Annonce
Aarhus

Over 100 gange har tricktyve slået til i år: De bruger især disse tre metoder

Modelfoto: Iris/Ritzau Scanpix

Indtil videre har der i år det været over 100 tricktyverier eller forsøg på tricktyverier i Østjyllands Politikreds.

ØSTJYLLAND: Igen i år fylder tricktyverier rigtig, rigtig meget i de døgnrapporter, Østjyllands Politi sender ud. Indtil videre i år har der været over 100 tricktyverier eller forsøg på tricktyveri i Østjylland.

Tricktyvene bruger især tre metoder, viser en gennemgang af tyverierne:

Den første metode går ud på at franarre borgere - især ældre - deres betalingskort.

Tricktyveriet begynder typisk i et supermarked. Mens en kunde indtaster sin pinkode, står en eller to tricktyve et sted i nærheden og aflurer den.

Tricktyvenes næste skridt er at få fat i betalingskortet:

Nogle gange slår de til allerede uden for supermarkedet, typisk på parkeringspladsen. Her tilbyder tricktyven eksempelvis at hjælpe kunden med at løfte de tunge indkøbsposer op i bilens bagagerum. En anden åbner måske bildøren og spørger om vej til det nærmeste hospital. I begge tilfælde ender det gerne med, at kundens pung med betalingskortet forsvinder.

I sjældnere tilfælde følger tricktyvene, som gerne optræder flere sammen, i bil efter kunden til hjemmet. Her ringer de måske på bagdøren og spørger eksempelvis om vej til det nærmeste hospital, og mens kunden forklarer vejen, trænger de medsammensvorne ind gennem fordøren og snupper tegnebog og betalingskort.

Annonce

Tricktyverier

Antallet af tricktyverier i Østjylland har været nogenlunde stabilt de senere år.

Således har det samlede tal for tricktyverier hvert år fra 2014 til 2017 ligget mellem 130-145 tilfælde i hele politikredsen.

Intet tyder på, at udviklingen i år vil afvige markant. Indtil slutningen af november havde der i år været over 100 tricktyverier.

Tallene gælder både tricktyverier mod borgere i eget hjem og på gaden.

Kort skiftes ud

I begge tilfælde har tricktyvene, som nu har både betalingskort og kode, frit spil, indtil kunden opdager tyveriet og får kortet spærret.

Som regel er der i mellemtiden forsvundet adskillige tusinde kroner fra kundens bankkonto.

Den slags tyverier bliver ikke altid opdaget med det samme. Nogle gange skifter tricktyvene kundens betalingskort ud med et andet kort fra samme bank. Og erstatningskortet kan man ikke bruge til noget. Det er typisk stjålet fra en anden kunde.

Den anden metode, som også især går ud over ældre, går ud på at forsøge at franarre borgere kontanter og smykker og andre værdigenstande i deres hjem.

Nogle tricktyve udgiver sig for at være varmemestre, læger og plejepersonale. Andre vil låne ting og sager eller også spørger de efter beboere, som ikke findes. I alle tilfælde går strategien ud på at komme ind i hjemmet og stjæle.

Nogle af den slags tricktyverier har karakter af røveri-lignende overfald, hvor tricktyvene trænger ind, selv om borgeren råber op.

Rent mel i posen?

Den tredje metode, som tilsyneladende også rammer yngre borgere, går ud på telefonisk at franarre borgere deres personlige oplysninger. Ofte denne type tricktyve, at de er fra Microsoft.

De får så kunden til at sende cpr-nummer, adgangskode og kortnummer. Hvorefter det næste der sker som regel er, at borgerens bank ringer og fortæller, at der har været "unormal aktivitet" på vedkommendes konto. Den formulering dækker gerne over, at der er købt varer for flere tusinde kroner på kortet.

Det oplevede eksempelvis en 22-årig østjysk kvinde i årets løb. Først efter samtalen opfattede hun mistanke om, at den flinke, engelsktalende dame "fra Microsoft" måske ikke havde rent mel i posen.

Østjyllands Politi opfordrer til, at borgere aldrig udleverer personlige oplysninger til personer, de ikke kender.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

AGF

AGFs cheftræner efter 3-1-sejr i Midtjylland: - Jeg er sindssygt stolt

Annonce