Annonce
Aarhus

Overblik: Da aprilsnaren ramte Østjylland

Sådan ser Olafur Eliassons kommende »Your Little Rainbow Panorama«, som den vil tage sig ud på Kunsthal Aarhus. Det ligner mest af alt et forvokset kontroltårn i en lufthavn med indbygget solskærm. Illustration: Kunsthal Aarhus

Aros mister regnbuen. Til gengæld får Kunsthal Aarhus en mini-udgave af Olafur Eliassons regnbue. På Rundhøjskolen indføres tvungen undervisning lørdag.

Den første april er ekstra underholdende for tv-seere, avislæsere og netbrugere i Danmark. Traditionen med 1. april at finde på skøre, skæve og overraskende nyhedshistorier lever i bedste velgående. Også i Østjylland.

Annonce
Aprilsnar: Hvis handlen går igennem og Aros sælger regnbuen til Beijing, vil buen på toppen af kunstmuseet stå farveløs tilbage.

Aros kunne fredag formiddag løfte sløret for, hvad det præcist er direktør Erlend G. Høyersten laver på sin nuværende rejse til Asien. Her har Aros-direktøren nemlig været i konkrete forhandlinger med repræsentanter fra Beijing i Kina, der vil købe Aros' regnbue for »en betydelig sum penge«. Går salget igennem vil Aros stadig have en bue oven på taget, blot uden regnbuefarverne.

Et stenkast fra Aros kunne Kunsthal Aarhus stolt præsentere en mindre udgave af Olafur Eliassons verdensberømte regnbue med titlen »Your Little Rainbow Panorama«. Her er naturligvis tale om en mindre udgave, som ses på billedet, og derfor koster den da også »kun 18 millioner kroner«. Til gengæld forventer Kunsthal Aarhus et øget besøgstal og oplyser i øvrigt, at der er gratis entré for homoseksuelle og regnbuefamilier.

På Rundhøjskolen var det en mangeårig drøm, der fredag den 1. april gik i opfyldelse for skoleleder Mogens Toustrup. Resten af skoleåret vil de her indføre obligatorisk lørdagsundervisning, efter af skolen havde opdaget end overset pulje ubrugte penge.

"Var der noget, jeg var rigtig glad for, da jeg gik i skole, var det lørdagsundervisning. Derfor har jeg i mange år haft en drøm om en dag at kunne lægge en hel dags ekstra undervisning om ugen ind i skoleskemaet på Rundhøjskolen - og den drøm kan vi udleve nu," lød det fra en »næsten rørt« Mogens Toustrup.

Dantaxi Aarhus hoppede på den aktuelle debat om den danske taxilovgivning og annoncerede verdensnyheden »Kør-selv-din-taxi«.

Det nye koncept går ud på, at du selv sidder bag rettet, mens chaufføren sidder ved siden af. Det vil reducere prisen med 50 procent. Eneste betingelse er, at du har gyldigt kørekort og er ædru.

Kattegatcentret i Grenaa kunne berette om hajer, der er kommet med på helsebølgen. Garneret med videooptagelser, der viser dyrepassere, som håndfodrer hajer med tang, forsøgte Kattegatcentret at sælge historien om hajernes hang til en ny sund livsstil.

Brugerne på Stiften.dk kunne fredag aften læse, at Thomas Blachman stopper som X Factor-dommer efter denne sæson for at blive afløst af Århus Stiftstidende chefredaktør Jan Schouby. Det er naturligvis også en aprilsnar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Kampen om Kongelunden

