne man forstille sig, at festivalen en dag rykkede væk fra Aarhus for at blive endnu større?

- Nej, det er her, vi hører hjemme. Aarhus er epicentret for alle de spændende ting, der foregår i fødevarebranchen, konstaterer Anna Lund.

Food Festival debuterede i 2012 med omkring 25.000 besøgende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce