Annonce
Østjylland

Overflod af spilreklamer: 'De er giften i mit liv'

19-årige Marcus Mossalski Nielsen har mistet 122.000 kroner på spil. Han er bekymret for de mange børn og unge, der eksponeres for et utal af betting-reklamer. TV2 ØSTJYLLAND/
Mængden af reklamer for pengespil er stor - især i tv. Det frister ludomanerne. Og en del klager til Forbrugerombudsmanden. 19-årige Marcus Mossalski Nielsen fra Randers er en af dem, der skal kæmpe for at modstå reklamernes lovende budskaber.

Østjylland: Få de bedste odds. Vind store gevinster. Lav risiko. Hvem scorer det næste hjørnespark? Tænk, hvis du vandt.

Chancen for at støde på reklamer for spil, hvis du går en tur på gaden, færdes på nettet eller tænder for fjernsynet, er stor.

Men de mange reklamer gør livet svært for ludomaner, mener eksperter. Og spiludbydernes reklamer får også en del danskere til tasterne, viser henvendelser til Forbrugerombudsmanden og Spillemyndigheden, som TV2 Østjylland har fået aktindsigt i.

En af dem, der har det svært med de mange reklamer for spil, er den 19-årige handelsskoleelev Marcus Mossalski Nielsen fra Randers, der i dag står frem i en webdok på TV2 Østjylland.

Allerede som 15-årig begyndte han at satse penge på tennis- og fodboldkampe via nettet. En jagt på spænding og hurtige penge, der har ført ham ud i gæld - og spilleafhængighed, som han i dag er i behandling for. I dag betegner han reklamerne som 'giften i sit liv'.

- Det, reklamerne gør ved mig, er, at jeg hele tiden bliver mindet om det. Jeg bliver bedt om at forholde mig til spillet. De kører også gerne med en lille statistik, der underbygger det spil, de reklamerer for. Og det er så latterligt, siger Marcus Mossalski til TV2 Østjylland.

Annonce

Sådan holdes der øje med spilreklamerne

Markedsføring af spil er reguleret både i spilleloven og i markedsføringsloven.
Spillemyndigheden, der er en styrelse under Skatteministeriet, fører tilsyn med spiludbydernes markedsføring efter spilleloven. En lov, der blandt andet siger, at spil ikke må fremstilles som underholdningstilbud, og at gevinstchancer skal fremstilles korrekt.
Forbrugerombudsmanden holder øje med, om udbyderne overholder reglerne efter markedsføringsloven, som er de mere generelle regler for at reklamere i Danmark. For eksempel, at man ikke må lave skjult reklame.
Kilder: Retsinformation/Spillemyndigheden

Flere klager

Den 1. januar 2012 fik udenlandske spiludbydere lov til at konkurrere og reklamere lovligt i Danmark. I dag har 44 udbydere, ifølge Spillemyndigheden, licens i Danmark.

I årene efter, spilmonopolet blev brudt, har Forbrugerombudsmanden fået mere travlt med at kigge spiludbydere efter i sømmene på vegne af borgere, der henvender sig. Fra 2014 til 2018 har Forbrugerombudsmanden set på 162 henvendelser fra borgere. Alle har handlet om pengespil på nettet og deres markedsføring eller vilkår. I 2019 har Forbrugerombudsmanden foreløbigt modtaget 34 henvendelser. Og der ses en lille tendens henover årene.

- Antallet af henvendelser til Forbrugerombudsmanden om spiludbydere er stigende, siger specialkonsulent hos Forbrugerombudsmanden, Danielle Brisson Berggreen, til TV2 Østjylland. Hun understreger, at man fra Forbrugerombudsmandens side ikke kan sige, om antallet af nye udbydere på markedet og antallet af klager hænger sammen.

I øjeblikket har Forbrugerombudsmanden otte sager med spiludbydere til vurdering. Danielle Brisson Berggreen slår dog fast, at det ikke er et udtryk for, hvorvidt spiludbyderne nødvendigvis har overtrådt markedsføringsloven.

Men sager har tidligere ført til kritik af spiludbyderes metoder. Så sent som i juni afgjorde Forbrugerombudsmanden for eksempel, at to spiludbydere havde brugte skjult reklame og overtrådt markedsføringsloven. De to udbydere havde betalt en række portaler, der anmeldte casinoer på nettet, for at lede trafik fra deres hjemmesider hen til spiludbydernes hjemmesider ved brug af reklamelinks.

Rekruttering af nye spillere

Thomas Marcussen er klinisk psykolog og klinikleder på Forskningsklinikken for Ludomani på Aarhus Universitetshospital. Han mener, spiludbydernes markedsføring kan virke som rekruttering af spillere, og han undrer sig især over antallet af reklamer for spil, som vises i tv omkring sportsbegivenheder. Særligt ludomaner bliver, ifølge Thomas Marcussen, stærkt påvirket. Og det kan ligefrem få konsekvenser i et behandlingsforløb, vurderer han.

- Det fyrer op under en voldsom spilletrang. Og det kan komplicere behandlingen, for det er umuligt at undgå at blive konfronteret med reklamer, mens man går i behandling, siger han til TV2 Østjylland.

Han bakkes op af Michael Bay Jørsel, der er centerleder hos den selvejende institution, Center for Ludomani. Han betragter de mange reklamer for spil som en 'tsunami', der vælter ind over os. Og derfor kunne han godt tænke sig, at markedet blev reguleret hårdere.

- Det er mange år siden, jeg har set tobaksreklamer, fordi tobak skaber afhængighed. Det er heller ikke sådan, at det vælter ud med reklamer for alkohol. Spil skaber også afhængighed. Så skal der være reklamer, skal det være i et anderledes moderat tempo. Lige nu er det ude af proportioner, siger han.

Antallet af ludomaner i Danmark. Grafik: TV2 ØSTJYLLAND/

Kigger på markedsføringen

I fjor blev spiludbyderne pålagt fra politisk side at lave et kodeks, der skal gøre, at færre bliver afhængig af spil. I juni trådte så et nyt adfærdskodeks udfærdiget af branchen selv i kraft. Aftalen indeholder retningslinjer for markedsføring, men intet om at nedbringe antallet af reklamer generelt. Branchen erkender dog, ifølge aftalen, at antallet af tv-reklamer har nået 'et højt niveau'. Og der skal derfor arbejdes på at reducere antallet af reklamer i tv.

For at få et billede af, hvor meget tv-reklamer for spil kan fylde, talte TV2 Østjylland spil-reklamerne i pausen i fodboldkampen mellem Brøndby og AGF den 25. august 2019. Pausen varede 15 minutter, og her var der 13 reklamer for spil.

Ifølge Morten Rønde, der er direktør for onlinegamlingudbydernes brancheorganisation, DOGA, er der endnu ikke kommet en løsning på at nedbringe antallet af reklamer. Branchen kigger til gengæld på, hvordan der reklameres.

- Vi vil gerne kigge på indholdet i tv-markedsføring. Og vi vil også gerne kigge på, hvornår tv-reklamerne bliver sendt, så de ikke bliver sendt direkte op ad unge-udsendelser og op ad kviklånsreklamer, siger Morten Rønde til TV2 Østjylland.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce