Annonce
Livsstil

OVERBLIK: Her er Michelin-stjernerne i Aarhus

Domestic er ny dreng i Michelin-klassen. Wassim Hallal og Frederikshøj fik ikke en ekstra Michelin-stjerne, men har fortsat en. Fotos: Kim Haugaard/Claus Beck

Onsdag formiddag blev det offentliggjort, hvilke nordiske restauranter der har gjort sig fortjent til international hæder fra Michelin. Domestic i Mejlgade er ny Michelin-spiller i Aarhus.

AARHUS: Domestic i Mejlgade får sin første Michelin-stjerne.

Det blev offentliggjort i Vasateatret i Stockholm onsdag formiddag.

Dermed rykker Domestic op i restaurant-rækken på Michelin-niveau med Gastromé, Frederikshøj og Substans, der alle beholder en Michelin-stjerne.

Aarhus har nu i to år haft tre Michelin-stjerner, men nu er antallet oppe på fire, takket være firkløveret bag Domestic, Morten Frølich Rasted, Christian Neve, Christoffer Norton og Ditte Susgaard.

Læs også: Domestic - en spændende nyskabelse i madgaden

De to kokke Morten Frølich Rasted og Christian Neve modtog prisen på scenen, og var begge meget glade og overraskede.

Annonce

Wassim Hallal fik ikke stjerne nummer to

Det er blevet snakket om, at Wassim Hallal og Frederikshøj skulle få Michelin-stjerne nummer to, men onsdag formiddag måtte Wassim Hallal se sig tilfreds med at fortsætte som en-stjernet Michelin-restaurant.

Selvom han havde håbet på at rykke op i en højere række.

Alle nordiske restauranter, der i forvejen havde én Michelin-stjerne fortsætter med en stjerne. Det gælder altså både Frederikshøj, Substans og Gastromé.

Århus Stiftstidende har som optakt til uddelingen besøgt byens tre Michelin-restauranter, Frederikshøj, Substans og Gastromé, for at høre om forventninger til uddelingen.

I Aarhus fik Frederikshøj, Gastromé og Substans i 2016 hver én Michelin-stjerne, mens Hærværk og Pondus hver fik en Bib Gourmand.

Læs også: Overblik: Her er Michelin-stjernerne i Aarhus

I Michelin-guiden er der desuden omtaler af en række århusianske spisesteder, nemlig Brasserie Belli, Castenskiold, ET, F-høj, Ferdinand, Fru Larsen, Frøken Koch, Kähler Spisesalon, MASH, Miro (lukket), Møf og Nordisk Spisehus.

Frederikshøj, Gastromé og Substans fik hver en Michelin-stjerne i 2015, som de alle beholdt i 2016 og nu igen i 2017.

Fakta: Hæder

Michelin-stjerner bedømmer maden og gives ud fra fem kriterier:


  • Kvaliteten på råvarerne
  • "Håndværket" - dvs. smagen og tilberedningen
  • "Personligheden" - dvs. hvor godt det er lykkedes for kokken at finde sit eget udtryk
  • Noget for pengene
  • Kvalitet over tid - det skal være en lige fantastisk oplevelse, uanset hvornår man besøger restauranten.

Bib Gourmand: Gives til restauranter med god mad til rimelige priser

Bestik: Service, atmosfære mm. Belønnes med 1-5 sæt korslagt bestik. De særlige gode restauranter får rødt bestik.

Jubel hos Gastromé

Hos Gastromé er de glade for at fortsætte som Michelin-restaurant med én stjerne.

- Vi har arbejdet benhårdt for at få stjernen og ikke mindst beholde den, og vi er meget beærede over, at det er lykkedes for os endnu en gang, siger Søren Jakobsen, restaurantchef på Gastromé.

Det er altså tredje år i træk, Gastromé fortsætter med at have én Michelin-stjerne.

- Sidste år var vi ret nervøse og vidste ikke, hvad der ville ske, men sådan er det ikke denne gang. Selvfølgelig kan vi mærke det i maven, men det er en meget mere rolig fornemmelse nu, siger Søren Jakobsen.


Læs også: Michelin-stjerne giver flere gæster og en smule paranoia

Følelsen var lidt anderledes i 2015, da Gastromé modtog Michelin-stjernen første gang.

- Da vi fik stjernen i 2015 eksploderede det hele bare, og på få måneder var den med til at give os en identitet, vi efterhånden hviler i. Så stjernen giver ro, men også en stressfaktor. Den giver flere gæster, men også en smule paranoia, siger William Jørgensen, der er køkkenchef på Gastromé.

Han fortæller i øvrigt, at Michelin-stjernen for tredje år i træk er med til at booste og tilfredsstille personalet og skabe et godt sammenhold på Gastromé.

Michelin-guidens historie

En stjerne betyder, at det er en "rigtig god restaurant i sin kategori. To stjerner betyder ifølge guiden, at restauranten er "en omvej værd". Tre stjerner i Guide Michelin betyder, at en restaurant er "værd at rejse efter".

Den første Michelin-guide kom i år 1900 på initiativ af dækfabrikanten Michelin. Dengang blev guiden delt ud gratis til alle, som købte en bil (cirka 3.000 biler i Frankrig på daværende tidspunkt). Formålet var at sælge mere ved at få folk til at rejse ud på landet og slide på dækkene.

I guiden var der oplysninger om, hvor man kunne tanke, og hvor man kunne spise eller overnatte. Systemet med stjernerne blev indført i 1930'erne og siden har guiden spredt sig til det meste af verden.

I Danmark blev den første stjerne i Guide Michelin tildelt i 1983.

LIVE-blog

For overblikkets skyld kan du læse livebloggen fra uddelingen på Vasateatret i Sverige herunder, som du kan scrolle frem og tilbage i nedenfor.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce