Annonce
Erhverv

Overblik: Forstå Danske Banks hvidvaskundersøgelse

Danske Bank fortalte onsdag om konklusionerne fra bankens egen undersøgelse af hvidvasksagen. Her er, hvad vi lærte:

1. Banken aner ikke, hvor stor sagen er

Foto: Ints Kalnins / Ritzau Scanpix

Danske Bank erkender, at banken ikke har været dygtig nok til at forhindre, at filialen i Estland i perioden fra 2007 til 2015 kunne bruges til hvidvask. Men selv efter en langtrukket advokatundersøgelse kan banken ikke fortælle, hvor stort omfanget af hvidvask af penge har været.

2. Mistænkelige kunder måles i tusinder

Undersøgelsen har omfattet over 6000 kunder, og hovedparten er fundet mistænkelige. Kun en del af disse er tidligere blevet indberettet til myndighederne, som reglerne ellers foreskriver.

3. Topledelsen har ikke fejlet - juridisk

Der er begået klokkeklare fejl i ledelsen i Danske Bank. Topledelsen blev flere gange advaret om, at filialen i Estland blev brugt til hvidvask, men handlede ikke hurtigt nok på oplysningerne. Banken konkluderer selv, at hverken bestyrelsen, bestyrelsesformanden eller den administrerende direktør har misligholdt deres juridiske forpligtelser over for banken.

4. Thomas Borgen er færdig i Danske Bank

Bankens succesrige topchef siden 2013 Thomas Borgen stopper som en konsekvens af hvidvasksagen. Han bliver dog på posten, indtil en afløser er fundet.

5. Overskuddet overføres til en fond

Danske Bank kender ikke sin gevinst på at tillade et milliardbeløb at blive hvidvasket gennem filialen i Estland. Men bestyrelsen har besluttet at oprette en fond med bruttoindtægterne fra de mistænkelige kunder, og det svarer til ca. 1,5 milliarder kroner. Fonden skal støtte tiltag til bekæmpelse af international økonomisk kriminalitet som hvidvask. Men pengene sendes kun ind i fonden, hvis myndighederne ikke konfiskerer beløbet.

6. Danske Bank nedjusterer

Sagen koster dyrt for bankens aktionærer. Sammen med advokatundersøgelsen fulgte en nedjustering, der er udløst af de 1,5 milliarder kroner i hvidvaskprofit, der skal overføres til en fond. Dermed forventer Danske Bank nu et overskud for 2018 på 16-17 milliarder kroner.

7. Banken er kommet videre

Danske Bank mener at have gjort en masse for at undgå nye hvidvasksager. Antallet af medarbejdere, der arbejder med dette, er firedoblet og omfatter nu 1.200 fuldtidsansatte.

8. Sagen er langt fra slut

Nu har Danske Bank præsenteret sin egen undersøgelse. Men Statsadvokaten for Økonomisk og International Kriminalitet, også kendt som bagmandspolitiet, efterforsker fortsat hvidvasksagen. Det samme gør de estiske myndigheder, lige som Danske Bank er i søgelyset i en fransk politisag om hvidvask. Finansavisen Wall Street Journal har tidligere skrevet, at både det amerikanske børstilsyn og andre myndigheder i USA efterforsker Danske Bank for medvirken til hvidvask.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

Annonce