Annonce
Østjylland

Overbelægning i arresthuse mærkes også i Enner Mark Fængsel

Overbelægning i arresten i Enner Mark Fængsel er ikke et ny fænomen. I årets første seks måneder sidste år lå belægningsprocenten på 101 pct., og på det lokale fængsel løses den udfordring ved at sætte køjesenge ind i 12 celler og lade to indsatte deles om cellen. Arkivfoto: Mette Mørk
Massivt pres i arresthusene har fået ansatte i jyske arresthuse til at skrive et opråb til justitsminister Nick Hækkerup (S). I Enner Mark Fængsel løses overbelægningen ved at sætte flere indsatte i samme celle.

Enner: Det massive pres, som en række arresthuse oplever lige nu som følge af overbelægning, er et velkendt problem i Enner Mark Fængsel.

Her oplevede man også sidste år perioder med flere indsatte end pladser, og det blev løst, ved at fangerne måtte deles om cellerne.

12 celler i arresten blev udstyret med køjesenge, og sådan er det fortsat, oplyser Maj-Britt Balle, tillidsrepræsentant for fængselsbetjentene i det lokale fængsel.

- Jævnt hen over sommeren i år har vi haft overbelægning, og det har vi også nu. I dag er der 10 ekstra indsatte, men det kan ændre sig fra time til time, siger hun.

I andre arresthuse løses udfordringen ved at inddrage andre lokaler og lave f.eks. mødelokaler og besøgsrum om til sovepladser for de anholdte.

I Enner er cellerne større, derfor kan overbelægning klares ved, at flere deles om en celle.

Annonce

Giver gnidninger

- De udfordringer, det så giver os, er, at de indsatte skal sidde og afsone sammen med en anden på få kvadratmeter, og det er ikke en person, de nødvendigvis selv har valgt. Vi gør alt, hvad vi kan, for at få det til at glide, men det kan give gnidninger, fortæller Maj-Britt Balle.

De pressede arresthuse har fået Brian Hedensted, Fængselsforbundets afdelingsformand i Midt- og Nordjylland, til at sende et opråb til justitsminister Nick Hækkerup (S) på vegne af de ansatte.

Brian Hedensted peger på, at den akutte overbelægning blandt andet er et resultat af den meldepligt, som udviste kriminelle og afviste asylansøgere på tålt ophold har.

Meldepligten betyder, at gruppen skal melde sig hos myndighederne enten dagligt eller tre gange om ugen. Det er blevet politisk besluttet, at der skal markant færre overtrædelser af meldepligten til, før udviste kriminelle og folk på tålt ophold kan varetægtsfængsles og derefter få en fængselsstraf.

Mangler fængselsbetjente

Det er den gruppe, der nu presser arresthusene, og de er også en del af udfordringerne med overbelægningen i Enner Mark Fængsel.

- Det er en ny kategori af indsatte, vi ser, men vi havde også overbelægning, inden stramningen trådte i kraft. Det er en blandet skare af anholdte, vi har, siger Maj-Britt Balle.

Hun oplever øget travlhed som den største udfordring, når der er flere indsatte i arresten.

- Når der er mere end fem personer i overbelæg, bliver der opnormeret på personalet, men det kræver, at der er folk, der kan tage den ekstra vagt. Hen over sommerferien er der færre folk, og der har været dage, hvor ingen har kunnet taget ekstravagter, fordi vi har manglet personalet. Det betyder, at vi må lukke ned på aktiviteter, og det er de indsatte ikke glade for, siger Maj-Britt Balle.

Enner Mark Fængsel har 48 arrestpladser og har tilladelse til at have op til 12 ekstra arrestanter i overbelægning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

AGF

Tilskuere til AGF-kamp veksles til julegaver

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftener med ballade og knivstikkeri

Aarhus

Pullert, hegn og politibil påkørt: Politiet jagtede spirituspåvirket bilist langs med åen

Annonce