Annonce
Indland

Over 60.000 unge på 17 år har taget kørekort i forsøgsperiode

Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Den primære årsag til brud på loven omkring 17-årige og kørekort er manglende ledsager, melder politiet.

I en forsøgsordning, der udløber ved udgangen af året, har 63.829 unge benyttet sig af, at det er muligt at starte på køreskole, allerede fra de er 16 år og ni måneder.

Det viser tal frem til juni 2019, som Rigspolitiets Færdselscenter har trukket for Ritzau.

- Der er en stor del af de 17-årige, der har valgt at benytte sig af ordningen, og det, synes jeg, er voldsomt positivt, at det er populært og noget, man gerne vil, siger politiassistent ved Rigspolitiets Færdselscenter Christian Berthelsen.

Tallene viser desuden, at lovgivningen om kørekort til 17-årige er blevet brudt 51 gange i 2017, 170 gange i 2018, og 121 har indtil juni 2019 brudt med loven.

Den primære årsag til overtrædelserne er ifølge Christian Berthelsen, at der ikke har været en ledsager til stede.

Ordningen har nemlig været på betingelse af, at de 17-årige med kørekort kun må køre bil, hvis de er ledsaget af en erfaren bilist over 30 år.

En af sanktionerne for at køre uden ledsager er en bøde på 3000 kroner. Det kan også være frakendelse af kørekortet, oplyser Rigspolitiet.

Hos Rådet for Sikker Trafik er man også positiv over for ordningen og ønsker, at den bliver permanent. Men rådets direktør, Mogens Kjærgaard Møller, vil også gerne se på muligheden for at sanktionere hårdere ved brud på krav om ledsager.

- Vi var bange for, at bøden ikke er afskrækkende nok. Det vil vi være opmærksomme på i den kommende evaluering.

- I princippet kan man sige, at man skal have frataget kørekortet. Hvis du ikke forstår tilliden, som samfundet giver dig, så er du ikke moden nok til et kørekort, siger Mogens Kjærgaard Møller.

Det er ikke muligt at få oplyst, hvor mange 17-årige der har brudt færdselsloven i perioden, da Rigspolitiet ikke opgør det efter alder.

Forsøgsordningen løber frem til 2020, hvorefter der skal tages stilling til, om den skal gøres permanent.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Aarhus får et nyt galleri

Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Aarhus

Stor eftersøgning efter 4-årige der forsvandt fra børnehaven - men de skulle bare hjem at lege

Annonce