Hvor mange af Aarhus´ byrådspolitikere har fri adgang til AGF´s kampe? I og for sig et ret ukompliceret spørgsmål at få besvaret, ikke? Så jeg sendte i god tro en mail til kommunaldirektøren for Aarhus kommune. Der skete ikke det store. En kommunaldirektør har mange vigtige sager at tage sig af, så håbet var vel bare, at det lille ”?” var sendt nedad. Nå, ja! Nu skal man jo ikke komme med udokumenterede påstande, end ikke i en blog, der står for tastaturantens egen regning. Samme mail, men nu i ny retning: Kulturrådmanden og pressechefen. Her var der hul igennem. Pressechefen replicerede: ”Det er byrådsservice i Borgmesterens Afdeling, der kan svare på dette. Jeg tillader mig derfor at sende spørgsmålet videre til dem”. Den mail var fra d.4. november. Åbenbart er det en større sag for byrådsservice at servicere. Jeg troede i min indgroede naivitet, at man ”vidste sådan noget”. Men det gør man ikke, eller måske man ikke ønsker at oplyse om det! Jeg mener blot, byrådspolitikere får honorar for deres arbejde, inkl. en som bekendt ret favorabel orlovsordning. Så burde det ikke være god skik og brug, at alle ”frynsegoderne” også er offentligt kendte. Nu synes jeg jo ikke, at kulturrådmanden skal betale entré for at klippe snoren til åbningen af et nyt hus i den gamle by. Men der er vel andre ”gratis adgange”, som ikke så indlysende. Det er lykkedes mig én (og sikkert sidste) gang at få fedtet mig ind i VIP-loungen uden at slippe en slante, som det hed dengang AIA, var store i århusiansk fodbold. Og derinde, på ryggen af de gamle stadionhaller og med store panoramavinduer ud mod banen, åbner sig en ny verden, ukendt for den, der er vant til at snige sig ind gennem tælleapparaterne med sin selvfinansierede billet og reservationen til et af de solblegede, fesengrønne plasticsæder. Herinde i varmen er der bløde sæder, mad, snacks og drikkevarer. Rundt om bordene sidder i fortrolig snak adskillige kendte, nogle blot lokale koryfæer, andre med genkendelsesfaktor uden for kommunegrænsen. I min egen beklemte, ubekvemme ukendthed er udvejen at få hamstret en sodavand og hilse på serveringspersonalet, som er lige så ukendte, som jeg er. Men her sidder de altså. Forretningsfolk, sponsorer, popmusikere, gamle fodboldstjerner, klubbosserne, deres håndlangere og minsandten også nogle af byens betroede politikere. Gad vide, hvad de taler om? Dagens kamp? Måske, men ifølge en af mine døtres speciale om beslutningsprocesser i det offentlige regi foregår de ofte ved kaffemaskinen, uformelt, uforpligtende, uden for referat. Befinder jeg mig i en VIP-lobby, hvor trafikken går den modsatte vej? Hvor de indflydelsesrige og beslutningstagerne er inviteret ind på lobbyisternes slagmark på en fri ”transfer” eller? Et par timer inden AGF-Brøndby-kampen (på trods af løbebanen, eller måske mere på grund af en kompetent, no-nonsense-træner vandt AGF fortjent 2-1) mødte jeg bag stadion en af kvarterets beboere, som hilste venligt og lettere indigneret spurgte mig, hvad jeg syntes om stadion-planerne med væddeløbsbanens inddragelse etc. Opildnet af min lydhørhed skosede hun de sammenspiste, teflonbelagte, socialdemokratiske cand.scient.pol-drenge, som åbenbart er Aarhus´ nye herskende klasse. Hvis de vil have projektet gennemført, får de deres vilje! Men så slemt bliver det bare ikke. Når pengestærke, gavmilde givere kan give kommunen 500 millioner kroner til at ”løfte” hele området med Friheden, Stadion, Arenaen, JVB, skovene og Mindeparken, og vel at mærke uden at plastre til med boliger på væddeløbsbanen, så ånder alt idyl. Der er dog et andet men: AGF-direktør Jakob Nielsens ønskestadion koster alene 400 millioner kroner. Det giver jo ikke mange midler til et fuldblods atletikstadion, løsning af det evigt tilbagevendende trafikale kaos (der bliver endnu værre med Mols-linjens flytning) og så det helt indlysende behov, Aarhus har: Den store, indendørs multiarena, der kan matche Københavns royale arena og Hernings "Boksen", og som vil være en langt bedre investering for kommunen end et nyt stadion.

Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce