Annonce
Danmark

Over 200 væggelus i et syltetøjsglas

Mærkerne på Clara Rørsig efter væggelusebid var på størrelse med bylder. Foto: Chresten Bergh
Flere steder kender man til det voksende problem med væggelus. I beboelsesejendomme og på højskoler sprøjtes forebyggende.

Problemet med væggelus er kendt flere steder. Jydske Vestkysten fortalte således for halvandet år siden, at problemets stigning var velkendt i Esbjerg, hvor kommunale ejendomme var under angreb.

En af beboerne i de plagede lejligheder, Kent Mølgaard på Ewalds Alle i Esbjerg, kunne således fortælle, at han oplevede problemet særdeles konkret.

- Jeg har samlet over 200 væggelus i et syltetøjsglas. Det er væggelus, jeg selv har pillet ned fra væggene. Når jeg vågner om morgenen, er der masser af væggelus på mit sengetøj, og mit ben er rødt og hæver op efter de mange bid, fortalte han.

Han kunne også berette, at de små bæster ikke var så ligetil at få bekæmpet, og at sprøjtningen imod dem i sig selv er slemt med dårlig lugt og tapetskader til følge.

- Det ser ud, som om man har smidt kaffe på det (...) Når de har sprøjtet i min lejlighed, går der 12 timer, så kommer væggelusene igen, fortalte han.

Annonce

Fire tegn på væggelus

1. Sorte aftegninger under sengen og i madrassens sammenføjninger.

2. Vågner du efter en nats søvn og har bid i huden, er det typisk væggelus, der er årsagen.

3. Væggelus bider typisk på ben, arme, hals og de steder, der ligger uden for dynen.

4. Væggelus bider oftest sidst på natten, når søvnen er dybest.

Højskoler ramt

Samme avis kunne for lidt over et år siden også fortælle, at problemet er velkendt på højskoler, blandt andet Rødding Højskole, der bruger op mod 100.000 kroner om året på at bekæmpe væggelus.

- Det er træls, at vi får disse angreb, men vi gør alt, hvad vi kan for at undgå væggelusene. Vi sprøjter forebyggende et par gange om året (...) Vi vil for alt i verden undgå, at eleverne tager væggelus med hjem fra højskolen, eller at de kommer hertil og oplever at blive bidt af væggelus, fortalte højskolens forstander, Anja Rykind-Eriksen.

En af højskolekursisterne, 22-årige Clara Rørsig, oplevede det på egen krop:

- Jeg blev skambidt og fik store bylder. De kløede afsindigt, så jeg kunne slet ikke sove om natten, sagde hun til JydskeVestkysten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce